Der skal være flere, der starter virksomhed i Danmark

Siden finanskrisen er antallet af iværksættere og selvstændige i Danmark faldet betydeligt. Danmark var i 2018 det land i Europa med den laveste andel selvstændige, og udviklingen er ikke ændret siden da. Det er et problem, fordi iværksættere kommer med nye løsninger og innovation. De skaber fremtidens arbejdspladser.

Ifølge Dansk Iværksætterforening giver danske iværksættere udtryk for, at prestigen ved at være iværksætter er lav, at politikerne har alt for lidt fokus på og forståelse for iværksættere, og at problemerne er blevet større de seneste fem år. Ifølge Iværksætterindblikket er antallet af kvindelige iværksættere ligeledes lavt og faldet de sidste 5 år. Den udvikling skal vi have vendt. Som politikere skal vi gøre vores for, at det er lettere at skabe sit eget, og at livet som selvstændig og iværksætter i højere grad bliver set som en attraktiv mulighed for både unge og ældre, uanset om man allerede har stiftet to virksomheder, eller man været lønmodtager gennem mange år.

Venstre har derfor 4 forslag, som skal understøtte, at flere danskere på tværs af alder, køn og geografi starter deres egen virksomhed. Forslagene sigter mod alle typer iværksættere og dermed både den selvstændige tømrer og den ambitiøse ingeniør.

Lavere kapitalkrav for stiftelse af en ny virksomhed

Det skal være lettere at stifte virksomhed i Danmark. Danmark er blandt de lande i Europa, som har det højeste krav til, hvor mange penge der skal til for at starte en ny virksomhed. Det gør det sværere for helt almindelige danskere at starte deres egen virksomhed. Derfor foreslår Venstre at sænke kapitalkravet for oprettelse af et anpartsselskab fra 40.000 kroner til 8.000 kroner, svarende til niveauet i resten af EU. Det sikrer, at danske iværksætter ikke sættes bagud fra start, og at barriererne for at sætte handling bag danskernes mange gode idéer bliver mindre.

Flere private skal løse offentlige opgaver indenfor omsorgsområder

Der er en lang række opgaver som i dag løses af det offentlige, men som kunne løses af private aktører. Den offentlige sektor har utilsigtet udviklet sig på en måde, så det offentlige fylder forholdsvist meget som produktionsenhed, selvom opgaver på flere områder kunne være løst lige så godt eller bedre af virkelystne iværksættere.

Det gælder på områder som daginstitutioner, skoler, plejehjem og hjemmehjælp, hvor det offentlige i dag løser majoriteten af opgaverne, men hvor private i højere grad burde kunne byde ind.

Vi ser ofte at private plejehjem, friskoler og daginstitutioner tilvælges, fordi de har valgt at gå til opgaven på en anderledes måde. Det skal vi gøre plads til, da det netop er gennem nytænkning, vi udvikler os. Og det medvirker til, at niveauet hæves på tværs af private og offentlige tilbud.

Den seneste opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at kun hver fjerde udbudsegnede opgave konkurrenceudsættes. Derfor skal der gøres mere for, at private kan byde ind på, hvad der traditionelt har været offentlige opgaver. Det skal samtidig styrke den enkelte borgers frie valg.

Flere kvindelige iværksættere

Danske kvinder halter markant efter mændene, når det drejer sig om at starte nye virksomheder, viser en analyse foretaget af Dansk Erhverv. Under en fjerdedel af danske iværksættere er kvinder og tallet er dalende.

Det er et stort problem, at vi som samfund ikke realiserer potentialet, og at kvinder tilsyneladende ikke har de samme muligheder for at blive iværksætter. Flere erhvervsorganisationer har undersøgt, hvad der holder kvinderne tilbage fra iværksætterlivet. Blandt andet peges der på, at kvinder i højere grad er usikre på, hvordan de kommer i gang med iværksætterlivet.

Ydermere er der også et kulturelt benspænd, hvor kvinder i højere grad end mænd sår tvivl om egne evner, og derfor fravælger at tage springet ud i iværksætterlivet. Hertil kommer, at der endnu er for få ligeværdige rollemodeller, som kvindelige iværksættere kan spejle sig i. Der er ingen hurtige snuptagsløsninger. Udviklingen kan blandt andet understøttes ved, at statslige aktører som Vækstfonden og Innovationsfonden forpligtes til i endnu højere grad at lave tiltag, som kan tiltrække og bakke op om flere kvindelige iværksættere.

Derudover foreslår Venstre, at der nedsættes et nyt partnerskab for kvindelige iværksættere, som skal udpege barrierer og komme med forslag til, hvordan vi sikrer, at flere kvinder tager springer ud i livet som selvstændig og iværksætter. Partnerskabet kan forankres hos Fonden for Entreprenørskab og skal afrapportere til Erhvervsministeren og Folketingets partier i 2023. Partnerskabet skal bestå af både nyere og erfarne iværksættere på tværs af brancher.

Det skal være lettere at spare op til at blive iværksætter

Vi har brug for iværksættere, der har mange års erhvervserfaring og indsigt i komplekse brancher. Det vil øge sandsynligheden for succes og i højere grad sikre, at iværksættere er med til at løse nogle af de store udfordringer. Derfor vil Venstre gøre det lettere og mere attraktivt at spare op til at springe ud i livet som iværksætter, så det i højere grad bliver muligt at tage springet ud i iværksætteri efter mange år som lønmodtager. I langt de fleste tilfælde får stifteren af en ny virksomhed ingen eller meget lav løn de første 1-2 år samtidig med, at det ofte er forbundet med store investeringer at starte egen virksomhed. Det kan være svært for personer med flere års erhvervserfaring og personlige forpligtelser at klare så stor lønnedgang. Derfor skal det være lettere at komme i gang for folk, som efter flere år på arbejdsmarkedet har fået gode idéer.

Derfor ønsker Venstre at forbedre de eksisterende etablerings- og iværksætterkonti ved at hæve grænsen for, hvor stor en del af nettolønnen, der kan indsættes på ordningen fra 60 pct. til 80 pct., og indføre et ekstra ligningsmæssigt fradrag på 12 pct. af indskuddet på kontiene - dog op til en maksgrænse, svarende til det ekstra fradrag på pensionsopsparinger for personer, der har mindst 15 år til folkepensionsalderen.

Samtidig skal det være muligt i højere grad at investere egen private pensionsopsparing i sin virksomhed. Det skal være muligt at indskyde dele af sin privatadministrerede pension på en iværksætterkonto uden ekstra beskatning. Det indebærer, at skatteforholdene på de to ordninger skal ensrettes. Det skal samtidig være muligt at overføre midler fra sin iværksætterkonto til pensionen, så det bliver lettere for selvstændige at spare op til pension i perioder med svingende indkomst - dog sådan at de gældende beløbsgrænser for indbetaling til pension stadig overholdes.

Også overfor de unge iværksætterspirer skal der sættes ind. I marts 2022 har den parlamentariske arbejdsgruppe til undersøgelse af forbedrede skattevilkår for iværksættere fremsat anbefalinger, der understøtter muligheden for at spare op. Med formandskab fra Venstre har gruppen afleveret sine anbefalinger til regeringen. Arbejdsgruppen anbefaler bl.a. at muligheden for at anvende etablerings- og iværksætterkontoen udvides, så iværksættere, der kommer direkte fra studie eller overførselsindkomst også kan omfattes ved at modificere forbehold omkring lønindtægt.