Venstres ældrepolitik har til formål at skabe mere frihed og flere muligheder til vores ældre.

Mere frihed - flere muligheder til vores ældre

Venstre vil kæmpe for tre nye friheder til vores ældre medborgere, som vil give dem nye muligheder.

Venstre ønsker at skabe et samfund, hvor danskerne i langt højere grad selv kan vælge, hvad der passer lige præcis til dem. Det gælder også vores ældre medborgere, som for ofte ikke har et reelt frit valg.

Det gælder både i forhold til konkrete tilbud, som man er visiteret til, som eksempelvis hjemmehjælp, madservice og rengøring, det gælder i forhold til at bo, som det bedst passer den enkelte, og det gælder i forhold til at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.

Det skal der gøres noget ved. Derfor vil Venstre kæmpe for tre nye friheder til de ældre medborgere, som giver dem nye muligheder:

 

  • Frihed til at vælge – fordi et reelt frit valg på et oplyst grundlag ikke bare giver den enkelte bedre tilfredshed og opfattet kvalitet, men også fordi det understøtter nytænkning og innovation
  • Frihed til at bo – fordi mennesker ikke er ens, heller ikke i alderdommen. Derfor vil flere friplejehjem give mulighed for, at man kan vælge netop den boform med de præcise tilbud, som tiltaler dig.
  • Frihed til at arbejde – fordi mange på kanten af pensionsalderen rigtig gerne vil være tilknyttet arbejdsmarkedet, og både give og få nye input. Også for dem skal det kunne betale sig at arbejde og yde ekstra.

Du kan læse mere konkret om, hvad de tre friheder fra Venstre hver især indebærer nedenfor: