Folkeskole og uddannelse

Frit skolevalg: Regeringen bruger vrøvle-tal i påstand om overbetaling

Borgernes frie valg er en helt central ret i Danmark. Også når det kommer til uddannelse. Derfor er det beskæmmende, at den Socialdemokratiske regering nu genfremsætter sin dødssejler fra valgkampen og i den kommende finanslov ønsker at svinge sparekniven over fri- og privatskolerne i Danmark.

Regeringen vil nedsætte den såkaldte koblingsprocent fra 76 pct. til 71 pct. Det vil gøre det dyrere for danskerne at vælge en privat- eller friskole frem for en almindelig folkeskole - og dermed gøre fremtiden uhyre usikker for de flere end 121.000 elever, som går på en fri- eller privatskole i dag. 

I Venstre mener vi, at det er op til den enkelte familie at vurdere, hvilken type skole der bedst imødekommer barnets behov. Regeringens besparelser kommer til at ramme de familier, som i forvejen er økonomisk pressede. Hvis man er økonomisk ovenpå, vil det blot betyde en højere månedlig betaling, mens det for lavindkomstfamilier kan betyde, at man er nødt til at rykke sit barn til en anden skole. Ikke på grund af manglende trivsel, men på grund af økonomi. 
 
Kan det virkelig passe, at selvudnævnte ”børnenes statsminister” kun er statsminister for børn med en velpolstret økonomi i ryggen?  
 
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er endda gået så langt, at hun kalder skolerne for ”overbetalte”, hvilket er decideret vrøvl, da en elev på en friskole i gennemsnit modtager 76 pct. af det beløb, som en folkeskoleelev koster. Og når de frie skoler har overskud, er det typisk fordi, de skal have råd til at lave renoveringsarbejde som nyt tag, nye lokaler eller nyt udstyr til legepladsen.  
 
Skolerne skal selv betale for forbedringerne. Derfor skriger det til himlen, at vi lige nu har en minister, som kæmper kraftigt imod fri- og privatskolernes virke. 
 
Politikken skal hverken måles på intentioner eller ordlyd, men på dens resultater og konsekvenser ude i virkeligheden. Begrænsningen af det frie skolevalg er et kæmpe skridt - ned ad bakke. Det er ikke blot fundamentalt modstridende med det liberale grundsyn. Forslaget er også socialt skævt, fordi det rammer de mest udsatte. 

Er det virkelig socialdemokratisk politik?