I Venstre vil vi have et sundhedsvæsen, hvor patienten er vigtigere end systemet. Derfor har vi de sidste mere end 20 år sikret, at du i dag kan komme i privat behandling, hvis det offentlige ikke kan levere.  

Vi investerer i bedre forskning, så flere kvinder kan få den behandling, der passer til dem. Det er vigtigt, for kvinders sundhed har desværre været underprioriteret. Vi har også investeret massivt i kræft- og hjertepakker. Det gælder blandt andet brystkræftramte kvinder, som nu ikke kun får bedre behandling, men også hjælp til de fysiske og psykiske følger, som sygdommen kan give. Vi har sikret alle patienter flere rettigheder. Nedbragt ventelisterne og meget mere. Og det skal vi fortsætte med, så vi fortsat kan sætte patienten før systemet.

Der mangler læger i Danmark. Alt for mange har for langt til konsultation eller tjek – og alt for mange har ikke nogen mulighed for at vælge en anden læge, hvis de vil det. Paradoksalt nok er der færrest læger i de områder af landet, hvor der er flest syge. 

Derfor har vi i regering indgået en historisk aftale, der skal sikre et trygt sundhedsvæsen tættere på dig. 

Med sundhedsreformen styrker vi det nære sundhedsvæsen markant, blandt andet med en lægereform, der skal sikre, at alle danskere har en læge tæt på. Og vi indfører nye patientrettigheder, mere frit valg og nye kronikerpakker til danskere med fx diabetes, KOL og andre kroniske sygdomme. 

Før vi gik i regering, var mulighederne for fertilitetsbehandling for ufrivilligt barnløse slet ikke gode nok, og ventetiderne for lange. Med Venstre i regering har vi gjort det lettere at skabe den familie, man drømmer om. Vi har sikret adgang til betalt fertilitetsbehandling til barn nummer to, så det bliver lettere at få en lillebror eller lillesøster. Vi har samtidig fordoblet antallet af reagensglasbehandlinger i fertilitetsbehandling. 

Vi har desuden gjort starten på moderskabet mere tryg ved at udbrede muligheden for at kende sin jordemoder gennem hele forløbet, flere hænder på fødegangene og hjælp i hjemmet efter fødslen. Derudover skal der i langt højere grad være forældre- og fødselsforberedelse på små hold og bedre ammevejledning.

Alt for mange kvinder oplever, at sygdomstegn overses, eller at de må vente urimeligt længe på en diagnose. Det skyldes ikke manglende vilje i sundhedsvæsenet, men manglende viden.  

I årtier har forskning i kvinders sundhed været underprioriteret, og det har haft konsekvenser for forebyggelse, diagnosticering og behandling. 

Kvinders symptomer viser sig ofte anderledes end mænds, men sundhedsvæsenet bygger stadig på forskning med afsæt i mandlig fysiologi. Derfor risikerer kvinder, at sygdomme overses eller bliver misforstået, hvilket resulterer i, at de ikke får den rette hjælp. Det vil vi gøre noget ved. Derfor etablerer vi et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed.