Velfærd og vælgerskred

Her kan du læse om velfærd og vælgerskred.

 

Aldrig mere en 9. april lyder et af de mottoer, der præger dansk udenrigspolitik efter 2. Verdenskrig. Trods vores lidt uklare stilling under krigen opnår Danmark i 1945 status som allieret og medlem af FN. Mange ser FN som den bedste institution til at sikre fred i verden, men med den kolde krig i 1946/47 bliver det klart, at Danmark ikke kan stå alene. Med Sovjetunionen som en ny truende supermagt tæt på landets grænser viser ideen om neutralitet sig hurtigt at være helt urealistisk. Danmark må tage stilling.

Den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft er imod et stærkt militært samarbejde og meget fokuseret på dansk neutralitet. Socialdemokratiet er dog mest tilhænger af et nordisk forsvarssamarbejde med Norge og Sverige. De borgerlige partier, med De Konservative og Venstre i spidsen, arbejder derimod for et europæisk forsvarssamarbejde. Efter længere tids forhandlinger falder muligheden for et nordisk forsvarssamarbejde til jorden. Der er alt for forskellige holdninger mellem de tre lande.

Folketinget beslutter den 24. marts 1949 at tiltræde Atlantpagten (et forsvarspolitisk samarbejde mellem England, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Canada, USA og Danmark). Dette samarbejde bliver senere omdøbt til NATO. 119 stemte for: Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og Retsforbundet, mens 23 stemte imod Det Radikale Venstre, Danmarks Kommunistiske Parti, nogle retsstatsfolk samt et par løsgængere. Hermed vælger Danmark side og er fra det tidspunkt helt og fuldt medlem af den vestlige blok.

I 1953 vedtog man den første grundlovsændring siden 1915, hvor kvinderne fik stemmeret. Landstinget forsvandt, og igen spillede kvindesagen en rolle, idet der blev indført kvindelig arveret til tronen. Prinsesse Margrethe var 13 år, og det, at Kong Frederik den 9. (død 1972) og Dronning Ingrid (død år 2000) kun havde døtre, spillede en vis rolle. Der er endda dem, der mener, at grundlovsrevisionen kun overlevede den påkrævede folkeafstemning, fordi kvindelig arveret til tronen var knyttet til den.

Læs mere om emnet:

Links til emnet: