Venstre

Heidi Bank: Der skal lyttes til boligdrømmene

Venstres nye boligordfører hedder Heidi Bank. Hun er bosat i Aarhus, - vokset op i Hillerød, som en del af en familie hvor danskernes boliger var fast samtaleemne over middagsbordet. Nu skal hun kæmpe for danskernes boligdrømme.

Heidi Bank er vokset op på landet i en ren ejendomsmæglerfamilie. Hun er selv gået i samme fodspor, og med sin erfaring fra boligverdenen skal hun nu indtage en hverdag på Christiansborg som boligordfører. Hun har været bosat i Budapest og London, hvor hun har oplevet levemåder i andre dele af verden. Hun har eksempelvis set, hvad det gør ved en nation at være bag jerntæppet i årtier. For Heidi er boliger meget mere end bare mursten,- for et af de mest grundlæggende elementer i alle menneskers hverdag er at have et godt sted at komme hjem til. Heidi har en fortid i Venstres Ungdom, hvor hun dengang var en af de få kvindelige VU-lokalformænd.

Hvem er du egentlig som person?

- For mig handler det om handling, og at vi politisk flytter noget. Men det betyder også noget, hvordan vi behandler hinanden, at vi har en gensidig respekt. Det er det, der tæller i mine øjne. Værdien har jeg med fra min opvækst på landet med forældre, der havde deltidslandbrug, og en ejendomsmæglervirksomhed der gav smør på brødet. For dem var det en hel livsstil at arbejde. Jeg er selv bankuddannet, ejendomsmægler og valuar, så jeg er gået fuldstændig den samme vej, med en afstikker on and off til teologistudiet. 

Hvad vil du som medlem af Folketinget?

- Jeg vil gerne skabe værdi for borgerne i deres hverdag og mere frihed, så de enkelte selv kan bestemme, hvilken boligform der passer bedst til dem. Jeg er så drønheldig, at jeg har fået boligområdet. Nogle gange kan der være en tendens til at glemme, hvor stor betydning det har, at vi har et godt sted at komme hjem til. At vi er del af et godt nærmiljø. Gode fællesskaber og en sund boligøkonomi. Det arbejder jeg for.

Hvad er det første, du vil tage fat på som ny boligordfører?

- Den største udfordring er at fastholde og sikre tryghed og stabilitet for lejere og ejere i boligmarkedet. Og så skal vi have et varieret udbud af boliger, der afspejler borgernes behov. Som ung har man brug for en studiebolig eller i hvert fald en billig bolig. Når vi så bliver lidt ældre og får børn, handler det måske mere om, at man gerne vil have frirum og noget grønt, så det er nemt at køre en barnevogn ud. Så det er vigtigt, at vi arbejder med at have hele paletten af boliger. Det er også vigtigt, at seniorer, som er blevet alene, kan finde trygge fællesskaber og dermed få større livskvalitet. Så vi skal tænke hele livet med ind og på den måde finde en god balance på boligområdet.

Hvorfor er boligområdet så vigtigt både i det store og det små?

- Hvis vi ikke får sat den rigtige retning, så bliver store økonomiske summer brugt forkert. Hele udfordringen med landets ghettoområder viser tydeligt fortidens forkerte prioriteringer. Man havde en idé om at lave en masse alment boligbyggeri, og resultatet var, at for mange borgere med sociale udfordringer kom til at bo sammen. Det har kostet dyrt – både i økonomi og på det menneskelige plan. 

Jeg synes altid, at udgangspunktet i boligpolitik skal være at undersøge, hvad borgerne drømmer om. Jeg hørte boligministeren, Kaare Dybvad, sige, at det var vigtigt med almennyttige boliger, fordi det er vigtigt, at sygeplejersken og politibetjenten kunne få en billig bolig. Men jeg vil gerne tale med politibetjenten og sygeplejersken først og høre dem, om det er en almennyttig bolig, de drømmer om. Det samme kan man sige om de studerende, som ikke har råd til studieboliger til 7000 kroner. Det holder simpelthen ikke.

Du har selv en fortid i ejendomsmæglerbranchen. Hvordan tager du den med dig som politiker?

- For mig er boliger så meget mere end bare mursten. Det handler om, hvordan vi lever, og hvordan vi trives. Ligesom vi skal sikre gode arbejdspladser, skal vi også sikre gode boliger. Det er en af de helt grundlæggende ting, der giver os mennesker værdi i hverdagen. Min baggrund i bank og som ejendomsmægler gør nok, at jeg har et større fokus på økonomi. For jeg ved, hvor meget det betyder, hvis økonomien ikke hænger sammen.

Hvornår blev du bidt af politik?

- Jeg kommer ikke fra et hjem, hvor der var tradition for at være medlem af et parti, men der er altid blevet debatteret politiske emner. Jeg blev medlem af VU og Venstre, da jeg var omkring 17 år, og jeg blev også hurtigt formand for VU i Hillerød. Der var meget aktivisme på det gymnasium, jeg gik på, og det var et forholdsvist rødt gymnasium. Der kunne jeg hurtigt mærke, at jeg ikke var enig med dem der råbte højst. I 1.g. deltog jeg i en demonstration mod noget af den politik, som Bertel Haarder var ved at indføre som undervisningsminister. Der gik det op for mig, at jeg faktisk var enig med Bertel. Jeg blev nok lidt flov over, at jeg ikke havde sat mig bedre ind i tingene, og valgte derfor efterfølgende at blive partipolitisk aktiv i VU.

Hvem er dit politiske forbillede?

- Her kan jeg især nævne Uffe Ellemann-Jensen og den måde, han rakte ud til de baltiske lande i sin tid som udenrigsminister. I dag kan vi jo se, hvor vigtigt det var. Jeg har selv boet i Østeuropa i nogle år, så jeg er klar over, hvor vigtigt det var, at vi fik trukket de samfund over mod vores del af verden. At han gik foran, selvom ikke alle syntes, at det var en kanon idé, har jo vist sig at være helt afgørende.

Det er et travlt job at være folketingsmedlem. Hvordan får du det til at hænge sammen som privatperson?

- Jeg oplever mange mennesker, der har travlt. Så jeg synes, at det er ligesom med så mange andre job. Man må jo bare knokle på. Jeg er heldig, fordi jeg får lov til at lave det, jeg allerhelst vil lave. Det er lysten, der driver mig.

Hvornår er det allersjovest at arbejde med politik?

- Når man som parti trækker noget i en retning sammen. Det er fedt, når man kan mærke den fælles energi ved at drive en agenda frem. En agenda, der vel at mærke gør en positiv forskel.