Et stærkt og sammenhængende Danmark

Mere frihed og flere muligheder i vores landdistrikter

Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen. Det handler ikke bare om, at god infrastruktur på tværs af landet er vigtig, og om at bred adgang til arbejdspladser og uddannelsessteder er centralt.

Det kræver, at der er gode muligheder til stede for eksempelvis beskæftigelse, bosætning og uddannelse på tværs af landet. Det er der ikke i tilstrækkelig grad i dag.

Alt det vil vi adressere med dette udspil, fordi vi ønsker at sikre de bedste rammer for vækst, udvikling og optimisme i hele Danmark.

Socialdemokratiet trækker Danmark i en forkert retning
Den socialdemokratiske regering taler meget om et mere sammenhængende Danmark. Men i praksis har de ført en landdistriktsfjendsk politik og modarbejdet den positive udvikling, Venstre satte gang i, da vi sidst havde regeringsansvaret. De har bl.a. tredoblet generationsskifteskatten, der rammer særlig hårdt udenfor de store byer, ligesom de har bekæmpet bredbåndspuljen og har hævet bilafgifterne, der især rammer hårdt i landdistrikterne, hvor der er et andet kørselsbehov end i byerne, og hvor man grundet manglen på kollektiv trafik oftere er dybt afhængig af sin bil.

Venstre vil en anden vej
Venstre vil en anden vej. Imens Venstre har været i opposition, har vi derfor fremlagt en række udspil på bl.a. uddannelses-, erhvervs-, bolig-, sundheds- og transportområdet, der alle peger henimod et Danmark i bedre balance.

Nu præsenterer vi endnu et udspil, der skal bidrage til et stærkt og mere sammenhængende Danmark med mere frihed og flere muligheder i vores landdistrikter.

Let adgang til et godt sundhedsvæsen i hele landet

I Danmark har vi et sundhedsvæsen, der ikke altid lever op til danskernes forventninger. Der er flere ting, vi kan gøre bedre. Vi kan skabe mere nærhed, sammenhæng, kvalitet og stærkere rettigheder for patienterne. Venstre ønsker, at sundhedsvæsenet skal endnu tættere på borgerne. Ens postnummer må aldrig definere kvaliteten af den lægedækning, man kan få.

Økonomiske incitamenter skal styrke lægedækningen
Venstre mener, at alle danskere skal have adgang til en læge tæt på deres bopæl. Derfor vil Venstre, at alment praktiserende læger i de områder af landet, hvor der er lægemangel, kan få ekstra betaling for at åbne for tilgangen af patienter i deres praksis, samt give økonomisk støtte til, at yngre læger under uddannelse etablerer sig i områder med lægemangel.

Venstre foreslår derudover

at, uddannelseslægers SU-gæld eftergives med 20.000 kr. for hvert år, de er ansat i almen praksis i et område med lægemangel.

Pulje til etablering af speciallægepraksis i de dele af landet, hvor de ikke er tilstede i dag
I dag er antallet af speciallæger geografisk meget ulig fordelt med en stærk koncentration omkring hovedstadsområdet og en større grad af tilstedeværelse i de største byer. Hvis speciallægesystemet reelt skal være et nært sundhedstilbud og bruges mere aktivt i forhold til at nedbringe ventetider, skal det udbygges.

Venstre foreslår derfor

at der afsættes en pulje på 25 mio. kr. stigende til 100 mio. kr. årligt med henblik på at etablere speciallægepraksis i de dele af landet, hvor de ikke er tilstede i dag, og hvor der er langt til sygehuset. Puljen skal udmøntes i dialog mellem staten, Danske Regioner og de faglige organisationer på området.

Ret til digital konsultation når relevant 
Under corona-pandemien blev tusindvis af danskere nødt til at afholde møder med lægen online, og selvom der var en vis skepsis i starten, har det vist sig at blive en stor succes. Det seneste år har der været afholdt 500.000 digitale konsultationer med egen læge, og for langt størstedelen af danskerne er det en god oplevelse at have digitale konsultationer med lægen.

Ved digital konsultation kan patienten få mere fleksibilitet og valgfrihed mellem det fysiske og digitale møde med sundhedsvæsenet. Ofte vil den mulighed være attraktiv for at undgå transport og logistik - især i landdistrikter - eller fordi eventuel ventetid er bedre brugt i hjemmet end i et venteværelse.

Venstre foreslår derfor

at patienterne udstyres med en ret til digital konsultation i de tilfælde, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt

Rettigheden skal både gælde i almen praksis, i lægevagten/1813 og andre speciallægepraksis samt ved ukomplicerede konsultationer på sygehusene. Der skal også være ret til, at pårørende kan deltage digitalt i konsultationer i forbindelse med familiemedlemmers eller andre nære relationers sygdom. Selvfølgelig kun efter samtykke med patienten.

Det skal understreges, at der er tale om en ny rettighed for patienten til at tilvælge det digitale møde med sundhedsvæsenet, hvor det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er ikke en pligt for patienten til at tage det digitale møde fremfor det fysiske møde.

Bedre at bo og leve i landdistrikter

Venstre arbejder for, at danskerne har frihed til at leve det gode liv med mange muligheder i alle dele af landet. Derfor præsenterede vi eksempelvis som det første parti et udspil om uddannelsesbalance, og vi kæmpede for en bedre aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i Danmark. Vi fik mange forslag med i den endelige aftale - bl.a. en fordobling af det decentrale tilskud, højere taxametertilskud, og at nye uddannelsesudbud skal placeres udenfor de store uddannelsesbyer.

For det er vigtigt for Venstre, at alle dele af Danmark er attraktive – men naturligvis ikke ens. Det bliver eksempelvis aldrig det samme at bo på en gård på landet som at bo i en lejlighed i storbyen. Og det skal det heller ikke være. Det er netop via deres forskellighed, at vores byer og landdistrikter kan skabe bedre rammer for den enkelte families liv.

Venstre vil sikre, at vi har en blandet beboer- og boligsammensætning i hele landet med plads til både ejer-, andels- og lejeboliger samt almene boliger. Vi ved dog, at syv ud af 10 danskere drømmer om at bo i en ejerbolig. Den drøm vil vi i Venstre sørge for går i opfyldelse for flere – og vi vil gøre det mere attraktivt at bo og leve i landdistrikterne.

Bedre vilkår for førstegangskøbere
Venstre vil give en økonomisk håndsrækning til førstegangskøbere i hele Danmark, så de nemmere kan købe bolig. Derfor vil vi indføre en boligopsparingskonto til alle førstegangskøbere. Som førstegangskøber vil man på boligopsparingskontoen årligt kunne opspare maksimalt 50.000 kr. Det udløser en fradragsværdi på op til 10.000 kr. årligt og i alt op til maksimalt 50.000 kr. per person ved indbetaling af de maksimale 250.000 kr. over fem år. Det svarer således til 100.000 kr. i alt for et par, som kan understøtte det første boligkøb.

Forslaget vil gøre det særligt fordelagtigt at købe en bolig i landdistrikterne, hvor beløbet ofte rækker længere end i byerne.

Køb af ens første bolig er en stor beslutning – og et stort spring for mange. Her kan den rette rådgivning give tryghed til at vælge netop den type bolig, der passer til ens behov. Ved at benytte sig af køberrådgivning, få en byggesagkyndig til at se boligen igennem - eller ved at have en advokat med ind over papirarbejdet, når man køber bolig, kan en del bekymringer fjernes. Det vil Venstre give flere førstegangskøbere mulighed for at trække på. Venstre vil derfor give førstegangskøbere, der køber en helårsbolig, mulighed for at bruge servicefradraget under BoligJobordningen til at få fradrag for relevante advokatudgifter, køberrådgivning og udgifter til bygge- sagkyndige. Det skal gælde for boliger, der koster op til 1 mio. kr., hvilket især vil gavne ejendomme i landdistriktskommuner.

Nemmere og mere attraktivt at udleje sit sommerhus
For at give sommerhusudlejerne en økonomisk håndsrækning under COVID-19 hævede

et bredt flertal i Folketinget i juni 2020 bundfradraget ved udlejning af sommerhuse, hvor der sker indberetning, midlertidigt fra 41.800 kr. til 60.000 kr.

Venstre ønsker permanent at hæve bundfradraget ved udlejning af sommerhuse på 60.000 kr. årligt. Det vil øge tilskyndelsen til at udleje sommerhuse, hvilket kan skabe mere aktivitet og beskæftigelse i sommerhusområderne – der typisk ligger i landdistrikterne – og vil kunne gavne dansk turisme. Et større bundfradrag ved udlejning af sommerhuse forventes at koste 75 mio. kr. årligt

Færre afgifter for boliger under 1 mio. kr.
Venstre vil fjerne tinglysningsafgiftens faste del for boliger med en salgspris under 1 mio. kr., så det bliver billigere at købe bolig i især landdistrikterne, hvor prisen på boliger ofte er lavere end i byerne. Samtidig bliver det billigere at købe ”et håndværkertilbud”, som kan gennemgå en omfattende renovering, hvilket gør det mere attraktivt at investere i at forny boligmassen og øge boligens værdi.

Venstre ønsker desuden fortsat at prioritere penge til landsbyfornyelse, så vi kan give tilskud til nedrivning og istandsættelse af boliger, nedrivning af udtjente erhvervsbygninger, hvor erhvervsaktiviteten er ophørt, og til istandsættelse af forsamlingshuse.

En grøn håndsrækning til danske boligejere
Venstre foreslår at gøre det mere attraktivt for danske boligejere over hele landet at bidrage til den grønne omstilling ved at energiforbedre deres bolig. Det vil give billigere, grønnere og mere sikker energi. Vi vil afsætte 8,5 mia. kr. frem mod 2030 til at give danske boligejere en grøn håndsrækning, så det bedre kan betale sig at investere i at gøre sin bolig mere klimavenlig. Det vil særligt gavne de egne af Danmark, hvor udrulningen af fjernvarme ikke er gennemført.

Pengene skal gå til at genindføre det grønne håndværkerfradrag, som Socialdemokratiet har afskaffet. Herudover vil vi give tilskud til energiforbedringer, så danskerne nemmere kan få udskiftet deres sorte energikilde med en grønnere energiform.

Vi foreslår bl.a. en markant forbedring af afkoblingspuljen, så alle danskere med gasfyr kan få finansieret det gebyr på ca. 8.000 kr., som det koster at få afkoblet deres gasfyr. Og så skal det sættes mere fart på udrulningen af fjernvarmen og udbredelsen af varmepumper i de danske hjem over hele landet. For individuelle varmepumper er ofte den rette løsning de steder i landet, hvor der er lidt længere mellem husene.

Flere muligheder for at bo godt på landet
For mange danskere er det af stor værdi at bo tæt på naturen. I dag mangler der muligheder for at bygge nye ejerboliger på landet. Derfor vil Venstre bl.a. indføre mulighed for at opdele tidligere stuehuse til dobbelthuse eller lejligheder. Det giver flere familier mulighed for at bo sammen i de mindre befolkede dele af landet.

Venstre vil desuden fjerne kravet om at have lodrette skel, så der kan gives mulighed for at opdele huse i dobbelthuse eller eksempelvis gøre nedlagte landbrugsejendomme beboelige for flere familier.

Samtidig vil vi gøre det lettere at bygge nye ejerboliger på landet. Eksempelvis ved at gøre det muligt at bygge en nabo-bolig ved siden af en eksisterende bolig.

Venstre ønsker desuden at nedsætte en arbejdsgruppe, der med de relevante aktører på områder, skal se på de finansieringsbegrænsninger, som mange – særligt i landdistrikterne – kan opleve, bl.a. i forbindelse med lånoptag i realkreditinstitutterne.

Domstolene skal være tæt på borgerne
Venstre ønsker et domstolssystem tættere på borgerne og med kortere ventetider. Venstre ønsker, at dommerne i højere grad flytter en sags behandling i retten til lokaler, der ligger mere opportunt for parter og vidner og eksempelvis benytter sig af de bitingsteder, der ligger rundt omkring i landet – eller andre relevante bygninger. Venstre vil afsætte 20 mio. kr. årligt til at modernisere de relevante bygninger, herunder eksempelvis bitingstederne, både i forhold til indretning, sikkerhed mv.

Flere landsbypedeller i de lokale samfund
At være en del af et landsbysamfund er noget særligt. Det er det stærke sammenhold og den fælles ansvarsfølelse, man har for sit lokalområde. Ikke mindst er det et fællesskab, der skaber tætte relationer indbyggere imellem. Om man er tømrer, landmand, revisor, skolelærer eller noget helt andet.

De frivillige ildsjæle er nerven i det danske lokalsamfund, og hver dag bidrager de til at gøre landsbyer til et endnu bedre sted at bo. De seneste år har man succesfuldt indført en landsbypedelordning i flere kommuner, hvor landsbyerne påtager sig ansvaret for at løse kommunale opgaver inden for deres eget lokalområde. Dette indebærer eksempelvis vedligeholdelse af bygninger eller udendørs arealer. På denne måde giver man et løft i serviceniveauet samtidig med, at man øger sammenhængskræften i de lokale samfund.

I Venstre ønsker vi, at flere kommuner implementerer ordningen, så gode lokalområder i højere grad bliver stærke lokalsamfund, der bygger på frivillighed og praktisk sammenhold. Vi foreslår, at der oprettes en pulje på 5 mio. kr. årligt til at udbrede modellen.

Foreningslivets udfordringer skal løses
Danmark er rig på frivillige foreninger, der bidrager til at få alle med i fællesskabet. Der findes mere end 100.000 foreninger, som spænder fra store veletablerede organisationer til helt små lokale foreninger. Alle foreningerne, uanset størrelse, har brug for en bankkonto til at drive deres aktiviteter, opkræve kontingenter og modtage offentlige tilskud. Desværre oplever flere stigende gebyrer, fordi bankerne er pålagt lovgivning, som skal bekæmpe økonomisk kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering. Det er desværre gået fejlagtigt hårdt udover foreningerne, og det vil Venstre ændre. På den baggrund foreslår Venstre en række ting.

Vi vil iværksætte en lang række initiativer, som du kan læse om i det samlede udspil 'Venstre vil sikre mere frihed under ansvar for foreningslivet'.

Vi foreslår bl.a. at:

• Indføre procedurer, der sikrer, at alle foreninger med et anerkendelsesværdigt formål, som udgangspunkt, henføres til kategorien ”lavrisiko-kunder”.

• Forenkle kravene til registrering af foreningers bestyrelsesmedlemmer.

• Luge ud i kravene til bankernes kontrol af foreninger, så der banes vej for lavere gebyrer.

Uddannelser i landdistrikterne
Venstre ønsker fortsat, at unge mennesker skal have mulighed for at få en uddannelse i hele Danmark. Derfor er det også afgørende, at vi holder hånden under de skoler og institutioner, som ligger i landdistrikterne. Gode uddannelsesmuligheder er både til gavn for den enkelte og det danske samfund helt generelt. Derfor vil Venstre se på, hvordan der kan ske en ligestilling af taxametertilskuddet til ungdomsuddannelserne. Det er afgørende for danske virksomheder, som er lokaliseret uden for de største byer, at de har adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Praktik i provinsen
Venstre ønsker at brede uddannelsestilbud mere ud til hele landet. Venstre ønsker derfor at understøtte en dobbelt husleje i forbindelse med, at universitetsstuderende tager et ETCS-givende praktikforløb i landdistrikterne. Det skal sikre, at det ikke er geografien, der spænder ben for, at studerende og virksomheder bliver matchet. Venstre ønsker, at der indkaldes til forhandlinger for at se på den rette model for en sådan ordning.

Flere arbejdspladser og mere vækst i hele landet

Vi ved, at manglende beskæftigelses- muligheder resulterer i lavere vækst og et faldende befolkningstal, da flere flytter væk - og de færreste flytter til et nyt sted uden at have et job på hånden. Derfor er det også nødvendigt, at vi sætter ind med vækst- og beskæftigelsesinitiativer målrettet landdistrikterne.

Regeringen har desværre gjort det modsatte. De har eksempelvis tredoblet skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder, hvilket især små og mellemstore virksomheder, og det koster både vækst og arbejdspladser – særligt i vores landdistrikter. Venstre stemte imod dette, og vi mener i stedet, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Venstre vil bl.a. genindføre vores skatte- og byrdestop, så danske virksomheders konkurrenceevne styrkes, mulighederne for vækst og jobskabelse forbedres, og der skabes gode vilkår for at blive selvstændig og iværksætter.

Statslige arbejdspladser fordelt i hele landet
Da Venstre sidst havde regeringsansvaret, igangsatte vi danmarkshistoriens største udflytning og etablering af samlet set ca. 8.000 statslige arbejdspladser.

Venstre ønsker fortsat, at statslige institutioner og myndigheder skal være fordelt i hele landet og tættere på borgere og virksomheder. De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Statens arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele landet.

Venstre foreslår, at udvidelse af eksisterende eller oprettelse af nye statslige institutioner som udgangspunkt placeres uden for Hovedstadsområdet, medmindre helt særlige grunde taler imod.

Venstre vil – på baggrund af erfaringerne fra de første to udflytningsbølger – foretage en analyse, der viser potentiale ved placering af fremtidige statslige arbejdspladser udenfor hovedstadsområdet.

Det er Venstres ambition, at 5.000 statslige arbejdspladser frem mod 2030 placeres udenfor hovedstadsområdet. En del af disse arbejdspladser vil være knyttet til styrkelsen af Forsvaret, og til bemandingen af nye skattecentre rundt omkring i landet.

Bedre og hurtigere internet i landdistrikterne
Coronakrisen viste behovet for en styrket digital infrastruktur. Internettet blev midlet, der sikrede, at vores samfund ikke gik helt i stå, men at en stor del af virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne kunne fortsætte. Venstre har en ambition om, at Danmark skal være et digitalt foregangsland. Hvis denne ambition skal opfyldes, er det nødvendigt, at vi har en digital infrastruktur i verdensklasse.

Det vil sige, at der er god mobildækning i hele landet, alle virksomheder og boliger får adgang til en bredbåndsforbindelse, og at vi er blandt de lande, hvor nye teknologiske muligheder hurtigst kommer i spil. Det er derfor nødvendigt at forøge bredbåndspuljen. Derfor vil vi afsætte 50 mio. kr. mere end de ca. 100 mio. kr., der i dag er afsat til puljen.

Biogas – uafhængighed af naturgas i 2027
Venstre mener, at vi senest i 2027 skal være uafhængige af naturgas. Det er et vigtigt element i vores grønne 2030-plan. Konkret skal vores produktion af biogas mindst svare til vores samlede forbrug af gas.

Derfor mener vi, at der skal laves en biogasstrategi, med en plan og den nødvendige finansiering til at nå målet bl.a. gennem øget biogasproduktion. Det kræver samtidig en reduktion i det nuværende forbrug af gas. Vi skal bl.a. skubbe på udskiftningen af naturgasfyr i husholdningerne, støtte virksomheders omlægning fra procesgas, sikre en fasttrack-ordning til godkendelser af øget produktion af biogas samt sikre fremrykningen af biogasudbud.

En fremrykning af biogasudbuddene vil samtidig hjælpe med at nå 2025-delmålet. Danmark skal nemlig i senest 2025 reducere CO2-udledningen med 50-54 pct. sammenlignet med niveauet i 1990.10 Vi mangler dog stadig at finde væsentlige reduktioner, før vi kommer i mål. Den grønne tænketank Concito har udregnet, at vi i Danmark mangler mellem 1,3 og 4,4 mio. ton CO2-reduktioner for at opfylde målet. Det kalder på handling, og her er Venstre klar til at komme videre snarest. Forslaget er en del af Venstres klimaudspil, og finansieringen er anvist i den sammenhæng.

Arkæologiske udgravninger
Det er fællesskabet, der skal sikre vores fælles danmarkshistorie. I dag udgør loven om arkæologiske udgravninger en reel hindring for byggeri og udvikling, både i byer og på landet, og museerne kan udskrive enorme regninger til bygherrerne, hvis der skal udgraves arkæologiske fund, hvor der bygges.

Venstre vil derfor genåbne museumsloven og ønsker, at der indkaldes til forhandlinger om en løsning på den udfordring mange bygherrer efterlades alene med, når de finder danefæ eller andet i forbindelse med byggeri.

En styrkelse af turismeerhvervet
Turismeerhvervet er et helt afgørende erhverv. Især i de områder, der ligger langt fra de store byer. Venstre ønsker at understøtte og fastholde den positive interesse for ferie på landet. Det skaber vækst, aktivitet og beskæftigelse. Venstre foreslår derfor at etablere en mikro-turisme pulje og afsætte 15 mio. kr. årligt i tre år til projektet. Puljen skal animere til, at der oprettes nye og alternative overnatningstilbud i en række udvalgte landsbyer i land- og yderkommunerne i form af tilskud til idéudvikling og renovering af eksisterende bygninger i landsbyerne. Der skal skabes flere turismehuse, hvor gæster fra ind- og udland kan overnatte og opleve landsbylivet på tætteste hold.

Outdoor-turisme er også populært. Derfor foreslår Venstre en pulje på 10 mio. kr. til at understøtte tiltag, der fremmer outdoor- turismen målrettet og som understøtter unikke danske koncepter. Den indsats vil hovedsageligt tilgodese landdistrikterne med flere aktiviteter lokalt, hvilket igen vil kunne resultere i mere udlejning af sommerhuse, flere besøgende på campingpladserne mv.

Venstre foreslår også, at der afsættes 5 mio. kr. til en pulje til bevaring af de danske vind- og vandmøller, og lignende historiske attraktioner af kulturhistorisk værdi, som er en vigtig del af den danske kulturhistorie.

Liberalisering af skiltereglerne
Der er i naturbeskyttelseslovens § 21 et generelt forbud mod reklameskiltning i det åbne land. Forbuddet har til formål at beskytte naturen mod reklameskilte for at beskytte de landskabelige værdier, hvilket naturligvis skal respekteres. Det er vigtigt, at vi ikke får det åbne danske landskab plastret til med skilte og store farverige reklameskilte, som vi ser det i eksempelvis USA og nogle sydeuropæiske lande.

Den nuværende lovgivning efterlader imidlertid ikke tilstrækkeligt med råderum for kommunerne til at opsætte skilte i forhold til lokale seværdigheder og lokale butikker og virksomheder, uden at de skal forholde sig til en tvetydig lovgivning, hvor anselige gråzoner er dominerende. Forbuddet indeholder nemlig en række undtagelser, som beror på subjektive vurderinger og er tvetydigt formuleret, hvilket gør det svært at navigere i reglerne. Dette hæmmer lokal vækst og udvikling – særlig i de små byer. Det er uhensigtsmæssigt og modarbejder målet om et Danmark i bedre balance.

Venstre vil ændre de nuværende skilteregler, så de tager hensyn til eksempelvis gårdbutikker og andre forretningsdrivende.

Nyt institut for udbygning af vedvarende energi på land

Danmark er et grønt foregangsland inden for energi og klima – og det skal vi blive ved med at være. Men vedvarende energianlæg påvirker også den natur, de står i. Biodiversiteten er i krise, og artsnedgangen sker i et hurtigere tempo end nogensinde før. Vi vil samtænke klima- og biodiversitetspolitikken. Der er behov for ny forskning, der kan give os data og vidensgrundlag til fremtidige teknologier inden for grønne energianlæg.

Vi vil etablere et Institut for udbygning af vedvarende energi på land, der skal rådgive i forhold til udfordringerne ved at udbygge vedvarende energi på land, og vi vil afsætte 25 mio. kr. årligt til instituttet. Det skal være et multidisciplinært samarbejde mellem bl.a. virksomheder, universiteter og NGO’er, så vi kan opnå reelle løsninger, og være placeret et sted udenfor de større byer, og hvor man har en særlig styrkeposition på området. Vi mener desuden, at Laboratorium for sameksistens (CO-EX Lab), bør være placeret under instituttet. CO-EX Lab er et åbent laboratorium for alle aktører, der med udgangspunkt i eksisterende og nye VE-projekter arbejder på at sikre bedre sammenhænge mellem VE- anlæg og det lokale natur/dyreliv.

Et Danmark der hænger sammen

Danmark skal hænge sammen, og vi skal sikre, at det er godt at bo i alle dele af landet. Derfor er infrastruktur heller ikke bare et spørgsmål om asfalt og jernbaneskinner. Det er et spørgsmål om sammenhængskraften i Danmark. Venstre har i mange sammenhænge arbejdet for at sikre bedre mobilitet og foreslået at investere i moderne, effektiv og sammenhængende infrastruktur. Den skal binde Danmark bedre sammen, understøtte og sikre den grønne transport og sikre grundlaget for vækst i hele landet – det skete bl.a. i forbindelse med infrastrukturforhandlingerne i foråret 2021, hvor det var nogle af Venstres pejlemærker i forhandlingerne. Vi kom et stykke, men vi er endnu ikke i mål.

Bedre og billigere transport for studerende
Venstre er optaget af at sikre gode transportmuligheder for studerende, der har brug for at transportere sig længere, end man kan køre på en cykel, for at komme til og fra sit uddannelsessted.

Venstre foreslår derfor, at der udarbejdes en model, der sikrer, at SU-modtagere kan modtage et befordringsfradrag, såfremt de er bosat i enten en land- eller yderkommune. Venstre vil afsætte en pulje på 20 mio. kr. årligt til dette.

Venstre foreslår også, at man undersøger muligheden for at ensrette reglerne for tilskud til Ungdomskort for studerende bosiddende langt fra den by, hvori de studerer.

Det skal koste det samme at rejse til søs som på landevejen
Venstre har længe kæmpet for, at det skal være billigere at komme til og fra de steder i Danmark, der kræver, at man krydser vand. For Venstre er det afgørende, at vi gør det nemt og billigt at transportere sig til vores ikke-landfaste øer, så vi sikrer en god sammenhæng på kryds og tværs af landet.

Venstre foreslår derfor, at der indføres et fuldt landevejsprincip på tværs af hele Danmark, så det ikke af den grund skal være dyrere at slå sig ned eller drive virksomhed på Samsø sammenlignet med Slagelse. Landevejs- princippet skal sikre trafikal ligestilling, så det ikke koster mere at rejse en kilometer til søs end på landevejen. Indførelse af landevejsprincippet hele året for de ikke-statslige færgeruter vil årligt koste 48,3 mio. kr.

Udrulning af ladeinfrastruktur i hele landet
Mange danskere vil gerne skifte benzin- eller dieselbilen ud med en grøn bil. Men hvis der ikke er tilgængelig ladestandere, risikerer vi at sætte udviklingen i stå. I takt med, at flere og flere danskere udskifter deres fossildrevne biler med el- og hybridbiler, bliver behovet for offentligt tilgængelige ladestandere større.

Det er vigtigt for Venstre at sikre, at ladestandere bliver udrullet til hele landet – også i landdistriktsområder, hvor private aktører ikke nødvendigvis ser en god forretning for det. Vores ambition er, at vi skal vi have mere end én offentlig ladestander til 11 elbiler, som det er tilfældet i dag. Derfor vil vi sikre, at der fortsat bliver etableret flere ladestandere i hele landet, så det bliver nemmere at køre grønt i Danmark.

Finansiering og definition

Venstres landdistriktsudspil er naturligvis fuldt finansieret. Finansieringen kommer fra Venstres 2030-plan, hvor der i puljen ”Danmark i bedre balance” er reserveret de nødvendige midler til at dække tiltagene i dette udspil, som ikke er finansieret i andre V-udspil.

Vores fokus i udspillet går på at skabe mere frihed og flere muligheder i vores landdistrikter. Men afgrænsningen af ’landdistrikter’ er ikke let. Nogle kommuner er rene land- og yderkommuner, andre har store områder, som er landdistrikter, men enkelte byer, som ikke har karakter af landdistrikter.

Endelig er der kommuner, hvor mindre dele af kommunen er åbent land. Der kan således godt være landdistrikter i bykommuner – og tilsvarende byområder i landkommuner.

For at målrette indsatsen og sikre, at vores tiltag rammer netop de steder i landet, hvor der er et særligt behov, ønsker Venstre, at der udvikles en ny og mere dækkende definition på landdistrikter. Dette skal ske i et samarbejde mellem de enkelte kommuner og de relevante aktører på området, herunder bl.a. Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, KL og Landdistrikternes Fællesråd.

Hent udspillet

Hent det samlede udspil inkl. kilder