Der skal være nemmere adgang til dansk og udenlandsk talent

Danmark er et unikt land, som historisk set har skabt en række globalt ledende selskaber. Vi tror på, at Danmark rummer mange flere talenter med store potentialer. Men skal vi indfri det potentiale, som befinder sig rundt omkring i det ganske danske land, kræver det modet til at gå nye veje. Danmark har brug for en kulturforandring. Iværksætterkulturen er helt afgørende i et frit samfund, og udspringer af lysten, evnen, viljen og muligheden for at sætte ting i sving.

Der er behov for at skabe en stærkere iværksætterkultur på tværs af det danske uddannelsessystem. Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet skal styrkes, så vi i højere grad skaber unge mennesker, som tør udfordre vaner, tænke nyt og gå nye veje. Fejle og prøve igen.

Lige nu ser vi desværre, at manglen på dansk talent driver mange virksomheder ud af Danmark. Kampen om højt kvalificerede medarbejdere er hård både nationalt og internationalt, og den danske lovgivning gør det mindre attraktivt for danske virksomheder at tiltrække internationalt talent. Det kan betyde, at virksomhederne ikke får udnyttet deres potentiale, eller må søge til udlandet. Derfor skal vi skabe mere fleksible muligheder for at tiltrække udenlandsk talent.

For Venstre er iværksætteri ikke et storbyfænomen eller en akademisk øvelse. En god idé kan i lige så høj grad udspringe af godt håndværk, og der er et stort potentiale for iværksætteri uden for de store studiebyer. Selvom det lokale catering- eller tømrerfirma ikke bryster sig af at være iværksættere og måske nærmere betegner sig selv som selvstændige, så er det i lige så høj grad dem, dette udspil er henvendt til.

Venstre har 8 forslag, som skal udvide talentmassen i hele Danmark. Vi vil skabe en stærkere iværksætterkultur blandt unge på tværs af uddannelsesniveauer, gøre det lettere at være iværksætter i landdistrikterne og skabe mere fleksible muligheder for at tiltrække udenlandsk talent.

Unge iværksættertalenter kræver iværksætteri og entrepenørskab på skoleskemaet

Der er behov for at skabe en stærkere iværksætterkultur i Danmark, så flere danskere på tværs af alle aldre ser livet som selvstændig som en reel og attraktiv mulighed. En af vejene til at denne kulturelle forandring mest effektfuldt skabes, er når iværksætteri og entreprenørskab kommer ind i de formelle uddannelser. Derfor skal iværksætteri og entreprenørskab i højere grad sættes på skoleskemaet på tværs af det danske uddannelsessystem.

Vi skal i højere grad støtte unge mennesker, der tør udfordre vaner, tænke nyt og realisere deres drømme, fejle og prøve igen. Undersøgelser viser også, at unges entreprenante kompetencer er afgørende for at komme i arbejde. Det kan både være i form af egen virksomhed, eller fordi det at etablere virksomheder fordrer en innovativ og entreprenant tankegang.

Men det er vigtigt, at iværksætteri ikke blot ses som en akademisk øvelse. En god idé skabes ikke kun i tanken, men kan i høj grad også udspringe af arbejdet med hænderne. Af godt håndværk. Derfor skal elever på erhvervsuddannelser også have iværksætteri på skemaet som valgfag. I Danmark er det hver tredje virksomhed, der startes af faglærte såsom frisører, vvs’ere mv. Det er af den årsag vigtigt, at elever på erhvervsuddannelserne præsenteres for og prøver kræfter med iværksætteri i løbet af deres uddannelse.

Venstre foreslår, at iværksætteri og entreprenørskab skal endnu tydeligere på skemaet på alle uddannelsesniveauer. Det vil skabe en stærkere iværksætterkultur blandt unge, skabe flere nye virksomheder og forbedre unges kompetencer i forhold til, hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet og i forhold til at løseverdens store udfordringer.

Venstre foreslår samtidig, at der på alle danske uddannelsesinstitutioner skal etableres såkaldte iværksætterinkubatorer lig dem, der er i dag på flere videregående uddannelser. Det giver unge mulighed for at sparre med hinanden, skabe netværk, kompetencer og ny viden. For at realisere dette, skal der sættes særligt ind for at sikre, at lærere og undervisere har de rette kompetencer og lovgivningsmæssige rammer, og at de unge har adgang til det rette undervisningsmateriale.

Iværksætterhuse i landdistrikterne

Betingelserne for at springe ud som iværksætter er i dag langt bedre, hvis man er bosat i de større byer. Det er en skam, da vi taber talent, vækst og arbejdspladser i landdistrikterne. Det skal der gøres noget ved.

Derfor foreslår Venstre, at vi støtter oprettelsen af iværksætterhuse i landdistrikterne, hvor lokale skal have mulighed for at kickstarte iværksætterdrømmen. Når landdistrikterne halser efter storbyerne på iværksætteri, er det ofte fordi, der ikke er samme rammer for at teste idéer, skabe netværk og søge sparring hos ligesindede eller etablerede iværksættere. Den mulighed skal de have gennem etableringen af iværksætterhuse, hvor der skal være plads til alle slags virksomheder: Alt fra små lokale håndværkere til virksomheder, der drømmer om at løse de globale klimaudfordringer.

Iværksætterhusene skal oprettes af private i partnerskab med kommunerne og den lokale erhvervsservice og kan rumme kontorer, hvorfra brugerne til en overkommelig leje kan sætte skub i deres iværksættervirksomhed, skabe netværk og få den rette vejledning. Ved at sætte skub i nye idéer og nyt erhvervsliv i landdistrikterne, vil det også styrke incitamentet til at bosætte sig i disse områder, da lange pendlertider eller manglende jobs ofte er årsagen til, at landdistrikterne affolkes og fravælges.

Venstre har i forvejen i vores finanslovsprioriteter afsat 500 mio. kroner til vores landdistriktsudspil. Her er det oplagt, at vi ser på, hvor der kan etableres iværksætterhuse i forbindelse med den i øvrigt planlagte udvikling i landdistrikterne. Vi vil afsætte yderligere 25 mio. kroner til en pulje til land og yderkommuner, der ønsker at etablere iværksætterhuse.

Bedre mulighed for medejerskab

En iværksættervirksomhed kan ofte ikke konkurrere med store etablerede virksomheder, når det kommer til løn. Ofte tiltrækker iværksættervirksomheder talent ved, dels at give dem mulighed for at bygge noget op fra bunden og præge det, men også ved at tilbyde dem medarbejderaktier. Vi mener, medarbejderaktier er et rigtig godt instrument, der både giver iværksættervirksomheder mulighed for at tiltrække talent, de ellers ikke har råd til, men giver også mulighed for at dele gevinsten, hvis det lykkes at gøre virksomheden værdifuld.

Vi ønsker, at det i meget højere grad skal være muligt at tildele medarbejderaktier i Danmark. Med iværksætter-aftalen fra 2017 fik vi gjort det markant nemmere, men det er stadig ikke godt nok. Tildeling af medarbejderaktier er stadig en meget kompleks øvelse, og der er stadig ikke frihed til at konstruere aftalerne som virksomhederne og medarbejderne ønsker det.

I en sammenligning med andre lande ligger Danmark midt i feltet, når reglerne for tildeling af medarbejderaktier vurderes.

Vi ønsker, at reglerne for tildeling af medarbejderaktier laves om, så Danmark kommer i top og bliver et af de mest attraktive lande at bruge dette instrument i.

Den Venstre ledede parlamentariske arbejdsgruppe til undersøgelse af forbedrede skattevilkår for iværksættere belyser ligeledes, at reglerne på området er alt for komplekse. Det er afgørende, at værdiansættelsen af medarbejderaktier gøres mere simpel. Ydermere har arbejdsgruppen foreslået, at ordningen for medarbejderaktier i nye virksomheder udvides, så det ikke kun er virksomheder, der er yngre en fem år, der kan benytte ordningen. Det er i vores optik fuldstændig indlysende, at man er iværksætter i en længere periode end fem år. Det tager tid at bygge en virksomhed op. Reglerne må ændres - og hellere i dag end i morgen.

Medejerskab skal give lettere adgang til ophold i Danmark

I dag har særligt start-ups og mindre virksomheder svært ved at tilbyde samme lønniveau som større etablerede virksomheder. Derfor tilgodeser de eksisterende ordninger ofte de større virksomheder. Venstre foreslår, at der skal være bedre mulighed for at rekruttere udenlandske specialister med et krav om, at disse får medejerskab i virksomheden.

Det skal gøre det lettere for start-ups og mindre vækstvirksomheder at tiltrække de rette kompetencer uden at skulle forlade Danmark. Samtidig sikrer kravet om medejerskab, at ordningen kun anvendes i tilfælde, hvor der reelt er tale om rekruttering af specialister med høj værdi for virksomheden.

Forbedring af forskerskatteordningen og fast track ordningen

Mindre virksomheder og iværksættere har i dag sværere ved at bruge forskerskatteordningen og fast track ordningen til at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft end større og mere etablerede virksomheder. Det skyldes, at lønnen i iværksættervirksomheder ofte delvist betales i fx medarbejderaktier, og at det i dag kun er muligt for virksomheder med mere end 20 ansatte at bruge fast track ordningen, som sikrer hurtigere og mere fleksibel adgang til højt kvalificeret arbejdskraft.

Venstre foreslår, at B-indkomst, herunder medarbejderaktier og aktieoptioner, også skal tælle med i opgørelsen af lønniveauet i forskerskatteordningen, og at kravet om 20 medarbejdere nedjusteres og at adgangen til ordningen gøres lettere ved f.eks. at lade virksomheder stille en bankgaranti for deres ansøgere, som også foreslået af Reformkommissionen. Det vil gøre det lettere for særligt mindre virksomheder at ansætte og fastholde højt kvalificerede udenlandske medarbejdere.

En ny landespecifik beløbsordning

Venstre ønsker at forbedre beløbsordningen med en ny landespecifik ordning, hvor beløbsgrænsen sænkes med 85.000 kr. fra det nuværende 445.000 kr./året til 360.000 kr./året for kvalificeret arbejdskraft fra de lande, som Danmark har mest samhandel med, eller som Danmark har en visum-aftale med. Den socialdemokratiske regering har lagt op til midlertidigt at nedsætte beløbsgrænsen til 375.000 kr. i en 2-årig periode.

Venstre ønsker, at denne beløbsgrænse nedsættes til 360.000 kr. permanent, men som en tillægsordning gældende for personer fra de lande, som Danmark enten har et stort investeringsflow med, samt fra de lande, som vi igennem EU allerede har et organiseret og velfungerende samarbejde med.

Det er 60 lande i alt. Det skal sikre, at det bliver lettere for virksomhederne at rekruttere udenlandsk arbejdskraft på rimelige løn- og arbejdsvilkår.

Talent taskforce

Venstre foreslår, at der nedsættes en talent taskforce med deltagelse af relevante ministerier og erhvervsorganisationer, som skal have til opgave at komme med forslag til, hvordan Danmark bliver bedre til at tiltrække talent fra udlandet til særligt iværksættervirksomheder, hvordan der sikres uddannelse af flere danske studerende i de specialer, der er størst mangel på, hvordan eksisterende ordninger som positivlisten, forskerskatteordningen og beløbsordningen kan forbedres, hvordan der kan indrettes bedre muligheder for at aflønne udenlandske specialister i aktier eller optioner samt hvordan Danmark bliver bedre til at fastholde internationale dimittender, som har studeret i Danmark.

Taskforcen skal bl.a. have deltagelse af Erhvervsministeriet, Uddannelses- og forskningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge- og integrationsministeriet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, SMVDanmark og Dansk Iværksætterforening.

Giv udenlandske talenter, stiftere go investorer mulighed for at prøve Danmark af i 90 dage

Der er et spirende internationalt iværksættermiljø, særligt inden for tech og it, som i stigende grad udnytter globale muligheder for at arbejde og stifte virksomheder, uden de store hensyn til grænsedragninger. En udvikling, som kun er blevet stærkere ovenpå COVID-19 med de erfaringer, som er blevet gjort inden for fjernarbejde.

Den udvikling må og skal Danmark blive en del af. Mange danske virksomheder har svært ved at tiltrække kvalificerede talenter, det gælder bl.a. it- og højt specialiserede teknologivirksomheder. Undersøgelser viser, at en fjerdedel af alle private og offentlige virksomheder herhjemme ikke kan få dækket deres behov for digitale kompetencer. 7 ud af 10 it-virksomheder med over 10 ansatte, der forsøger at rekruttere it-specialister, har desuden rekrutteringsvanskeligheder.

Den udfordring er Danmark ikke ene om, og vi kan i den grad lære af andre lande. I Finland har man tænkt kreativt for at tiltrække udenlandske kvalificerede medarbejdere til landets tech-virksomheder.

De lancerede sidste år et pilotprojekt, som skulle tiltrække arbejdskraft fra f.eks. USA, Canada og Storbritannien. I 90 dage kan talenterne og deres familier prøve Finland af, og se om det er et sted, de kunne tænke sig at bo og arbejde. 90 dage er netop den periode, som et Schengenvisum rækker til.

De udvalgte ansøgere får hjælp til at udfylde alle de officielle papirer vedrørende bolig, skole og institutionsplads til deres børn, introduktion til investorer, tech-hubs og hjælp til at søge om opholdstilladelse og finde en permanent bolig. En del ansøgere kommer fra USA, og de er tiltrukket af det finske sundhedsvæsen, vilkår for forældreorlov og work-life balance. Pilotprojektet har været en stor succes.

Det danske samfund ligner det finske på flere områder. Når først udenlandske kvalificerede medarbejdere får øjnene op for Danmark som destination, er der gode muligheder for at flere kvalificerede talenter vil vælge Danmark til. Udlændinge flytter hertil bl.a. på grund af en god balance mellem arbejde og fritid samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling – forhold som ofte vægtes højere end løn.

Venstre foreslår, at det undersøges, hvad der skal til for at etablere et lignende pilotprojekt i Danmark baseret bl.a. på de finske erfaringer. Den kommende indsats kan potentielt tænkes sammen med Start-Up Denmark, hvor udenlandske iværksættere har mulighed for at søge om tilladelse til at etablere sig i Danmark.