Et velfungerende sundhedsvæsen er afgørende for et trygt og godt liv. I Venstre står vi fast på, at adgangen til sundhedsydelser skal være fri, lige og gratis – og at kvaliteten skal være i top og på niveau med de bedste i verden.

Sundhedsvæsenet er til for borgernes – ikke systemets – skyld. Det er hjørnestenen i Venstres sundhedspolitik. Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor patienten får klar information og oplever nærhed og sammenhæng i behandlingen.

Patienterne skal have klare rettigheder – såsom behandlingsgarantien, der giver patienterne et værn mod uværdig behandling og lange ventetider på hospitalet eller i psykiatrien.

Borgerne skal have fuld indsigt i egne patientdata og let adgang til information og hjælp, når de har behov for det.

For ofte falder patienterne mellem to stole, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Særligt for dem, som både er afhængig af kommunal og regional behandling, halter det med sammenhængen i behandlingsforløbet. Det skal vi gøre bedre.

Derfor står Venstre i spidsen for at sikre et trygt sundhedsvæsen tættere på borgerne med den største sundhedsreform i 20 år. Reformen skal skabe bedre sammenhæng i sundhedstilbuddene, styrke patienternes rettigheder og sikre behandling af høj kvalitet – uanset hvor i landet, man bor.

I dag er der for få praktiserende læger i mange egne af landet. Det skal vi ændre. I 2035 skal der derfor være mindst 5.000 praktiserende læger – det er 1.500 flere end i dag.

Mange danskere lever med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertekarsygdomme. De oplever ofte at blive projektledere i deres eget sygdomsforløb og må rejse langt for at få den nødvendige behandling. Derfor indfører vi kronikerpakker som en klar patientrettighed, så kronikere oplever en bedre og mere sammenhængende behandling tæt på.

Der er for store forskelle på tværs af regionerne. Nogle steder får borgerne hurtig og effektiv behandling - andre regioner halter bagefter. For Venstre er det afgørende, at vi får gjort op med det postnummerlotteri, der desværre stadig præger sundhedsvæsenet. Fx er der paradoksalt nok færrest læger de steder, hvor der bor flest syge. Alle borgere skal have adgang til et sundhedsvæsen af høj kvalitet - uanset hvor i landet man bor.

Venstre har også taget ansvar for et massivt løft af psykiatrien. Med 10-årsplanen investerer vi i forebyggelse, bedre sammenhæng i den psykiatriske indsats og nye rettigheder for bl.a. børn og unge. 

Læs mere om 10-årsplanen for psykiatrien her. 

Venstre arbejder for, at det skal være trygt at skabe en familie. Derfor har vi både sikret bedre hjælp til fertilitetsbehandling og mere tryghed i graviditets- og fødselsforløbet.

Bedre hjælp til ønsket om børn

Stadig flere oplever i dag udfordringer med at få de børn, de drømmer om. Venstre har derfor styrket fertilitetsområdet med konkrete initiativer:

• Fordoblet antallet af reagensglasbehandlinger fra tre til seks forsøg i den offentlige fertilitetsbehandling. Det giver håb og bedre chancer til dem, der kæmper med barnløshed.
• Offentlig betalt fertilitetsbehandling til barn nummer to, så drømmen om at udvide familien med en lillebror eller lillesøster lettere kan blive til virkelighed.
• Ophævet den femårige tidsbegrænsning for nedfrysning af æg, så alle kvinder kan opbevare nedfrosne æg med henblik på at få hjælp til at få børn på et senere tidspunkt.

En tryg graviditet og fødsel

Der skal være gode rammer for en god og tryg start på familielivet. Derfor har vi sikret:

• Ret til hjemmebesøg for alle fødende af en jordemoder eller sundhedspersonale, hvis de er blevet udskrevet kort efter fødslen.
• Udbredelse af ’Kendt jordemoder’-ordning, så langt flere gravide møder den samme jordemoder gennem hele graviditets- og fødselsforløbet.
• Fødselsforberedelse på små hold, særligt for førstegangsfødende, så der bliver mere tid og plads til individuel og målrettet vejledning.
• Bedre ammevejledning, så familier får den støtte, de har brug for i den første tid med deres nyfødte.
• Forbedre arbejdsvilkår og trivsel for personalet på fødeafdelingerne, så der er hænder og tid til god og tryg hjælp til de fødende. 

Læs mere om aftalen om styrkelse af fødselsområdet her.

Danmark står stærkt i kampen mod kræft. Flere overlever sygdommen eller lever med den i længere tid. Det er resultatet af mange års politisk prioritering, dygtigt sundhedspersonale og teknologisk udvikling.

Men kræft er stadig den sygdom, der koster flest danskere livet. Én ud af tre danskere rammes af kræft i løbet af livet - og for mange er behandlingen kun begyndelsen.

Op mod 60 pct. af alle kræftpatienter oplever fysiske eller psykiske senfølger efter kræft, der kan vare i måneder eller år. Det kan være smerter, tandskader, udmattelse, angst eller frygt for tilbagefald. Derfor skal vi blive bedre til at gribe kræftpatienterne – også efter behandlingen er overstået.

Derfor står Venstre bag en ny Kræftplan 5, hvor vi sikrer det største økonomiske løft af kræftområdet nogensinde. Med planen investerer vi 600 millioner kroner i 36 konkrete initiativer, der både styrker behandlingen og sikrer bedre livskvalitet under og efter et kræftforløb.

Kræftplanen betyder blandt andet:

• Senfølgeklinikker i hele landet
• Styrket tilskud til tandbehandling efter kræft
• Mere individuel støtte, så kræftforløb i højere grad tilpasses den enkeltes behov og ønsker.

Læs mere om Kræftplan 5 og de 36 initiativer her.