Forsvarspolitik

Forsvaret skal forsvare Danmarks suverænitet og løfte vores internationale forpligtelser.

For at håndhæve Danmarks suverænitet og sikre fred og frihed er det nødvendigt, at vi har et forsvar med en militær kapacitet, der kan sikre Danmarks territoriale forsvar, uafhængighed og selvbestemmelse, og som kan udsende effektive og veludrustede styrker til internationale operationer. Vi skal være i stand til at operere i egne af verden, hvor der stilles store krav til mandskab, materiel og logistik.

Med det seneste forsvarsforlig styrker vi forsvaret med ca. 13 mia. kr. frem mod 2023. Det er en stigning på 20 pct. sammenlignet med i dag.

Terrortruslen er verdensomspændende og retter sig også mod Danmark. Terrorisme udgør en alvorlig trussel mod vores sikkerhed, vores demokratiske samfunds værdier og vores rettigheder. Terrorisme er en forbrydelse, der under ingen omstændigheder kan retfærdiggøres.

Terrortruslen har eksisteret i mange år, og den er desværre formentlig kommet for at blive. Det drejer sig om at vise politisk handlekraft, der er balanceret med frihedsrettighederne i vores demokratiske samfund. Uanset hvor mange tiltag der iværksættes, kan man aldrig udstede garantier mod et terrorangreb. Men vi kan optimere forebyggelse mod terror og ruste samfundet bedre til at håndtere situationen, hvis det værste skulle ske. Omvendt vil Venstre ikke gå på kompromis med retssikkerheden.

Der skal værnes om de grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder i det danske samfund, og frihed og tryghed skal gå hånd i hånd. Også når det gælder kampen mod terror.

Danmark bør aktivt deltage i internationale initiativer, der har til hensigt at fremme fred, demokrati og frihedsrettigheder. 

Danmarks sikkerhed skal bygge på at bevare det atlantiske fællesskab og de grundlæggende værdier og interesser, som Europa og USA deler.

Danmark skal være fuldt og helt medlem af NATO. Vi skal være parate og i stand til at deltage i forsvaret af alliancen. Det indebærer, at vi er villige til at påtage os vores del af den samlede byrde gennem et troværdigt forsvar. 
Danmark skal arbejde hen imod NATO’s målsætning om at bruge 2 pct. af BNP på forsvarsbudgettet.

Der skal være værnepligt for mænd og værneret for kvinder. Værnepligten er en nødvendighed, hvis Danmark vil opretholde et betragteligt styrkebidrag til løsningen af internationale opgaver.

Hjemmeværnets struktur og opgaver skal fortsat udvikles til fremtidens opgaver. Såvel hjemmeværnet som værnepligten er udtryk for et bredt folkeligt engagement i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik og sikrer, at forsvaret er solidt forankret i det danske samfund.

De danske veteraner har ydet en stor og professionel indsats i verdens brændpunkter til gavn for Danmarks sikkerhed. Vi skal sikre, at de danske veteraner får støtte, anerkendelse og muligheder, der står mål med deres beundringsværdige indsats for Danmark.

Derfor har vi bl.a. sikret, at veteraner med PTSD kan få et individuelt behandlingstilbud i alle regioner. Og med det seneste forsvarsforlig retter vi op på en urimelig skævhed i veteraners mulighed for at få erstatning for skader på krop og sjæl.

Truslen fra cyberangreb er steget de seneste år, og det vil få en større betydning fremover. Derfor skal Danmarks værn mod cyberangreb styrkes. Derudover skal vi arbejde for, at udenlandske påvirkningskampagner ikke har mulighed for at virke i Danmark. Andre stater skal under ingen omstændigheder have mulighed for at forsøge at påvirke danske valg udefra. I forsvarsforliget for 2018-2023 styrker vi Danmarks cyberforsvar ved bl.a. at åbne et situationscenter i Center for Cybersikkerhed, der skal styrke det danske forsvar mod cyberangreb endnu mere.