Venstre

Der er kun én Fatma

Fatma Øktem, nyvalgt MF. Foto: Jacob Kjerumgaard. 

Fatma Øktem har tidligere været medlem af Folketinget, og nu er hun tilbage stærkere end nogensinde før. Hun kender om nogen til virkeligheden uden for Christiansborgs tykke mure og kan nu endnu en gang bryste sig af titlen som Venstres ligestillingsordfører.

Fatma Øktem er en elegant kvinde med smukt hår og velplejede negle, men hun er bestemt ikke bange for at bide fra sig. Hun ser sig selv som et liberalt menneske og en ægte frihedskæmper. Hun har tyrkiske rødder, men hun er født og opvokset i et ganske almindeligt hjem i Aarhus. Alligevel har hun set ufrihedens onde ansigt helt tæt på, hvilket har fået hende til at gøre frihed til sin sag at kæmpe for i livet. Hun elsker sin frihed højere end noget andet, og nu skal hun kæmpe for andres.

Hvem er du egentlig som person?

- Jeg er nok sådan en, der hele tiden brænder for et eller andet. Jeg må ikke stå uden en sag, for så går jeg i stå. Hvis jeg ikke har meget at lave, så er jeg typen, der ligger på sofaen hele dagen, imens vasketøjsbunken bare bliver større og større.

Jeg har set rigtig meget ufrihed i mit liv, og uden at det er gået ud over mig selv, så tror jeg, at frihed er blevet mit livs kamp. Jeg mener, at den enkeltes personlige frihed skal stå så uindskrænket som muligt. Det gælder individets ejendomsret, ytringsfrihed og ikke mindst retten til at bestemme over sin egen krop. Jeg kan godt lide at se mig selv som en af de største frihedskæmpere i Danmark. Det forsøger jeg hver dag at leve op til.

Har du lyst til at uddybe, hvad det er for en form for ufrihed, du har oplevet?

- Jeg har set for meget tvang på den ene eller den anden måde. Jeg har ikke selv oplevet det, men jeg tror, at det kan være lige så hårdt at stå i første række som tilskuer. Som en lille pige så jeg nære slægtninge blive presset ind i ægteskab, og det var hårdt at vokse op i. Frihed er noget af det vigtigste, vi har i det danske samfund. Jeg er altid pavestolt, når jeg fortæller, at jeg kommer fra Danmark – for her har vi forstået at gøre mange ting rigtigt. Men vi skal udbrede forståelsen endnu mere, for frihed er noget, der ikke er begrænsede ressourcer af. Det vil sige, at når nogen får mere frihed, så får andre ikke mindre. Tværtimod. Frihed er det råstof, der har gjort Danmark til et af verdens bedste lande. Det skal vi værne om, for vi må aldrig tage friheden for givet. 

Du er ny ordfører for ligestilling. Hvad er det første, du skal tage fat i?

- Jeg vil gerne gøre ligestillingsområdet til et område, vi kan tale åbent om. Jeg ryster nærmest, hver gang jeg siger LGBT+, fordi jeg er bange for at komme til at sige et bogstav for lidt eller for meget, og sådan må det ikke være. Vi er nået til et punkt, hvor alle er lige meget værd for loven, og det er først og fremmest det vigtigste for mig. Derefter ønsker jeg at sætte massivt ind i forhold til børnene og de indvandrerkvinder, der står uden for arbejdsmarkedet. Jeg har set så mange kvinder vokse ved at tjene deres egne penge. De får en stemme ved aftensmadsbordet. En kvinde fortalte mig engang, at det altid var hendes mand, der bestemte, hvad der skulle ske. Men efter vi havde fået hende i arbejde, så fik hun selv en stemme og blev hørt. Det første skridt til uafhængighed og selvstændighed er at tjene sine egne penge. Vi er blandt de lande i verden, hvor borgerne har flest muligheder og personlige rettigheder. Derfor skal vi prøve at sætte nogle af de reelle friheds- og rettighedssager på dagsordenen frem for at tale om krænkelser. 
 

Du har tidligere været medlem af Folketinget. Hvordan er det at være tilbage, og hvordan bliver det anderledes denne gang?

- Sidste gang var lidt ligesom at spille fodbold sammen med gadens børn, og så kommer der pludselig nogen og siger, at man skal spille på landsholdet. Jeg var fuldstændigt rundtosset, og jeg var forblændet af rigtig mange ting. Nu har jeg været ude at arbejde i fire år som politisk redaktør på dk4 og lavet tv-programmer. Der ser man politikere og politik lidt udefra, og det tror jeg er noget af det sundeste, der er sket for mig. Samtidig har jeg læst en MBA om ledelse i London. Det har givet mig nogle værktøjer, der gør, at jeg ser det hele lidt anderledes. Så det er en stærkere og mere erfaren Fatma, der er kommet tilbage.

Du har været ambassadør for Stop Vold Mod Kvinder og set en masse ting ude i virkeligheden inden for det her område. Hvad betyder det for dit ordførerskab?

- Jeg var med til at starte den første og største paraplyorganisation for kvinder i Danmark. Jeg tror på, at dem, vi ser som rollemodeller, er dem, der ligner os mest. Så i stedet for at gå rundt og lege rollemodel for nogle kvinder, der ikke kan relatere til mig, så har jeg været med til at sætte nogle led i gang, hvor kvinder kan hjælpe hinanden. Jeg vil ikke fremstå som en, der kan frelse kvinder. Jeg vil hellere fortælle dem, hvad de kan. I Danmark kan de, hvad de vil – de skal bare præsenteres for deres muligheder på den rigtige måde, og det skal være realistisk. Jeg har lavet mange ting, hvor jeg har valgt at bruge mig selv, og det synes jeg, at man har en forpligtelse til.

Du har brugt dig selv meget som et forbillede. Men hvem er dit eget politiske forbillede?

- Det, der inspirerer mig allermest, er mennesker, der har en drøm. Man kan aldrig nå målet som ene person, men man kan og skal have en sag at kæmpe for. Her kunne man fx nævne Nelson Mandela, men jeg vil aldrig kunne hæfte mig ved en enkelt person. Alle, der har kæmpet for demokrati og frihed for andre, er mine forbilleder. Og dem er der gudskelov rigtig mange af. Vi politikere må ikke sidde og tro, at det er os, der er de sande helte i Danmark. Vi er bare et led i det. Det er ude i virkeligheden, at hverdagens reelle helte og heltinder hver dag gør en forskel.

Hvornår blev du bidt af politik?

- Jeg har været i et ægteskab, hvor der var meget politik i vores hjem. Derudover har jeg arbejdet som integrationsmedhjælper og kulturformidler i Ikast Kommune. Jeg var med til at skabe noget, der hedder Ikast-modellen, hvor nye flygtninge skulle bosættes i små landsbysamfund frem for at bo i en ghetto. Det fik jeg vedtaget i byrådet. I løbet af tre år talte de flydende dansk. Jeg var ude og fortælle om modellen til et seminar, hvor jeg fik at vide, at Integrationsministeren gerne ville møde mig. Der stod Bertel Haarder, som spurgte, om jeg ville være med i hans tænketank på området. Derfor kalder jeg stadig Bertel for min politiske gudfar i dag. Derefter begyndte jeg at læse meget om Venstre, og så meldte jeg mig ind.

Det er et travlt job at være folketingsmedlem. Hvordan får du tingene til at hænge sammen som privatperson?

For mig er der ikke noget skel mellem privatperson og politiker. Der er kun én Fatma. Mit arbejde er ikke noget, jeg kan lægge fra mig - det er indgroet i mig. Men jeg når også alt det andet, jeg skal nå. Jeg ser mine veninder, og så har jeg en niece på seks år, som er det vigtigste for mig, og hende ser jeg i hvert fald to gange om ugen. Jeg tænker ikke over, hvornår jeg er på arbejde, og hvornår jeg har fri. Indimellem får jeg lyst til at stikke af, og så gør jeg bare det. Jeg har lige været på en weekendtur til Istanbul, fordi jeg havde lyst til at gøre noget godt for mig selv. Men samtidig havde jeg telefonen med, og det passer mig fint. Jeg har hverken hund, hest, mand eller børn, så jeg har frihed til, at mit arbejde altid kommer i første række.