Beskæftigelsespolitik

DET ARBEJDENDE FÆLLESSKAB 

Venstre arbejder for, at flere bliver en del af det fællesskab, som arbejdsmarkedet er. Heldigvis går det den rigtige vej med at nå det mål. For beskæftigelsen er rekordhøj i Danmark. Flere mennesker er en del af det arbejdende fællesskab, og færre er afhængige af offentlige ydelser.

Det er i de gode tider, vi har chancen for at få flere med i det arbejdende fællesskab. Og det er ikke kun godt for den enkelte, der kan forsørge sig og sine, og som har noget at stå op til om morgenen. Det er også godt for samfundet. For når færre forsørges af det offentlige, og når flere forsørger sig selv, får vi bedre råd til at prioritere vores fælles velfærd. 

Da vi havde regeringsansvaret fra 2015-2019, har vi gjort det mere attraktivt at arbejde. Vi har bl.a. indført et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel, en integrationsydelse og aftalt at gennemføre skattelettelser til folk i arbejde.

Vi har forenklet den aktive beskæftigelsesindsats, så kommunerne får langt større frihed til at planlægge hjælpen til ledige. Det frigør ressourcer til at hjælpe flere ledige i job.

Selvom vi har gjort meget for at få flere med i det arbejdende fællesskab, har vi stadig en særlig udfordring, når det handler om at få ikke-vestlige indvandrere, der har været på kontanthjælp i mange år, med i det arbejdende fællesskab. Derfor har vi foreslået at indføre et danskkrav for fuld kontanthjælp. Det betyder, at hvis man kan dansk på et operationelt niveau, er man berettiget til at få fuld kontanthjælp. Og kan man ikke dansk, skal kommunen stille gratis undervisning til rådighed, så man kan lære det.    

Vi arbejder for, at endnu flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Så færre forsørges af det offentlige, og så flere forsørger sig selv.

Vi vil derfor også arbejde for at begrænse den socialdemokratiske regerings ønsker om at hæve de offentlige ydelser til bl.a. arbejdsløse udlændinge. For Socialdemokratiets politik vil gøre det mindre attraktivt at tage et arbejde – og det er ikke, hvad Danmark har brug for.

det skal kunne betale sig at arbejde

Venstre mener, at det skal kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig og gøre en indsats. Vi mener, at ethvert menneske, der kan, har pligt til at tage ansvar for sit eget liv.

Vi arbejder for, at det bedre kan betale sig at arbejde. For når flere arbejder, og når færre forsørges af det offentlige, får vi bedre råd til at prioritere vores fælles velfærd – eksempelvis vores sundhedsvæsen eller vores daginstitutioner.

Venstre har derfor stået i spidsen for at gennemføre en række tiltag, der bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde. Da vi havde regeringsansvaret fra 2015-2019, indførte vi et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel og en integrationsydelse. Og med vores skatteaftale fra 2018 giver vi skattelettelser til folk i arbejde.

Dermed er forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og i arbejde i dag større.

Det handler også om rimelighed. For det er ikke rimeligt, når gevinsten i kroner og øre er begrænset ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde. Der skal være en mærkbar økonomisk gevinst ved at tage et arbejde – og det bidrager kontanthjælpsloftet til.

Vores mål er simpelt: Hvis du kan arbejde, så skal det også kunne betale sig for dig at arbejde.

ET STÆRKT PENSIONSSYSTEM - også for nedslidte danskere

Vi har et stærkt pensionssystem i Danmark. Det system skal vi værne om.

For vi skylder vores ældre, at de kan få en værdig alderdom – uanset om de selv har sparet op til deres alderdom eller ej. Venstre ønsker derfor at opretholde folkepensionen, så folkepensionen fortsat er et tilbud til alle, uanset hvem man er.

Men det skal også være attraktivt at spare op til sin egen alderdom. Derfor har vi bl.a. lettet skatterne på pensionsindbetaling, da vi havde regeringsansvaret fra 2015-2019. Det sikrer, at det bedre kan betale sig for lavtlønnede danskere at spare op til pensionen.

Danskerne lever i dag i længere tid, og de lever længere med et godt helbred. Det er glædeligt. I takt med at vi lever længere, er der brug for, at vi bliver et par år længere på arbejdsmarkedet. For vi har brug for så mange hænder og hoveder som muligt, hvis vi også i fremtiden skal have råd til vores fælles velfærd.

Derfor har Venstre stået i spidsen for gradvist at hæve tilbagetrækningsalderen, så den følger udviklingen i danskernes levealder. På den måde sikrer vi, at danskernes tilbagetrækningsalder stiger, i takt med at levealderen stiger. Det mener vi er rimeligt. Og det giver os råd til at investere i vores kernevelfærd.

Men vi mener også, at vi skal diskutere, om vi på den lange bane kan gøre tilbagetrækningssystemet mere fleksibelt. For kigger vi frem mod 2040, kan vi se, at dansk økonomi til den tid er så stærk, at tilbagetrækningsalderen ikke behøver stige med den hastighed, vi har aftalt.

Samtidig skal vi sikre, at hvis man ikke kan arbejde mere, skal det være muligt at trække sig tilbage. Derfor har vi – sammen med de Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre - aftalt at indføre en ny seniorpension. Den nye seniorpension giver nedslidte ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet seks år før andre.

FORENINGS- OG AFTALEFRIHED

For at få flest muligt ind i fællesskabet er det nødvendigt med et frit arbejdsmarked, hvor lønnen afspejler den enkeltes indsats, hvor der ikke er faglige skranker eller organisatorisk monopolisering, og hvor arbejdstiden er fleksibel og afpasset den enkelte virksomheds og den enkelte ansattes ønsker og behov.

Et frit arbejdsmarked er baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Lovgivningsmagten skal derfor blande sig mindst muligt i arbejdsmarkedets forhold.

Men det er Folketingets opgave at sikre foreningsfriheden og den frie og lige adgang til job og erhverv, samt at medlemskab af faglige organisationer reelt er frivilligt. Adgangen til et job eller til at drive erhverv må ikke gøres afhængig af, at man er medlem af en bestemt organisation. Organisationstvang må således ikke være tilladt.

Kvalificeret arbejdskraft

I Danmark har vi brug for kvalificeret arbejdskraft. Mangler virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, risikerer vi, at dansk økonomi går i stå.

Venstre arbejder derfor for, at danske virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft, så de kan blive ved med at skabe udvikling og arbejdspladser – til glæde og gavn for os alle. For når danske virksomheder skaber gør det, får vi bedre råd til vores fælles velfærd.

Selvom det går godt i Danmark i dag, og selvom ledigheden er lav, er der stadig en gruppe af danskere, der ikke er i arbejde. Vi arbejder for, at flere ledige danskere kommer i arbejde. Vi har med et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel og skattelettelser til folk i arbejde gjort det mere attraktivt at tage et arbejde.

Samtidig er det afgørende, at ledige har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Derfor skal vi sikre, at ledige får mulighed for at blive opkvalificeret, så flere ledige kan komme i arbejde.

Men danske virksomheder kan også være afhængige af at se mod udlandet, når de skal rekruttere. Venstre ønsker, at Danmark skal være åbent for dem, der kan og vil, men lukket for dem, der ikke vil. Det skal derfor være muligt for danske virksomheder at se mod udlandet og rekruttere kvalificeret arbejdskraft, hvis der er behov. Venstre vil derfor arbejde for, at danske virksomheder får lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Hovedvejen til Danmark skal være via arbejde og uddannelse - ikke familiesammenføringer og asyl.

Ordnede forhold på arbejdspladsen 

Venstre ønsker at sikre ordnede forhold på danske arbejdspladser med rimelige løn- og arbejdsvilkår for både danske og udenlandske lønmodtagere, samtidig med at vi respekterer den danske model og ikke fastsætter løn- og arbejdsvilkår fra politisk hold.

I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn, og sådan skal det blive ved med at være. At blande sig i overenskomstmæssige forhold fra politisk side ville være et opgør med den danske model. Det ønsker Venstre ikke.

Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder for at sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Målsætningen for en liberal arbejdsmiljøpolitik er at forebygge arbejdsskader og skabe den bedst mulige sikkerhed på arbejdspladserne. Derfor stod Venstre også i spidsen for en aftale, der styrker arbejdsmiljøet, da vi havde regeringsansvaret fra 2015-2019. Vi har aftalt at målrette arbejdsmiljøindsatsen for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Det er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der også skaber plads til mennesker uden fuld erhvervsevne.