Andreas Fjord Larsen
Folketingskandidat
Jeg er født og opvokset i Odense Vest, men mine rødder trækker også til drivhusene i Stige og de barske kyster ved Hirtshals. Familie og venner har en særlig plads i mit hjerte. Det er deres hverdag og fremtid, der driver mit politiske engagement.
Mine mærkesager udspringer af min faglighed og mine interesser. Jeg tror på et Danmark, hvor fornuftige investeringer og enklere regler giver virksomhederne de bedste betingelser for at klare sig i en skarp international konkurrence.
Danmark lever i dag af stærke og dygtige virksomheder. I fremtiden skal vi leve af dem, der bliver skabt nu. Det kræver god jord i form af klare og enkle regler – og vand i form af investeringer – for at få nye virksomheder til at vokse og lykkes.
Vi står på et stærkt nordisk værdifællesskab. Det skal vi bygge videre på. Tættere samarbejde med vores nordiske naboer og stærkere internationale alliancer er afgørende. Danmark trives bedst som en aktiv og pålidelig partner i det globale fællesskab.
Vi har brug for et samfund med færre og mere overskuelige regler. Enklere dagpengeregler, skatte- og momssystemer samt en konsekvent håndhævelse af de regler, vi allerede har, vil skabe et stærkere fundament, hvor flere kan bidrage.
Samtidig skal Danmark være et trygt og sikkert land. Svindel og IT-kriminalitet rammer mennesker hårdt og personligt, og vi er ikke i mål endnu. Derfor skal både virksomheder og foreninger have bedre værktøjer til at forebygge og bekæmpe trusler.
Mine mærkesager:
- Mindre bøvl. Danmark er tynget af unødvendige regler og kontrol. Det står i vejen for almindelige mennesker, der vil passe deres arbejde, drive virksomhed og engagere sig i civilsamfundet.
- Tæt nordisk samarbejde. Vores nærmeste naboer er vores stærkeste allierede. Vi bliver rigere, friere og mere sikre ved at styrke samarbejdet – både økonomisk og militært.
- Sikre borgere. Vores samfund bygger på tillid. Tillid skaber tryghed, og tryghed gør det muligt at bidrage. Den tillid skal beskyttes aktivt – hver eneste dag.
Storkreds:
Fyn
Telefon:
27202157
Kreds:
Odense Vest
Email:
KandidatAndreas@pm.meWebsite:
http://andreasfjord.venstre.dk/
Pressebillede i høj opløsning:
Hent her