skat

Skatte- og byrdestoppet er omdrejningspunktet for Venstres skattepolitik. Det skal ikke være dyrere at være dansker. Det skal ikke være dyrere at drive virksomhed. Tværtimod er det Venstres mål gradvist at sænke skatten, efterhånden som der er råd til det.

Fremgang i et samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor skal samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst – ligesom bureaukrati skal bekæmpes.

Vi betaler skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund. Men lige så afgørende for velfærdssamfundet er det at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vor konkurrenceevne sikres i fremtiden.

De offentlige ydelser til arbejdsduelige mennesker skal være indrettet, så det kan betale sig at arbejde.

For Venstre er det afgørende at sikre ro og stabilitet for landets boligejere. Danske boligejere skal kunne sove trygt om natten, fordi skatter og afgifter ikke pludselig bliver sat i vejret. Derfor står Venstre fortsat vagt om det skattestop, som VK-regeringen indførte i 2001.

I forhold til ejendomsværdiskatten indebærer Venstres skattestop, at ejendomsværdiskatten ikke stiger i kroner og øre, og samtidig har vi indført et loft over stigningstakten for boligejernes betaling af den kommunale grundskyld, så grundskylden maksimalt kan stige med 7 pct. om året.

Venstre lægger afgørende vægt på, at det altid kan betale sig at arbejde. Under VK-regeringen sænkede vi samlet set den gennemsnitlige marginalskat for fuldtidsbeskæftigede med 7,2 pct.point. Derudover indgik Venstre i 2012 en skatteaftale med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om at forhøje topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. 

Det er desuden Venstre-regeringens ambition at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point., så flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere.