Ansvarlig økonomisk politik

Det er afgørende for Venstre, at der føres en sund og ansvarlig økonomisk politik i Danmark. Pengene kan ikke bruges, før de er tjent.

Venstre arbejder hver dag for at trække regeringen i en bedre og mere ansvarlig retning, også når vi deltager i politiske forhandlinger med regeringen. Det er der i den grad brug for i en tid, hvor vi har en socialdemokratisk regering, der fører en dybt uansvarlig økonomisk politik.

Derfor arbejder Venstre også på at gøre Danmark rigere. Vi fremlægger løbende politik, der viser, hvordan vi gør Danmark til et mere velstående land. For når Danmark bliver rigere, får vi bedre råd til at prioritere alt det, vi gerne vil – fx den grønne omstilling, vores fælles velfærd og bedre vilkår for borgere og virksomheder.

Når vi gør Danmark rigere og fremtidssikrer den danske økonomi - også for kommende generationer - sikrer vi samtidig, at der løbende kan prioriteres flere penge til kommuner og regioner i takt med, at der kommer flere børn og ældre. Samtidig arbejder vi for løbende forbedringer og udvikling inden for mange dele af den offentlige sektor, blandt andet mere frit valg for den enkelte.

Venstre arbejder for, at vi får flere med i det arbejdende fællesskab. Derfor har vi løbende fremlagt politik, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Og vi vil blive ved med at fremlægge reformer, der skal gøre Danmark til et rigere samfund med endnu flere i beskæftigelse.

Venstres økonomiske politik hviler på et skatte- og afgiftsstop. For der skal være ro om danskernes og danske virksomheders økonomi – især på et tidspunkt, hvor der er høj inflation. Vi skal ikke gøre det dyrere at være dansker. Eller dyrere at drive virksomhed.

Læs mere om Venstres skattestop.

Venstre har hvert år i opposition fremlagt vores finanslovsprioriteter, hvor man kan se, hvordan vi vil prioritere for det kommende år. Du kan læse Venstres seneste finanslovsprioriteter for 2022.

 

Venstres kommende 2030-plan

Venstre vil inden det kommende folketingsvalg præsentere en økonomisk 2030-plan, der anviser en samlet plan for både politiske prioriteringer og finansiering i perioden frem mod 2030. Selve 2030-planen fremlægger vi, efter regeringen har præsenteret deres 2030-plan. Det skyldes, at regeringens økonomer i Finansministeriet definerer de centrale økonomiske forudsætninger for den langsigtede økonomiske planlægning.

For Venstre - som et økonomisk ansvarligt parti – er det naturligt, at en langsigtet økonomisk plan bygger på dette fælles sæt af forudsætninger for den økonomiske fremskrivning.

Inden da fremlægger vi løbende både nye politiske initiativer og finansieringstiltag, som efterfølgende vil kunne ses i en samlet kontekst i Venstres 2030-plan. Her følger nogen af de allerede fremlagte finansieringselementer fra den kommende 2030-plan:

En ny og mere fri beskæftigelsesindsats

I Venstre har vi fremlagt vores bud på en ny og mere fri beskæftigelsesindsats – læs mere her. Det indebærer, at beskæftigelsessystemet afskaffes i sin nuværende form og i stedet indrettes på ny efter seks bærende principper; 1) Frit valg til alle, 2) Frihed til dem, der kan selv, 3) Støtte til dem, der har behov, 4) Det skal kunne betale sig at arbejde, 5) Hård kurs over for folk, der snyder, 5) Mindre bureaukrati og mere effektivitet.

Trods et lavt antal ledige bruges der i dag knap 12 mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats[1], og der er mere end 12.000 fuldtidsansatte[2]. Danmarks udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats er med det nuværende system mere end tre gange så højt som gennemsnittet blandt alle OECD-lande.[3] Venstre vil skabe et mere frit og effektivt beskæftigelsessystem. Det skal samlet set frigøre 3 mia. kr. årligt.

Afskaffelse af seniorjobordningen

Seniorjobordningen giver personer, der mister dagpengeretten inden for fem år inden efterlønsalderen, ret til ansættelse hos deres bopælskommune. Kommunen er forpligtet til at give ansøgere, som opfylder betingelserne, et seniorjob til overenskomstmæssig løn. Ordningen har på trods af sine gode intentioner ikke bevist sit værd ift. at bevare seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet og tilgangen til ordningen er desuden dalende.[4]

Ordningens relevans udfordres samtidig af, at vi står i en situation med mangel arbejdskraft, som tegner til at strække sig over mange år. Danske seniorer har gode muligheder for at finde ordinær beskæftigelse. Venstre mener derfor, at det er på tide, at ordningen afskaffes. Afskaffelse af seniorjobordningen vil forbedre de offentlige finanser med omkring 0,2 mia. kr. årligt.

Øget konkurrenceudsættelse

Den seneste opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at kun hver fjerde
udbudsegnede opgave konkurrenceudsættes.[5] Da der desuden fortsat er store forskelle i graden af konkurrenceudsættelse kommunerne i mellem, og da andelen af konkurrenceudsatte offentlige opgaver er stagneret efter år med stigende tendens tidligere, mener Venstre, at der er perspektiver i at se på konkurrenceudsættelse i det offentlige med friske øjne.

For at være sikre på, at det offentlige kan levere den bedst mulige service til prisen, vil Venstre derfor igen[6] sætte fokus på konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver og konkret på den måde forbedre de offentlige finanser med 1,5 mia. kr. frem mod 2030. Det betyder naturligvis ikke, at alle opgaver skal udliciteres til private aktører. Det betyder alene, at flere relevante opgaver bringes i udbud, og at det testes, om opgaveløsningen er effektiv og giver den bedste kvalitet til prisen.[7]

Tilbagerulle regeringens højere dagpenge

Regeringen har hævet dagpengesatsen, så det er blevet mindre attraktivt at arbejde. Det er den forkerte vej at gå. Den højere dagpengesats betyder, at 140.000 danskere vil tjene mindre ved at arbejde, end mange arbejdsløse vil kunne få i offentlig ydelse.[8]+[9] Det er dybt urimeligt, for det skal kunne betale sig at arbejde. Tilbagerulning af de højere dagpenge vil frem mod 2030 forbedre de offentlige finanser med omkring 520 mio. kr. årligt.[10]

Flere ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse

Der er desværre fortsat stor forskel på beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere. Det er udtryk for en grundlæggende integrationsudfordring, som Venstre agter aktivt at forsøge at forbedre – til gavn for de arbejdsløse selv, såvel som for statens finanser. Venstres ambition er således, at ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens på sigt skal op på samme niveau som beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse. Der er et potentiale, hvis vi lykkedes med at udligne bare en del af forskellen, eftersom der er et samlet potentiale på op mod 17 mia. kr. årligt.[11]

Lavere integrationsydelse for forsørgere

Venstre vil øge tilskyndelsen til, at flere flygtninge og indvandrere kommer i arbejde.

Derfor vil Venstre reducere integrationsydelsen for forsørgere som aftalt under VLAK-regeringen. Det betyder, at vi vil sænke integrationsydelsen med 2.000 kr. om måneden for enlige forsørgere. Og at vi vil sænke integra­tionsydelsen for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned – svarende til en reduktion på 2.000 kr. pr. husstand. Den lavere integrationsydelse vil forbedre de offentlige finanser med 30-40 mio. kr. om året.[12]

Tilbagerulning af afskaffelse af opholdskravet for ret til dagpenge

Venstre stod i sidste regeringsperiode i spidsen for at indføre et opholdskrav for ret til dagpenge, så man som udlænding ikke skal kunne komme til Danmark og hæve dagpenge uden at have bidraget til det danske samfund først. Det opholdskrav har regeringens desværre valgt at afskaffe. Venstre vil genindføre opholdskravet, så man skal have bidraget til det danske samfund, før man kan få dagpenge. Det er kun rimeligt, og det handler om at passe på vores velfærdssamfund. Det vil forbedre de offentlige finanser med omkring 150 mio. kr. årligt.[13]

Deltagerbetaling for danskuddannelse

Udlændinge, som bor og lever i Danmark, skal tage det danske sprog til sig. Det er vigtigt at kunne dansk for at begå sig på arbejdspladsen, studiet og i et helt almindeligt hverdagsliv i Danmark. For når der er tale om netop udenlandske arbejdstagere og studerende mv., så er det helt rimeligt at forlange, at de også gør en indsats og bidrager til, at deres ophold i Danmark bliver vellykket. Venstre vil genindføre deltagerbetalingen for udenlandske arbejdstagere og studerende mv., der kommer til Danmark og ønsker at lære dansk. Det giver et større incitament til at følge med i undervisningen, hvis man selv har betalt for en del af uddannelsen. Det vil forbedre de offentlige finanser med omkring 145 mio. kr. årligt.[14]

Tilbagerulle kontanthjælpsreform

Den socialdemokratiske regering har valgt at hæve ydelserne til personer i kontanthjælpssystemet, så det bliver mindre attraktivt at arbejde. De har valgt at hæve ydelserne og afskaffe kontanthjælpsloftet. Men kontanthjælpen er ikke – og skal ikke blive til – en permanent ydelse. Venstre vil tilbagerulle de forhøjede ydelser i regeringens kontanthjælpsreform, som gør det mindre attraktivt at gå fra passiv forsørgelse til at komme i arbejde.[15]

 

Kilder:

  1. BEU 2021/22: BEU Spm. 215, 5. april 2022
  2. FT 2020/21: BEU Spm. 559, 26. august 2021
  3. Finansministeriet: ”Aktiv beskæftigelsesindsats”, maj 2018.
  4. Beskæftigelsesministeriet: ”BEU alm. del spm. 240”, 13. april 2022
  5. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: "Status for offentlig konkurrence 2021", 23. marts 2022
  6. Regeringen (VLAK): ”Konkurrenceudsættelse - den bedst mulige service for pengene”, Maj 2018
  7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: "Status for offentlig konkurrence 2021", 23. marts 2022
  8. BEU 2021/22: BEU spm. 146, 27. januar 2022
  9. CEPOS: ”140.000 tjener mindre end Mette F’s forhøjede dagpengesats”, 27. januar 2022
  10. Finansministeriet: ”Faktaark: En ny reformpakke for dansk økonomi (opdateret aftaleøkonomi)”, 4. marts 2022
  11. BEU 2021/22: BEU spm. 243, 13. april 2022
  12. BEU 2021/22: BEU spm. 241, 13. april 2022
  13. BEU 2020/21: BEU spm. 446, 11. maj 2021
  14. FT: Lov om ændring af danskuddannelse mv., 5. maj 2020
  15. Beskæftigelsesministeriet: ”Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene”, 14. juni 2022