Arbejdsmarked

En ansvarlig pensionsløsning - både den korte og lange bane

Velfærdsaftalen fra 2006 – som betyder, at danskernes pensionsalder stiger i takt med levealderen – på sigt skal justeres en smule. Ikke her og nu, men efter 2040.
 
For ser vi på den anden side af 2040, er der to ting, der springer i øjnene.

For det første er dansk økonomi til den tid så stærk, at der er økonomisk albuerum til at lave et mere fleksibelt tilbagetrækningssystem. For det andet er det i 2040, at pensionsalderen forventes at være steget mærkbart. Forventningen er, at folkepensionsalderen til den tid vil være 70 år.
 
Vi skal fastholde Velfærdsaftalen fra 2006, fordi den er en forudsætning for, at vi har råd til at prioritere vores fælles velfærd de kommende år. Uden den ville vi mangle penge til at investere i de ting, vi prioriterer – f.eks. et stærkere sundhedsvæsen.

Men vi skal samtidig være åbne overfor at se på, om vi – når økonomien er til det – kan gøre systemet mere fleksibelt. Så den unge brolægger måske skal have mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet lidt tidligere. Eller så den generelle tilbagetrækningsalder ikke skal stige i samme takt, som vi oprindeligt har aftalt.
 
Derfor er vi klar til efter valget at sætte os i spidsen for et arbejde, som skal se på, hvordan vi på sigt kan justere Velfærdsaftalen.
 
Og på den korte bane skal vi finde en løsning på, hvordan vi her og nu tager hånd om nedslidte danskere, som ikke kan arbejde til den almindelige pensionsalder.
 
Vi forhandler netop nu med Dansk Folkeparti og De Radikale om en god og holdbar løsning. Og der skulle gerne komme en god løsning ... i morgen. En løsning, der sikrer, at danskere, der ikke kan arbejde kan få en værdig pensionisttilværelse.
 
Og en løsning, der står i skærende kontrast til det, som Socialdemokratiet har foreslået. De har for tre måneder siden fremlagt et pensionsudspil, som ikke giver svarene på, hvordan de vil hjælpe nedslidte danskere. De har endnu ikke formået at sige, hvem der skal have retten til tidlig pension – eller hvem der ikke skal have retten. I stedet har de bildt en femtedel af danskerne ind, at netop de vil kunne trække sig tidligere, selv om de kun har pengene til at give 2.850 personer pr. årgang retten.
 
Mette Frederiksen er desværre mere optaget af at føre valgkamp end at finde en holdbar løsning til nedslidte danskere. Venstre er på den anden side klar til at finde en løsning, så vi kan hjælpe nedslidte – både på den korte og lange bane.