Vi skal afsøge et ekstra atomforsvar

Den invitation til at afsøge muligheden for et tættere samarbejde om atomvåben vil Danmark takke ja til. For vi står i en alvorlig situation, hvor krigen i Ukraine går ind i det femte år og hvor Rusland ser sig selv i konflikt med Vesten og forbereder sig på en krig mod NATO. Derfor er det også forsvarschefens militær-faglige anbefaling, at man afsøger et sådant samarbejde.

Det ændrer ikke på, at for Danmark er NATO fortsat grundstenen i vores sikkerhedspolitik. Derfor skal arbejdet med Frankrig ses som komplementært til NATOs nukleare afskrækkelse og øvrige militære indsats.

Frankrig er det eneste EU-land med atomvåben og en nær samarbejdspartner for Danmark på en lang række områder. Derfor er det oplagt, at vi sammen med en række andre ligesindede lande afsøger den her mulighed. For vi har brug for, at Danmark også her er med til at løfte Europas forsvarsevne.

Den tidligere S-regering havde kun prioriteret, at vores forsvarsudgifter udgjorde 1,36 procent af BNP i 2022. Med Venstre i regering har vi nu løftet vores indsats til 3,5 procent af BNP i 2026. Et kvantespring, som kun har været muligt, fordi Venstre har vist forsvarsvilje, og vi samtidig har sikret en sund økonomi.

Men i en situation, hvor spillepladen er fuldstændigt ændret med krig i Mellemøsten, den langtrukne krig i Ukraine og et USA, som går nye veje i sikkerhedspolitikken, så skal Danmark også tænke nyt og være parat til at gøre mere.

Foreløbigt glæder jeg mig over, at vi får afsøgt muligheden for et samarbejde om en fransk atomparaply. Det samarbejde betyder umiddelbart ikke, at vi skal have atomvåben på dansk jord. Men det er rettidig omhu, at vi tænker i øget europæisk samarbejde – også når det angår atomvåben.

Jeg har sagt det før. Når det gælder danskernes sikkerhed, så kommer jeg ikke til at gå på kompromis. Det er Venstres holdning både før og efter valget.