Venstre har indledt valgkampen med at sætte fokus på en af vores absolutte mærkesager: Nemlig, at gevinsten ved at arbejde, frem for at være på passiv forsørgelse, skal være større, end den er i dag.
Fakta er, at der i dag er næsten 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige
alder, der forsørges af det offentlige. Det er alt for mange! Det koster
samfundskassen dyrt, og det betyder, at alt for mange mennesker ikke oplever
det arbejdsfællesskab, som er en meget vigtig del af livet.
Regeringens egne tal viser, at der er flere end 330.000 danskere, der ikke har en
nævneværdig økonomisk gevinst ved at arbejde. Og jeg tror også, vi alle kender
konkrete eksempler fra vores hverdag, vores venner eller bekendte, hvor vi har
stillet os selv spørgsmålet: Får man virkelig ikke mere ud af at arbejde?
Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev spurgt om sagen i går, svarede
hun: ”Der skal vi nok passe på, at vi ikke gør det her til et større problem,
end det reelt er”.
Jeg må bare sige: Jeg er lodret uenig med Helle Thorning! Det er et problem, at
det for alt for mange ikke kan betale sig at arbejde. Det er ikke rimeligt over
for alle dem, der står op hver morgen og går på arbejde. Vi kan ikke være det
bekendt!
I Venstre foreslår vi indledningsvis at gøre noget ved problemet med to
initiativer: For det første skal vi sænke skatten i bunden for de laveste
arbejdsindkomster. Det vil give en ekstra gevinst for alle, der tager et
arbejde i stedet for at være på passiv forsørgelse. Og for det andet skal vi
indføre et moderne kontanthjælpsloft, som lægger et loft over, hvor meget man
kan få i samlede offentlige ydelser, når man er på kontanthjælp.
Danskerne kan regne med Venstre: Det skal kunne betale sig at arbejde.
