Venstres uddannelsespolitik vil sikre, at flere unge får en videregående uddannelse, de kan bruge på arbejdsmarkedet.

Venstres uddannelses- og forskningspolitik

Videregående uddannelser

Venstre ønsker et uddannelsessystem, der åbner døre til frihed og fællesskab. Vi tror på, at alle - uanset hvor de bor og hvilken baggrund de har – skal have mulighed for at dygtiggøre sig, tage ansvar og forme deres egen fremtid.

Det kræver et uddannelsessystem med høj faglighed, stærk kobling til erhvervslivet og med flere fleksible uddannelsesveje, så flere kan tage en uddannelse, der giver mening og værdi på arbejdsmarkedet.

Der skal være gode muligheder for at uddanne sig i hele Danmark. Det skal ikke være nødvendigt at flytte til de største byer for at tage en uddannelse. Derfor har Venstre prioriteret at oprette nye uddannelser uden for de største universitetsbyer – blandt andet med nye medicinuddannelsespladser i Aalborg, Esbjerg og Køge, og en tandlægeuddannelse i Odense.

Uddannelse skal tænkes ind hele livet, så danskerne kan blive dygtigere gennem hele livet. Derfor skal det være lettere at efter- og videreuddanne sig når behovet opstår. En håndværker skal for eksempel kunne bruge sin erfaring til at videreuddanne sig til ingeniør – uden at skulle helt starte forfra.

Venstre skaber resultater i regering

I regering har Venstre igangsat et gennemgribende reformarbejde af hele uddannelsessystemet – fra grundskolen til de videregående uddannelser. Vores mål er at løfte kvaliteten i hele uddannelsessystemet.

Vi har gennemført en omfattende reform af kandidatuddannelserne, som giver de studerende flere uddannelsesmuligheder. Med et nyt kandidatlandskab styrker vi kvaliteten med flere undervisningstimer, tættere samarbejde med erhvervslivet og mere fleksible muligheder for videreuddannelse.

 

Nyhed

Et uddannelses-system til fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens studerende får nu flere muligheder, bedre uddannelsesveje og mere kvalitet i uddannelserne. 

Læs mere her

 

Vi har sikret et historisk kvalitetsløft på næsten to milliarder kroner til de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Med en ny reform styrker vi kvaliteten med flere undervisningstimer, mindre hold, bedre praktikforløb og tættere kobling til arbejdsmarkedet. Vi giver samtidig bedre muligheder for deltidsstudier, meritordninger og efteruddannelse uden deltagerbetaling, så flere kan bygge videre på deres kompetencer gennem hele livet. Det skal sikre, at uddannelserne også i fremtiden tiltrækker dygtige og engagerede unge - uanset om de drømmer om at blive pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver eller datamatiker.

 

Nyhed

Vi styrker de videregående uddannelser

Vi styrker velfærdsuddannelserne og uddannelser rettet mod erhvervslivet og særligt den grønne omstilling.

Læs mere her

 

Vi har desuden gennemført en SU-reform, der skaber bedre balance i SU-systemet og frigiver midler til at investere i bedre undervisning og øget kvalitet. Antallet af SU-klip vil fremover følge den normerede studietid, med mulighed for lån i op til to ekstra år. Samtidig fastholder vi gode støttemuligheder for borgere med behov for handicaptillæg og for enlige forsørgere.

Fremtidens forskning, der styrker Danmark

Forskning giver os ny viden, udviklinger vores samfund og sikrer fremtidens arbejdspladser. Venstre vil prioritere både grundforskning og anvendelsesorienteret forskning, så vi får ny og brugbar viden til gavn for både borgere og virksomheder.

Forskning af høj kvalitet er en vigtig forudsætning for, at erhvervslivet kan udvikle nye produkter og tjenesteydelser og dermed sikre videnstunge arbejdspladser i Danmark.

Venstre ønsker at fastholde målet om at investere en procent af BNP i offentligt finansieret forskning, og midlerne skal bruges strategisk, så de understøtter danske styrkepositioner og erhvervslivets behov. 

Venstre ønsker, at danske universiteter og forskningsmiljøer skal være blandt de bedste i verden, både hvad angår forskning og undervisning. Det kræver målrettede investeringer og et tæt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.

Samtidig ønsker vi at sætte den grønne forskning i front. Venstre har foreslået, at to tredjedele af stigningen i nye forskningsmidler skal gå til grøn forskning. Danmark og verden står over for store klimaudfordringer, og danske virksomheder er globale spillere i udviklingen af grønne løsninger. Derfor er det afgørende, at Danmark har et stærkt grønt forskningsmiljø, der kan understøtte de danske virksomheder og den grønne omstilling.

 

Er du enig med os?

Fantastisk!

Vil du tage endnu et skridt mod et mere borgerligt-liberalt Danmark? Der er forskellige måder, du kan støtte Venstres arbejde på.

Tak for din tilmelding

Du vil modtage en email med et bekræftelseslink, som du bedes klikke på for at færdiggøre din tilmelding.

FEJL

Der skete en fejl under oprettelsen. Du er velkommen til at skrive til venstre@venstre.dk for at tilmelde dig, eller prøve igen senere.

Vi sætter pris på ærligheden.

Måske vi deler holdning på andre områder?