Her kan du læse om Venstres arbejdsmarkedspolitik.

Beskæftigelsespolitik

Det arbejdende fælleskab

Det er godt at have et arbejde. Når man løser en opgave, der er efterspurgt, bidrager man til det arbejdende fællesskab, mens man skaber værdi for andre og sig selv. Venstre kæmper for, at flere bliver en del af det fællesskab, som arbejdsmarkedet er, så flere kan få et liv med mere frihed og flere muligheder.

Lige nu har vi gode muligheder for at få flere med i det arbejdende fællesskab. De muligheder skal vi gribe.

Det er ikke kun godt for den enkelte, der kan forsørge sig og sine, og som har noget at stå op til om morgenen. Det er også godt for samfundet. For når færre forsørges af det offentlige, og når flere forsørger sig selv, får vi bedre råd til at prioritere vores fælles velfærd og den grønne omstilling.

En ny og mere fri beskæftigelsesindsats

Vi bruger hvert år knap 12 mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats. Det er desværre en indsats, der ikke virker godt nok. Der er brug for en fundamental ny måde at indrette beskæftigelsesindsatsen på. Hvor den enkelte ledige er i fokus. Og hvor dem, der kan og vil selv, får en langt større grad af frihed til at indrette den indsats, som de mener vil bringe dem tættere på et arbejde.

Derfor har Venstre præsenteret et udspil til en ny og mere fri beskæftigelsesindsats, der bygger på seks principper. Med udspillet vil vi frigøre 3 mia. kr. om året, som vi vil prioritere til andre områder.

Læs udspillet ”En ny og mere fri beskæftigelsesindsats”.

Flere indvandrere og flygtninge skal bidrage til fællesskabet 

Selvom vi har gjort meget for at få flere med i det arbejdende fællesskab, har vi stadig en særlig udfordring, når det handler om at få ikke-vestlige indvandrere, der har været på kontanthjælp i mange år, med i det arbejdende fællesskab.

Derfor har vi fremlagt udspillet ”Flere indvandrere og flygtninge skal bidrage til fællesskabet”. I det udspil har vi fremlagt konkrete initiativer til at sikre, at vi får flere flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Og vi har sat et ambitiøst og langsigtet mål om, at vi i løbet 10 år vil have udjævnet forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse i arbejde.

Vi vil bl.a. indføre en arbejdspligt for alle i kontanthjælpssystemet, hvor der er et integrationspotentiale. For kommer man til Danmark, skal man mødes med et klart krav om, at man enten finder sig et ordinært arbejde eller påbegynder en uddannelse. Lykkes det ikke, skal kommunen forpligtes til at stille et nyttejob til rådighed.

Vi vil også reducere integrationsydelsen for forsørgere, samtidig med at vi vil afskaffe de permanent højere ydelser, som regeringen har valgt at give til især arbejdsløse indvandrere. De har hævet ydelserne i kontanthjælpssystemet – særligt for personer med ikke-vestlig baggrund. Og med den socialdemokratiske regerings politik får en integrationsydelsesmodtager med to børn 2.000 kr. ekstra skattefrit om måneden. 

Socialdemokratiets politik gør det dermed mindre attraktivt at tage et arbejde og mere attraktivt at søge asyl i Danmark – det er ikke, hvad Danmark har brug for. Det er Venstre imod.

Venstres arbejdsmarkedspolitik prioriterer at få flere med i det arbejdende fællesskab.

Det skal kunne betale sig at arbejde

Venstre mener, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig og gøre en indsats. Vi mener, at ethvert menneske, der kan, har pligt til at tage ansvar for sit eget liv.

Vi arbejder for, at det bedre kan betale sig at arbejde. For når flere arbejder, og når færre forsørges af det offentlige, får vi bedre råd til at prioritere vores fælles velfærd og den grønne omstilling.

Venstre har derfor stået i spidsen for at gennemføre en række tiltag, der bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde. Da vi havde regeringsansvaret fra 2015-2019, indførte vi et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel og en integrationsydelse. Og med vores skatteaftale fra 2018 giver vi skattelettelser til folk i arbejde.

Dermed er forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og i arbejde i dag større, og Venstres politik har bl.a. ført til, at antallet af danskere for hvem det ikke kunne betale sig at arbejde er faldet. Selvom det er gået den rigtige vej, så er der fortsat 225.000 danskere, der har en lav økonomisk gevinst ved at arbejde.

Desværre har regeringen valgt at gøre det mindre attraktivt at arbejde. De har aftalt at afskaffe kontanthjælpsloftet, de har aftalt at hæve dagpengesatsen, og de har hævet ydelserne til især arbejdsløse indvandrere.

I dag kan et kontanthjælpsægtepar med tre børn få 466.800 kr. i samlede offentlige ydelser og tilskud hvert år. Det er for meget. Venstre mener, at det beløb skal være mindre. 

Derfor har vi præsenteret udspillet ”Det skal kunne betale sig at arbejde”, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at gå på arbejde, og som skal få flere med i det arbejdende fællesskab. Vi foreslår bl.a. en skattelettelse til personer i fuldtidsbeskæftigelse. Det betyder helt konkret, at en fuldtidsbeskæftiget kan få en skattelettelse op 3.000 kr. om året, og for en familie, hvor både mor og far er i arbejde, er skattelettelsen ca. 6.000 kr. året.

Venstre har i opposition kæmpet for, at vi gør det mere attraktivt at arbejde. Venstre har et skattestop, som betyder, at det ikke skal være dyrere at være dansker. Og det skal ikke være dyrere at drive virksomhed. Det betyder, at vi er imod den socialdemokratiske regerings skadelige skattestigninger.

Læs mere om Socialdemokratiets mange skattestigninger her.

Vi har også foreslået at gøre det mere attraktivt at arbejde ved at hæve beskæftigelsesfradraget. Det skal sikre, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. 

Det handler også om rimelighed. For det er ikke rimeligt, når gevinsten i kroner og øre er begrænset ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde. Der skal være en mærkbar økonomisk gevinst ved at tage et arbejde.

Vores mål er simpelt: Hvis du kan arbejde, så skal det også kunne betale sig for dig at arbejde.

Et stærkt pensionssystem - også for nedslidte danskere

Et stærkt pensionssystem er centralt for Venstres arbejdsmarkedspolitik.

Vi har et stærkt pensionssystem i Danmark. Det system skal vi værne om.

For vi skylder vores ældre, at de kan få en værdig alderdom – uanset om de selv har sparet op til deres alderdom eller ej. Venstre ønsker derfor at opretholde folkepensionen, så folkepensionen fortsat er et tilbud til alle, uanset hvem man er.

Men det skal også være attraktivt at spare op til sin egen alderdom. Derfor har vi bl.a. lettet skatterne på pensionsindbetaling, da vi havde regeringsansvaret fra 2015-2019. Det sikrer, at det bedre kan betale sig for lavtlønnede danskere at spare op til pensionen.

Danskerne lever i dag i længere tid, og de lever længere med et godt helbred. Det er glædeligt. I takt med at vi lever længere, er der brug for, at vi bliver et par år længere på arbejdsmarkedet. For vi har brug for så mange hænder og hoveder som muligt, hvis vi også i fremtiden skal have råd til vores fælles velfærd og den grønne omstilling.

Derfor har Venstre stået i spidsen for gradvist at hæve tilbagetrækningsalderen, så den følger udviklingen i danskernes levealder. På den måde sikrer vi, at danskernes tilbagetrækningsalder stiger, i takt med at levealderen stiger. Det mener vi er rimeligt. Og det giver os råd til at investere i vores kernevelfærd.

Men vi mener også, at vi skal diskutere, om vi på den lange bane kan gøre tilbagetrækningssystemet mere fleksibelt.

Vi skal sikre, at hvis man ikke kan arbejde mere, skal det være muligt at trække sig tilbage. Derfor har vi stået i spidsen for at indføre en ny seniorpension. Den nye seniorpension giver nedslidte ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet seks år før andre. Seniorpensionen sikrer netop, at man kan trække sig tilbage under forhold, som gør det muligt at have en god tilværelse, hvis man er nedslidt efter mange år på arbejdsmarkedet.

Sidenhen er den såkaldte Arne-pension også blevet indført. Selvom Venstre ikke var med i aftalen om Arne-pensionen, så kommer Venstre ikke til at rulle Arne-pensionen tilbage efter et valg. Det skyldes, at mange danskere har taget imod det nye tilbud og har indrettet deres liv efter det. Vi mener, at der er et berettiget hensyn til de borgere, som nu har en forventning om at kunne gøre brug af retten. Samtidig kan vi konstatere, at et meget stort flertal i Folketinget på tværs af rød og blå blok har fredet ordningen.

Forenings- og aftalefrihed

For at få flest muligt ind i fællesskabet er det nødvendigt med et frit arbejdsmarked, hvor lønnen afspejler den enkeltes indsats, hvor der ikke er faglige skranker eller organisatorisk monopolisering, og hvor arbejdstiden er fleksibel og afpasset den enkelte virksomheds og den enkelte ansattes ønsker og behov.

Et frit arbejdsmarked er baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Lovgivningsmagten skal derfor blande sig mindst muligt i arbejdsmarkedets forhold.

Men det er Folketingets opgave at sikre foreningsfriheden og den frie og lige adgang til job og erhverv, samt at medlemskab af faglige organisationer reelt er frivilligt. Adgangen til et job eller til at drive erhverv må ikke gøres afhængig af, at man er medlem af en bestemt organisation. Organisationstvang må således ikke være tilladt.

Kvalificeret arbejdskraft

Kvalificeret arbejdskraft er centralt for Venstres arbejdsmarkedspolitik

I Danmark har vi brug for kvalificeret arbejdskraft. Mangler virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, risikerer vi, at dansk økonomi går i stå.

Venstre arbejder derfor for, at danske virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft, så de kan blive ved med at skabe udvikling og arbejdspladser – til glæde og gavn for os alle. For når danske virksomheder gør det, får vi bedre råd til vores fælles velfærd og den grønne omstilling.

Det er derfor afgørende, at ledige har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Derfor skal vi sikre, at ledige får mulighed for at blive opkvalificeret, så flere ledige kan komme i arbejde.

Men danske virksomheder kan også være afhængige af at se mod udlandet, når de skal rekruttere. Det skal derfor være muligt for danske virksomheder, hvis der er behov for det. Venstre vil arbejde for, at danske virksomheder får lettere adgang til international arbejdskraft.

Venstre har derfor foreslået at forbedre beløbsordningen med en ny landespecifik ordning, hvor beløbsgrænsen sænkes fra arbejdstagere fra de lande, som har det største investeringsflow til og fra Danmark. Det skal sikre, at det bliver lettere for virksomhederne at rekruttere udenlandsk arbejdskraft på rimelige løn- og arbejdsvilkår. For det er en god forretning for Danmark, når kvalificeret international arbejdskraft kommer til Danmark på beløbsordningen. De bidrager til statskassen, og de bidrager på den måde til at skabe vækst, velstand og velfærd i Danmark. Læs mere om Venstres tiltag for at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft.

I slutningen af juni 2022 indgik Venstre en bred aftale om kvalificeret international arbejdskraft, så virksomhederne får adgang til den kvalificerede internationale arbejdskraft, som de har brug for.

Ordnede forhold på arbejdspladsen 

Venstre ønsker at sikre ordnede forhold på danske arbejdspladser med rimelige løn- og arbejdsvilkår for både danske og udenlandske lønmodtagere, samtidig med, at vi respekterer den danske model og ikke fastsætter løn- og arbejdsvilkår fra politisk hold.

I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn, og sådan skal det blive ved med at være. At blande sig i overenskomstmæssige forhold fra politisk side ville være et opgør med den danske model. Det ønsker Venstre ikke.

Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder for at sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Målsætningen for en liberal arbejdsmiljøpolitik er at forebygge arbejdsskader og skabe den bedst mulige sikkerhed på arbejdspladserne.

Det er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der også skaber plads til mennesker uden fuld erhvervsevne.

Læs mere om Venstres beskæftigelsespolitik