Venstre

Orientering fra Venstres formand

Orientering fra Venstres formand. 

Politik kan være hårdt og ubehageligt. Det har dagen i dag vist med al tydelighed. Og jeg er helt utrolig ked af, at Venstre er endt i en situation, hvor vi skal have en ny næstformand. Det ville jeg gerne have undværet, men det kunne ikke være anderledes. 
 
Vi har her til aften holdt endnu et møde med Venstres Forretningsudvalg. Her udtrykte et stort flertal endnu engang opbakning til den linje, jeg har lagt om, hvordan Venstre skal stille sig i spørgsmålet om en eventuel rigsretssag mod vores næstformand. 
 
At Venstre selvfølgelig står for retsind og lovsind. Det er helt grundlæggende for et parti som vores med en 150-årig historie. Det betyder også, at Venstre ultimativt er klar til at stemme for en rigsretssag, hvis Folketinget ikke klart tilkendegiver, at der ikke er hold i de hårde anklager om den ulovlige instruks. Der er kun de to veje til, at Venstre og Inger kan blive fri for de anklager, som vi er mødt af lige nu.
 
Inger har valgt ikke at bakke op om det synspunkt. Hun har valgt at gå imod Forretningsudvalget og partiets formand. Det er desværre ikke første gang, Inger går imod den linje, Venstre og jeg har lagt. Og det på trods af, at vi to netop blev valgt på et klart mandat på Venstres Landsmøde om, at formandskabets tid var forbi. Fra nu af skulle der kun være én formand i Venstre. 
 
Efter mange og lange samtaler med Inger har jeg som leder af Venstre derfor ikke set andre muligheder end at bede Inger trække sig som næstformand. Det gør jeg med et meget tungt hjerte.

Jeg har siden min tiltrædelse som formand arbejdet loyalt for vores makkerskab og bestræbt mig på at give Inger plads. Fordi jeg mente, at det var det rigtige og ordentlige at gøre for vores parti. Og fordi jeg inderligt håbede på, at vi kunne få det til at fungere. For det, Inger står for politisk, hører hjemme i Venstre. Og det gælder også efter i dag.
 
Men vores makkerskab fungerer simpelthen ikke længere. Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi er kørt skævt af hinanden gennem længere tid. Og jeg må konstatere, at det er helt uholdbart, at Venstre nu er endt i en situation, hvor formanden ikke kan lede med opbakning fra sin næstformand.  
 
Det gør mig enormt trist, at vi er endt her. Ikke mindst, da konflikten ikke handler om politik. Selv om Inger og jeg ser forskelligt på nogle ting, så deler vi jo de grundlæggende holdninger.

Vi står begge for en stram og konsekvent udlændingepolitik, hvor vi passer godt på Danmark. Vi er begge enige om, at Venstre skal være et bredt parti, der favner hele Danmark, og ikke kun er for enten land eller by, Jylland eller København, høj eller lav.

Vi er begge enige om at arbejde for et rigere, friere og mere sammenhængende Danmark. Vi er enige om, at mennesket skal sættes i centrum i vores velfærdssamfund. Det fremgår af den strategi, vi i fællesskab har været med til at lægge for Venstre, og som jeg står et hundrede procent ved.
 
Når makkerskabet nu er nået til en korsvej, så handler det altså ikke om politiske uenigheder. Men om, at jeg for mit vedkommende ikke længere har tillid til, at jeg kan lede Venstre med min næstformands fulde opbakning. Derfor måtte jeg handle nu, og derfor måtte Inger trække sig som næstformand her til aften.

Det har et stort flertal i Venstres Forretningsudvalg også opfordret hende til på vores møde. 
 
For mig at se skal Inger være et stort og vigtigt aktiv for Venstre i mange år fremover. Nu skal vi have afklaret spørgsmålet om en rigsret. Herefter vil Inger kunne fortsætte som en vigtig del af Venstres Folketingsgruppe, selv om hun ikke længere er næstformand. 

Mange hilsener

Jakob Ellemann-Jensen