Et styrket sundhedsvæsen med borgeren i centrum

I Venstre vil vi have et sundhedsvæsen, hvor patienten er vigtigere end systemet. Derfor har vi i over 20 år sikret, at du i dag kan komme i privat behandling, hvis det offentlige ikke kan levere. Vi har investeret massivt i kræft- og hjertepakker. Vi har givet patienterne rettigheder. Vi har nedbragt ventelisterne og meget mere.

Desværre er udviklingen gået i stå. Under den nuværende socialdemokratiske regering er ventelisterne steget markant, patientrettighederne er udvandet, og systemet er på mange måder blevet vigtigere end patienten. Vi vil en anden vej – vi vil tilbage til, at det er mennesket før systemet.

Vi vil sikre, at køen bliver så kort som muligt, for at behandlingen kan komme i gang så hurtigt som muligt. Vi vil sikre en fortsat stærk udrednings- og behandlingsgaranti, så du hurtigere kan blive udredt og få den behandling, du fortjener. Og så skal vi sørge for, at der er flere hænder i sundheds- og ældreplejen både nu og i fremtiden.

Derfor fremlægger Venstre et sundhedsudspil, der skal styrke sundhedsvæsnet med borgeren i centrum.

Kortere ventetider i det danske sundhedsvæsen 

1 mia. kr. årligt til at nedbringe ventetiden til behandling

Venstre vil igangsætte en aktiv indsats for at nedbringe ventetiderne til behandling af danskerne.

I løbet af de sidste tre år er vi desværre igen endt et sted, hvor mange patienter igen oplever lange ventetider i det danske sundhedsvæsen. Ventelisterne er steget markant under den nuværende regering. Det gælder både for livstruende og ikkelivstruende sygdomme. Det skyldes bl.a. corona-pandemien, sygeplejerskestrejken og en generel mangel på arbejdskraft, men det skyldes også, at den socialdemokratiske regering ikke har prioriteret at udvikle sundhedsvæsnet tilstrækkeligt i de seneste tre år.

I februar 2022 blev det vurderet, at over 100.000 planlagte operationer var udskudt. Den seneste status fra Danske Regioner tyder på, at der er lang vej igen, før sygehusene er i bund med at afvikle puklen af operationer. Tidligere i år kom det bl.a. frem, at nogle patienter må vente over halvandet år på at blive opereret i hjertet og andre næsten fire år på at få en MRscanning af hjernen.

Mange patienter risikerer at blive mere syge, mens de står på venteliste til behandling. Det kan vi ikke acceptere. Bag tallene på ventelisterne står der tusindvis af mennesker, der er utrygge og fortvivlede. Mennesker, der hver dag har smerter, som måske er så uudholdelige, at de ikke kan passe deres job eller deres uddannelse. Det duer ikke.

Venstre foreslår derfor:

  • At der afsættes 1 mia. kr. årligt, som er målrettet bekæmpelse af ventelister i det danske sundhedsvæsen. Midlerne kan efter regional udmøntning bl.a. anvendes til fastholdelse af medarbejdere herunder fx lokal løndannelse, fastholdelsestillæg og overarbejdstillæg. Derudover kan midlerne anvendes til mere aktivitet i speciallægepraksis og på privathospitaler samt investeringer i nye tekniske løsninger, hvis det aktivt medfører kortere ventetider til patienters behandling. En del af de 1 mia. kr. årligt kan også anvendes til samarbejde med kommunerne om afvikling af ventelister.
  • At midlerne i de første år målrettes en styrkelse af operationskapaciteten på de offentlige sygehuse. Vi ser et utal af lukkede senge på de offentlige hospitaler landet over, hvor det bl.a. på de store hospitaler i Region Hovedstaden har været nødvendigt at lukke op mod hver femte seng. Tilsvarende er et stort antal operationssenge lukkede på grund af personalemangel – særligt blandt sygeplejersker. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer midler her først.
  • At regionerne målrettet finansierer hospitalsaktivitet i aftentimer samt i weekender.
  • At der stilles større krav til, at sygehusene leverer tidstro og korrekte ventetidsoplysninger til portalen mitsygehusvalg.dk. Det skal understøtte, at borgere og patienter let og tilgængeligt kan finde korrekte informationer forud for valg af sygehus. Herudover skal der stilles krav til sygehusene om obligatorisk indberetning.

Styrket indsats mod udeblivelse fra behandlinger og operationer på hospitalet

Der er i hospitalsvæsnet udfordringer med, at patienter i tusindvis udebliver fra aftalte møder med hospitalet uden at melde afbud.

Udeblivelserne er problematiske, fordi det er svært at indkalde en anden patient til behandling inden for meget kort tid. Det betyder, at de ledige tider ofte ikke udnyttes, og at andre patienter skal vente længere tid for at komme på hospitalet, ligesom der i en række tilfælde er behov for en ny tid til den udeblevne patient. Det giver øget ventetid på hospitalerne, og det koster hospitalerne millioner af kroner.

Vi spilder en masse dygtige mennesker i sundhedsvæsnets tid, fordi nogle patienter ikke har styr på deres kalender. Og i et sundhedsvæsen, hvor der i forvejen er massiv mangel på personale, er det på ingen måder holdbart.

Forskellige indsatser har vist sig effektive i indsatsen for at nedbringe antallet af udeblivelser fra behandlinger og operationer. Blandt andet brugen af påmindelses-SMS’er og mulighed for at lade borgeren bestille tid gennem onlinebooking system. Derudover har også video- og telefonkonsultationer vist sig at have væsentlig betydning, særligt for de mest sårbare.

Venstre foreslår derfor:

  • Styrkede indsatser for at implementere brugen af påmindelses-SMS’er bl.a. ved hjælp af NemSMS. Der er dog stadig 1,5 mio. danskere over 15 år, som ikke er tilmeldt NemSMS. Venstre foreslår derfor brug af oplysningskampagner for at få flere borgere på NemSMS, samt en styrket indsats for at få påmindelses-SMS’er implementeret på alle landets hospitaler, så der sikres færrest mulige spildte ressourcer på de pressede hospitaler.
  • Øget brug af video- og telefonkonsultationer samt online-booking-systemer på landets hospitaler, hvor det giver fagligt mening. Dette skal aftales med regionerne, så der kan følges op på udviklingen. Derudover ønsker Venstre, i samarbejde med regionerne, at kortlægge eventuelle barrierer for øget brug af video- og telefonkonsultationer samt selvbooking-systemer.
  • At igangsætte en kortlægning af baggrund og årsag til udeblivelser i sundhedsvæsnet.

Styrkede patientrettigheder

Venstre ønsker at styrke patienters rettigheder i forhold til udredning og behandling. Samtidig skal det være nemmere som patient at navigere i sundhedsvæsnet og kende sine rettigheder.

I Venstre vil vi have et sundhedsvæsen, hvor patienten er vigtigere end systemet.

Historisk set har Venstre været garant for stærke patientrettigheder helt fra vugge til grav. Det bliver vi også fremadrettet.

Venstre har derfor foreslået bedre hjælp til ufrivilligt barnløse, der blandt andet indebærer en udrednings- og behandlingsgaranti i fertilitetsbehandling for ufrivilligt barnløse, så du frit kan søge til en anden klinik, hvis det offentlige ikke kan levere udredning og behandling inden for 30 dage.

Venstre har også foreslået flere rettigheder til fødende, hvor vi blandt andet mener, at fødende skal kunne vælge frit i hele landet mellem offentlige og private tilbud ved ukomplicerede fødsler.

Når dåbsattesten begynder at gulne i hjørnerne, ønsker Venstre blandt andet at indføre ret til fast plejehjemslæge, og når livet lakker mod enden, så skal der være ret til en værdig palliativ behandling.

Patientrettigheder udgør en vigtig del af det danske sundhedsvæsen og er bygget op gennem en årrække. Og vi har i Danmark i dag nogle af de stærkeste rettigheder i verden.

Bedre information om patientrettigheder

Patienter skal kende deres rettigheder og have mulighed for at gøre brug af dem på en måde, som er let tilgængelig.

Venstre vil derfor styrke informations- indsatsen om patientrettigheder, så patienterne – uanset deres ressourcer – kan få gavn af deres rettigheder i sundhedsvæsenet.

Venstre foreslår:

  • At patienternes rettigheder inden for udredning og behandling samles i én særskilt patientrettighedslov. Det skal sikre bedre overblik og gøre det nemmere for patienter, pårørende og personale at orientere sig i rettighederne.
  • At undersøge mulighederne for at indføre et fælles nationalt patientvejledernummer samt en national hjemmeside med informationer om patienternes rettigheder. Telefonnummeret skal være det samme, uanset hvor i landet man ringer fra.
  • At placere patientvejledere lokalt på sygehusene. Der er i dag patientvejledere i hver region, men det er ikke alle steder, at patientvejledere sidder på de enkelte sygehuse. I Region Hovedstaden er der placeret patientvejledere lokalt på hvert hospital, mens de i de øvrige regioner er placeret på regionale patientvejlederkontorer. Kortere vej til en patientvejleder øger muligheden for at tage udgangspunkt i den enkelte patients udfordringer samt håndtere eventuelle udfordringer i patienternes forløb i opløbet.

Ret til sammenhængende udredning og behandling på privathospital

I dag har man som patient ret til udredning i det offentlige sundhedsvæsen inden for 30 dage. Det betyder, at hvis din region ikke kan igangsætte en udredning på et af sine egne hospitaler inden for 30 dage, har du som patient ret til at blive udredt på et privathospital.

Efter udredningen på et privathospital vil patienten blive sendt retur til det offentlige sundhedsvæsen, som vil være ansvarlig for behandlingen. Hvis regionen herefter ikke kan tilbyde patienten behandling på det offentlige hospital inden for 30 dage, har patienten ret til også at få den pågældende behandling på et privathospital.

Når patienter ryger frem og tilbage mellem det offentlige og private hospitalsvæsen, bliver udredningen og behandlingen usammenhængende for patienten og skaber en masse unødvendigt bureaukratisk arbejde.

Derfor foreslår Venstre:

  • At patienter, der er visiteret til udredning på et privathospital, skal have ret til at fortsætte med behandlingen på det privathospital, hvor de er blevet udredt – såfremt patienten ønsker det, og hospitalet udfører den pågældende behandling.

Med dette forslag vil Venstre sikre, at vi i højere grad kan tilbyde et mere sammenhængende og smidigt forløb for patienter samt mindske bureaukratiet for både patienter og regioner.

Flere rettigheder til kronisk syge patienter og patienter med psykiske lidelser

Venstre ønsker at indføre en ret til pakkeforløb – som har skabt succes på kræft- og hjerteområdet – ved flere andre sygdomsgrupper. Adgang til patientansvarlige sundhedspersoner har også været en succes, som Venstre vil brede ud, og borgere med kronisk sygdom skal have adgang til en årlig sundhedssamtale.

Antallet af ældre medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom vil stige markant i de kommende år. Mange af disse patienter har behov for undersøgelser og behandling på tværs af de forskellige grene af det danske sundhedsvæsen, men oplever i dag ikke tilstrækkelig sammenhæng i patientforløbet.

Venstre foreslår:

  • At pakkeforløb etableres som en egentlig rettighed for den enkelte patient, når det gælder ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme samt patienter med psykiske lidelser. Pakkeforløb beskriver og følger forløbet af sygdomshåndtering for patienterne helt fra mistanken om sygdom over udredning til behandling og opfølgning. Med pakkeforløb har man sat kræft- og hjertepatienter i centrum i det danske sundhedsvæsen. Det kan vi lære af andre steder.
  • At give flere patienter ret til en patientansvarlig sundhedsperson. Den rettighed foreslår vi, skal omfatte ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme samt patienter med psykiske lidelser. Den patientansvarlige læge eller sundhedsperson skal være en navngiven person eller et fastdefineret team af personer, som har det overordnede ansvar for patientens behandlingsforløb.
  • At der over tid indføres en ret til en årlig helbredssamtale for patienter med kroniske lidelser. Her skal der være fokus på, om den eksisterende behandling fungerer efter hensigten og er tilstrækkeligt sammenhængende. Samtalen kan også handle om mere generelle livsvilkår og udfordringer.
I 2030 vil der være omkring 40 pct. flere danske borgere med diabetes. (Kilde: Diabetesforeningen)

Ret til digital konsultation når relevant

Under corona-pandemien blev tusindvis af danskere nødt til at afholde møder med lægen online, og selvom der var en vis skepsis i starten, har det vist sig at blive en stor succes. Det seneste år har der været afholdt 500.000 digitale konsultationer med egen læge, og for langt størstedelen af danskerne er det en god oplevelse af have digitale konsultationer med lægen.

Med en ny ret til digital konsultation kan patienten få mere fleksibilitet og valgfrihed mellem det fysiske og digitale møde med sundhedsvæsenet. Ofte vil den mulighed være attraktiv for at undgå transport og logistik, eller fordi eventuel ventetid er bedre brugt i hjemmet end i et venteværelse. Det vil ikke bare give en bedre oplevelse for den enkelte, det kan også medvirke til at gøre vores sundhedsvæsen mere effektivt.

Venstre foreslår derfor:

  • At patienterne udstyres med en ret til digital konsultation i de tilfælde, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt. Rettigheden skal både gælde i almen praksis, i lægevagten/1813 andre  speciallægepraksis samt ved ukomplicerede konsultationer på sygehusene.
  • Der skal også være ret til, at pårørende kan deltage digitalt i konsultationer i forbindelse med familiemedlemmers eller andre nære relationers sygdom. Selvfølgelig kun efter samtykke med patienten.
  • For at udbrede kendskabet til den nye digitale patientrettighed skal sundhedsmyndighederne løbende, og i samarbejde med relevante parter, gennemføre informationskampagner. Samtidig bør information om muligheden for digitale konsultationer fremgå af eksempelvis indkaldelser og anden kommunikation.

Ved hjælp af en ny digital rettighed vil Venstre i endnu højere grad sætte patienten centrum.

Det skal understreges, at der er tale om en ny rettighed for patienten til at tilvælge det digitale møde med sundhedsvæsenet, hvor det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er ikke en pligt for patienten til at tage det digitale møde fremfor det fysiske møde.

Venstre vil Styrke fagligheden om den sidste tid

I et trygt velfærdssamfund skal vi kunne stole på, at vi er her for hinanden, at vores ønsker bliver hørt og så vidt muligt imødekommet helt til det sidste. Sådan er det desværre ikke altid i dagens Danmark. For indsatserne for døende eller mennesker ramt af en livstruende sygdom er vidt forskellige afhængig af, hvilken kommune du bor i og hvilken sygdom du er ramt af. Vi ønsker et opgør med den ulighed, så alle borgere får den samme gode behandling og omsorg på vej ud af livet.

Døden er for mange et tabu, men det skal ikke afholde os fra at insistere på, at ældre og uhelbredeligt syge ikke lades alene tilbage uden den nødvendige omsorg, lindring og muligheder for selv at have indflydelse på, hvordan man kommer herfra, når livet rinder ud.

Venstre ønsker, at langt flere uhelbredeligt syge oplever at modtage specialiseret og kvalificeret behandling og omsorg den sidste tid i livet. Venstre foreslår derfor, at alle palliative patienter og deres pårørende skal have ret til mindst tre samtaler med en læge eller en sundhedsperson, som har fokus på den sidste tid, således at den sidste del af livet bliver så ubesværet som muligt.

Derfor foreslår Venstre:

  • At der indføres en patientrettighed, der giver patienter, som står over for en livstruende sygdom, ret til tre samtaler med en sundhedsfaglig person om den sidste tid.
  • De digitale muligheder styrkes, så der også er større mulighed for digital kontakt, når man er tilknyttet et palliativt team.

Flere hænder i sundheds- og ældreplejen

Det er nødvendigt at adressere udfordringerne omkring manglende personale. Venstre vil blandt andet sikre flere medarbejdere på fuld tid, større investeringer i velfærdsteknologi og initiativer rettet mod bedre lægedækning i hele landet.

Social- og sundhedsmedarbejdere hjælper hver dag tusindvis af borgere og patienter med støtte, medicin, personlig pleje og praktisk hjælp. De kommende år vil der komme flere ældre, ligesom udviklingen i det nære sundhedsvæsen stiller større krav til kvalitet og behandling af borgere i eget hjem. Det er derfor afgørende, at vi sikrer flere hænder og hoveder på social-, ældre og sundhedsområdet.

Allerede i dag ser vi store udfordringer med at rekruttere social- og sundhedsmedarbejdere på tværs af landet. Når der bliver slået en stilling op for en social- og sundhedshjælper, så lykkes rekrutteringen ikke i mere end 4 ud af 10 af tilfældene. Det samme gør sig gældende for social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Den udfordring må forventes at blive større i fremtiden, hvor vi i endnu højere grad kommer til at mangle hænder til vores velfærdssamfund.

Flere på fuldtid i den offentlige sektor

Andelen af SOSU-ansatte i den kommunale ældrepleje, der arbejder fuld tid, er i dag lav. Kun 13 pct. af SOSU-hjælperne i den kommunale sektor er ansat på fuld tid. Det samme mønster gør sig gældende for SOSU-assistenter, hvor kun 22 pct. af de kommunalt ansatte SOSU-assistenter er ansat på fuld tid.

Hvis blot 10 pct. af de deltidsbeskæftigede i den offentlige sektor overgår til fuldtid, vil det øge beskæftigelsen med 3.300 medarbejdere.

I dag er der ansatte, som oplever, at det ikke er muligt at gå op i tid på deres arbejdsplads, selvom de ønsker det. Hver femte af FOA’s medlemmer, som er ansat på deltid i ældreplejen, ønsker at få flere faste timer om ugen, end de har nu. Cirka halvdelen af dem, der gerne vil op i tid, oplever, at deres arbejdsgiver ikke kan imødekomme deres ønske om at gå op i tid.

Samtidig ser vi en markant forskel på SOSU-ansattes arbejdstid på tværs af kommunerne. I de kommuner, hvor der er færrest SOSU-ansatte på fuld tid, er andelen af fuldtidsansatte SOSU-medarbejdere helt nede på 1 pct., hvorimod de kommuner, der har den højeste andel af fuldtidsansatte SOSU-medarbejdere, er på 36 pct.

For at imødekomme udfordringen med, at der er så mange medarbejdere på deltid, foreslår vi, at der gives en ret til fuld tid.

Venstre foreslår

  • Der gives ret til fuld tid for SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker i den kommunale sundheds- og ældrepleje i alle landets kommuner. Det indebærer en reel rettighed, hvor de medarbejdere, der ønsker at gå op i tid fra deltid, skal tilbydes muligheden for dette.
  • Minimum 80 pct. af nyopslåede stillinger blandt social- og sundhedsansatte og sygeplejersker skal være fuldtidsansættelser.
  • Personer, der overgår fra fuldtidsbeskæftigelse til deltid, aftaler ved deltidsarbejdets begyndelse, hvornår personen skal tilbage på fuldtid.

Venstre har desuden foreslået en skattelettelse til personer i fuldtidsbeskæftigelse. Konkret vil en fuldtidsbeskæftiget kunne få i størrelsesorden af 3.000 kr. om året i skattelettelse, og for en familie med både mor og far i fuldtidsbeskæftigelse er skattelettelsen ca. 6.000 kr.

Kun 20 pct. af SOSU-personale i den kommunale og regionale sundhedssektor er ansat på fuldtid. Kilde: Kommunernes- og Regionernes løndatakontor, juni 2022

Vagtplanlægning nævnes ofte som en hindring ift. fuldtidsansættelser, da det ofte er opfattelsen, at vagtplanerne ikke hænger sammen uden deltidsansættelser, hvor der er mange opgaver på specifikke tidspunkter af dagen.

Venstre foreslår derfor:

  • I forbindelse med ordningerne, skal der kortlægges erfaringer med, hvordan vagtplanlægning kan tænkes anderledes. Det vil i den forbindelse bl.a. være relevant at se på, hvordan man kan imødegå vagtplanlægningsudfordringerne ved fx at omprioritere opgaverne, så de spredes mere jævnt ud over dagen. Eksempelvis kan møder, doseringer og sociale aktiviteter mv. i stedet placeres på andre tidspunkter af dagen.

Etablering af teknologi- og forskningsfond

For at kunne imødekomme den store mangel på arbejdskraft kræver det en omstilling af den måde, vi i dag løser opgaverne på.

Vi har allerede i dag bl.a. computere, der præcist og effektivt kan scanne mammografibilleder for at opdage brystkræft. Og vi har enheder, der kan diagnosticere, monitorere og behandle tættere på borgerens hverdag i hjemmet, på arbejdspladsen eller på uddannelsen.

Med digitale løsninger, automatisering og bedre udnyttelse af nye teknologier og data kan vi nytænke og effektivisere arbejdsgange for vores dygtige medarbejdere i sundhedsvæsnet. Ligesom det vil medføre nyere og smartere behandling af vores patienter.

Det frigiver alt sammen tid fra vores sundhedspersonale, og det giver patienterne behandling af højere kvalitet. Derfor skal vi fortsætte og højne tempoet på teknologiudviklingen.

Venstre er klar til at investere i nye teknologier med det klare sigte, at de skal være arbejdskraftsbesparende. Derudover vil vi investere i at opskalere og udbrede mange af de gode initiativer og projekter, der allerede findes. Det vil gavne sundhedsvæsnet, ligesom Danmark kan være et globalt udstillingsvindue for de danske virksomheder, der eksporterer sundhedsteknologi på verdensmarkedet.

Derfor foreslår Venstre:

  • At investere massivt i teknologiudvikling i sundhedsvæsnet. Derfor vil Venstre afsætte 100 mio. kr. årligt til en offentlig/privat teknologifond, der kan bidrage til at investere i nye teknologier, samt udbrede og opskalere mange af de projekter, der allerede findes. Fonden skal være et reelt partnerskab, hvor det offentlige og det private skal dele risiko, såvel som gevinst.

Fonden skal reducere arbejdskraftsudfordringen i sundhedsvæsenet med udvikling og ibrugtagning af nye sundhedsløsninger, og sikre danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling af høj kvalitet.

Kvalificeret international arbejdskraft til sundhedssektoren

Mens der er akut mangel på læger i Danmark, samler rigtig, rigtig mange af udenlandske lægers og udenlandske sygeplejerskers ansøgninger om en dansk autorisation støv hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Og de står på venteliste i årevis for at få lov til at arbejde i Danmark. Fx kom det ved årsskiftet frem, at når en udenlandsk læge uden for EU/EØS ansøger om tilladelse til at arbejde i Danmark, må vedkommende i gennemsnit vente omkring tre år med at få sin ansøgning vurderet. I 2020 skulle man vente 10 måneder på en tilsvarende vurdering.

Det drejer sig om speciallæger og andre dygtige sundhedspersoner, som kan gøre gavn i det danske sundhedsvæsen. For at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen er det altafgørende, at vi benytter os af international arbejdskraft. Der er stort potentiale for rekruttering af international arbejdskraft i sundhedssektoren, og det skal udnyttes bedre.

Venstre foreslår derfor

  • At der etableres en opkvalificeringsuddannelse til sprog- og kulturintroduktion målrettet velfærdspersonale i sundhedssektoren.
  • At der - i samarbejde med regionerne - laves en undersøgelse af barrierer for ansættelse af udenlandsk personale inden- og udenfor EU/Norden.
  • At der undersøges muligheder for fasttrack-ordninger med enkelte lande, såsom USA, Canada og Australien, hvor uddannelserne indenfor sundhedsområdet er meget velbeskrevne og af høj kvalitet.
  • At der afsættes øgede varige midler til Styrelsen for Patientsikkerhed til godkendelse af udenlandsk sundhedspersonale.

Venstre vil sikre bedre uddannelser

Hvis vi skal kunne opretholde en solid sundheds- og ældrepleje i Danmark, skal der være tilstrækkeligt meget sundheds- og omsorgspersonale med de rette kompetencer. Heriblandt sygeplejersker, læger og SOSU-medarbejdere.

Venstre mener, at der er behov for et mærkbart løft af kvaliteten på vores uddannelser. Derfor har vi fremlagt et ambitiøst uddannelsesudspil. Vi vil bl.a. afsætte 600 mio. kr. årligt til et løft af de videregående uddannelser, ligesom vi vil afsætte 400 mio. kr. årligt til at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Derudover vil Venstre investere 200 mio. kr. årligt i at udvikle bedre muligheder for at læse en kandidatuddannelse.

Vi vil bl.a. prioritere de store mellemlange uddannelser og erhvervsuddannelser rettet mod sundhed. Det skal bl.a. sikre, at flere søger ind, og færre dropper ud. Det gælder bl.a. SOSU-uddannelserne, hvor et negativt image og fordomme om social- og sundhedsfagene, desværre er medvirkende årsager til, at fagene har vanskeligt ved at rekruttere både til job og til uddannelse.

Lærepladsgaranti for elever på SOSU-uddannelsen

I 2021 blev en ny lærepladsaftale indgået mellem den nuværende regering, KL, Danske Regioner og FOA, som sikrer, at alle kvalificerede elever, der i 2021 og 2022 søger ind på social- og sundhedsassistentsuddannelsen, garanteres en læreplads, når de har afsluttet deres grundforløb. Derudover forpligtes kommunerne og regionerne med aftalen til årligt at stille 6.000 lærepladser for assistentelever og 3.000 for hjælperelever til rådighed til og med 2026. Venstre ønsker via aftaler med kommuner, regioner og FOA at gøre dette permanent.

Venstre foreslår

  • At ordningen om lærepladsgaranti gøres permanent, så alle kvalificerede elever, der søger ind på social- og sundhedsassistentsuddannelsen, er garanteret en læreplads, når de har afsluttet deres grundforløb.
  • At ordningen udbredes til at gælde for social- og sundhedshjælperuddannelsen, så også SOSU-hjælperne er garanteret en læreplads, når de har afsluttet deres grundforløb.

Bedre lægedækning i hele landet

Flere praktiserende speciallæger

I takt med, at det nære sundhedsvæsen i de kommende år udbygges i retning af, at flere behandlinger og undersøgelser kan foregå udenfor hospitalerne, og i takt med, at der uddannes flere speciallæger, ønsker Venstre at udnytte de praktiserende speciallægers centrale placering i det samlede sundhedsvæsen.

De praktiserende speciallæger er en væsentlig del af det samlede sundhedsvæsen. Ofte vil de være den specialiserede indgang til sundhedsvæsenet fremfor en henvisning til hospitalet. Det gælder for eksempel i forhold til lidelser, der rammer øjne, ører og hud. Der findes også mange privatpraktiserende psykiatere.

Én af udfordringerne er, at antallet af speciallæger er geografisk meget ulig fordelt med en stærk koncentration omkring hovedstadsområdet og en større grad af tilstedeværelse i de største byer. Hvis speciallægesystemet skal være et reelt nært sundhedstilbud og bruges mere aktivt i forhold til at nedbringe ventetider, skal det udbygges.

Speciallægesystemet kan for mange patienter forekomme uoverskueligt. Information om - og adgangen til - speciallægerne skal derfor gøres mere brugervenligt for patienterne.

Venstre foreslår derfor:

  • At afsætte en pulje på 100 mio. kr. årligt fuldt indfaset med henblik på at etablere speciallægepraksis i de dele af landet, hvor de ikke er tilstede i dag, og hvor der er langt til sygehuset. Puljen udmøntes i dialog mellem staten, Danske Regioner og de faglige organisationer på området.
  • At sætte fokus på mulighederne for, at de nuværende praktiserende speciallæger kan være tilgængelige i en mere spredt geografi, fx gennem etablering af satellitpraksis.
  • At nedsætte en ekspertgruppe, som skal se på de videre perspektiver i en styrkelse af speciallægepraksis, både i forhold til geografisk dækning og opgaveløsning, herunder at gøre information om og adgang til speciallægerne mere tilgængeligt for patienterne.
I 2030 vil vi være omkring 125.000 flere ældre over 70 år. Kilde: Finansministeriet, 2022

Let adgang til et godt sundhedsvæsen i hele landet

I Danmark har vi et sundhedsvæsen, hvor vi gør os umage for at passe godt på dem, der har mest brug for det. Men der er stadig ting, som vi kan gøre endnu bedre. Vi kan skabe mere nærhed, sammenhæng, kvalitet og stærkere rettigheder for patienterne. Venstre ønsker, at sundhedsvæsenet skal endnu tættere på borgerne. Ens postnummer må aldrig være afgørende for kvaliteten og nærheden i den lægedækning, man kan få.

Derfor foreslår Venstre:

  • At eftergive uddannelseslægers SU-gæld i områder med lægemangel. Venstre foreslår, at, uddannelseslægers SU-gæld eftergives med 20.000 kr. for hvert år, de er ansat i almen praksis i et område med lægemangel.
  • At indføre en ret til fast plejehjemslæge. For at styrke implementeringen af ordningen om fast plejehjemslæge, afsættes 10 mio. kr. til at styrke udbredelsen af ordningen og gøre det til en reel mulighed på alle plejehjem. Såfremt alle plejehjem ikke kan dækkes via overenskomsten med de praktiserende læger og styrkede indsatser i tilknytning hertil, sikres regionerne frihedsgrader til at bruge økonomien til at sikre udbredelsen på anden vis, fx ved inddragelse af andre aktører.

5.000 praktiserende læger senest i 2035, især gennem flere uddannede

Venstre fik sikret, at der i sundhedsaftalen fra foråret blev indført en politisk målsætning om, at der skal være 5.000 praktiserende læger i Danmark senest i 2035.

Forudsætningen for at kunne realisere denne målsætning er, at der uddannes tilstrækkeligt med læger med speciale i almen medicin.

Derfor foreslår Venstre:

  • At antallet af uddannelsespladser i den almen medicinske speciallægeuddannelse tilpasses og opjusteres med henblik på at kunne indfri målsætningen om 5.000 praktiserende læger senest i 2035.

For Venstre er det helt afgørende, at der sker en geografisk spredning af uddannelsesstillingerne i almen medicin. Erfaringer fra både ind- og udland viser, at der er en stor sandsynlighed for, at læger bliver boende og arbejder i de områder, de er uddannet. Det skal der tages højde for i forbindelse med den såkaldte dimensioneringsplan på speciallægeområdet. Behovet for praktiserende læger er en landsdækkende udfordring.

  • At der tages geografiske hensyn i forbindelse med fordelingen af uddannelsesstillinger på speciallægeområdet.

Økonomiske incitamenter skal styrke lægedækningen

Venstre ønsker at gøre brug af økonomisk tilskyndelse til at sikre bedre lægedækning i Danmark.

Derfor foreslår Venstre:

  • At praktiserende læger i områder med lægemangel får ekstra betaling for at have flere patienter tilmeldt deres praksis ud over det aktuelle patienttal. Målgruppen for dette nye økonomiske incitament vil især være de lægepraksis, som har lukket for tilgang for nye patienter. Det ekstra honorar kan f.eks. anvendes til, at den enkelte praksis kan ansætte mere praksispersonale eller leje større lokaler.
  • At regionerne får mulighed for at lave aftaler med eksempelvis ældre praktiserende læger om, at de mod at udsætte pensionen kan få finansieret ekstra personale til klinikken for eksempel i form af sygeplejersker.

En styrket og sammenhængende psykiatri med en 10-årsplan for psykiatrien

Venstre vil investere i en reel 10-årsplan for psykiatrien

For Venstre er det vigtigt, at danskerne har de bedste muligheder for at leve et liv med størst mulig livskvalitet. Derfor vil vi opprioritere den samlede psykiatriske indsats. Samtidig vil vi styrke den tidlige og forebyggende indsats. Vi skal gribe flere mennesker – og deres pårørende – inden de udvikler psykisk sygdom, og vi skal sikre, at mennesker med komplekse psykiske sårbarheder oplever at få den rette støtte og behandling.

Hvis vi ikke styrker psykiatrien og danskernes mentale sundhed, så kan konsekvenserne for den enkelte være voldsomme. Faktisk er kun godt 1 ud af 4 personer med psykiske lidelser i beskæftigelse. Blandt 25-årige med en psykisk sygdom er det kun omkring 6 ud af 10, der har gennemført en ungdomsuddannelse, mens det blandt de øvrige 25-årige er 8 ud af 10. Vi ser desuden en markant højere dødelighed blandt mennesker med komplekse psykiske lidelser. Det trækker dybe spor, hvis vi ikke får leveret en bedre indsats.

Særligt når det gælder børn og unges mentale mistrivsel, er det vigtigt med en tidlig indsats, inden det risikerer at udvikle sig til alvorlige psykiske udfordringer, som kan kaste lange skygger ind i voksenlivet. Det sker slet ikke i tilstrækkelig grad i dag, hvor børn og forældre oplever at blive kastet rundt i systemet. Vi skal sørge for at stå klar med hjælp og støtte, når det er nødvendigt. Det gælder også til de mange pårørende, som hver dag yder en stor indsats.

Venstre er med i en psykiatriaftale med et bredt flertal i Folketinget, selv om den desværre er kortsigtet og har manglet ambitioner og langsigtet finansiering. Derfor mener vi også, at der skal gøres mere. Det er Socialdemokratiet enige i, der også selv indrømmer, at deres psykiatriaftale ikke slår til.

Derfor går vi til valg på at gennemføre en reel 10-årsplan for psykiatrien, der hviler på Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens anbefalinger. Venstre har formuleret syv principper for, hvordan vi vil højne den mentale trivsel i befolkningen og styrke den psykiatriske behandling i Danmark i de kommende 10 år. De er:

  1. Den mentale sundhed i befolkningen skal forbedres
  2. Vores børn og unge skal have en tidlig og lettilgængelig indsats
  3. Bedre hjælp til mennesker med svære psykiske lidelser
  4. En sammenhængende og helhedsorienteret indsats med styrkede patientrettigheder
  5. Et forenklet regelsæt, så vi sætter borgeren i centrum
  6. Vi skal nedbryde fordomme om psykiske lidelser
  7. Vi skal styrke viden og innovation på området

Venstre går til valg på, at den økonomiske ramme for psykiatrien gradvist skal løftes, så vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år.

Økonomi

Venstre har givet danskerne et løfte: Pengene skal følge med, når vi bliver flere børn og ældre, så vi kan investere i velfærden og sikre omsorg, tid og kvalitet på alle velfærdsområder. Det løfte står vi ved. Det gør vi, fordi vi mener, at alle danskere skal have adgang til et sundhedsvæsen i verdensklasse, en værdig ældrepleje og trygge børnepasningstilbud af høj kvalitet.

Udover velfærdspuljen vil Venstre prioritere markante forbedringer i sundhedsvæsnet. Vi har allerede peget på at prioritere 125 mio. kr. årligt til frit valg og bedre behandling af ufrivilligt barnløse, ligesom vi ønsker at prioritere midler til mere frihed og flere rettigheder til fødende.

Med dette udspil vil Venstre styrke sundhedsvæsnet og psykiatrien. Konkret vil vi løfte sundhedsvæsnet med over 1,5 mia. kr. årligt allerede til næste år, og vi vil gradvist løfte psykiatrien, så vi om 10 år har løftet psykiatriområdet med yderligere 4 mia. kr. årligt.

Det ligger udover, hvad vi vil prioritere til bedre uddannelser.

Sygdom kan ramme os alle. Derfor skal Danmark - også fremadrettet - have et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor de, der bliver ramt af sygdom, kan komme i hurtig behandling, og hvor der er en læge tilgængelig, uanset hvor i landet man bor.

Kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for, at vi kan sikre et styrket sundhedsvæsen. Derfor arbejder Venstre aktivt for at øge antallet af hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, så vi kan sikre flere kolleger til vores sundhedsmedarbejdere. Derfor præsenterer Venstre i dette udspil flere forslag til at sikre mere sundheds- og ældrepersonale, ligesom vi tidligere har foreslået en skattelettelse på 3.000 kr. for alle fuldtidsbeskæftigede. Det skal bidrage til, at flere vælger at gå fra deltid til fuldtid. Udspillet her skal derfor også ses i sammenhæng med Venstres øvrige politik.

Venstres prioriteter for et styrket sundhedsvæsen med borgeren i centrum er finansieret i Venstres 2030-plan.

Hent udspillet

Hent Venstres sundhedsudspil i pdf-format inkl. kilder