Forsvar

Danmark skal ikke fedtspille

Foto: Jens Astrup.

10. maj 2022 kl. 10:47

Venstres fhv. formand og tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen glæder sig til den 1. juni. I 30 år har han ventet på et opgør med forsvarsforbeholdet.

”Efter danskernes nej sagde vores EF-partnere, at traktaten ikke ville blive genforhandlet. Så vi måtte finde på noget. Min frække hankat, Olfert, gav mig ideen til en kattelem, så vi selv kunne bestemme, hvornår vi var ude eller inde. Resultatet blev det nationale kompromis”, fortæller Uffe Ellemann.

Det var SF’s Holger K. Nielsen, som opfandt indholdet af de fire forbehold. Med S og R var der flertal, og KV-regeringen gik med:

”Min opgave som udenrigsminister blev så at rejse rundt til mine europæiske kolleger og sikre opbakning til Danmarks fire undtagelser, så vi kunne holde en ny folkeafstemning. Det lykkedes”, lyder det fra Ellemann, hvis følgende ord nærmest bliver udtalt inklusive understregning:

”Venstre gik med i det nationale kompromis for at kunne blive i EU. Men vi gjorde det helt klart fra starten, at vi var modstandere af alle undtagelserne, og at vi ville arbejde for at slippe ud af dem hurtigst muligt - hvilket ville kræve folkeafstemninger”.

 

Ridser i lakken

Danmarks gode ry og rygte har altid ligget Uffe Ellemann-Jensen på sinde, og han mener, at forsvarsforbeholdet har givet Danmark ridser i lakken:

”Der var stor undren - ikke mindst i Frankrig, Tyskland og England. Amerikanerne havde længe sagt, at "den europæiske søjle" i NATO-alliancen burde styrkes, for USA var træt af at betale broderparten for europæernes sikkerhed. Så der var hovedrysten over, at danskerne ville udelukke sig selv fra sådan et samarbejde, før det havde fundet sin form”.

 

En klods om benet

De politiske ridser i lakken udviklede sig i årene efter til en klods om benet. Og Uffe Ellemann-Jensen græmmede sig, da Danmark måtte melde pas til konkrete missioner på Balkan:

”I Bosnien havde borgerkrigen efterladt mange landminer. NATO indledte en minerydningsoperation, hvor Danmark var aktivt med. Vi stillede bl.a. med meget effektive danskproducerede mineryddere. Men NATO havde hænderne fulde, så de bad EU om at overtage arbejdet. I det øjeblik måtte Danmark trække sig ud pga. forbeholdet”.

”Det samme skete i Makedonien: Danmark var aktivt med i fredsbevarende indsatser - på et tidspunkt under dansk chef. Da disse opgaver overgik til EU, trak Danmark sig ud”.

”Det var de første iøjnefaldende eksempler. Siden har der været mange andre tilfælde, hvor Danmark har måttet stå udenfor, hvor det havde været naturligt, at vi var med”, siger Uffe Ellemann.

 

Kommet til fornuft
Den tidl. udenrigsminister erklærer sig nærmest lykkelig over, at S, SF og R, der stod bag forsvarsundtagelsen, nu går ind for at afskaffe den, og at undtagelsens "fader", Holger K., entydigt har erklæret, at verden har forandret sig.

”Ruslands overfald på Ukraine gør det mere nødvendigt at stå sammen. Amerikanerne ønsker, at europæerne bidrager mere til eget forsvar. Den europæiske søjle i NATO står endelig til at blive styrket, hvilket styrker NATO. Og her skal Danmark ikke fedtspille”, siger Uffe Ellemann-Jensen.

NYHEDSBREV FRA VENSTRE

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste