Her kan du læse om Venstres miljøpolitik og fødevarepolitik.

Venstres fødevare-, landbrugs- og fiskeripolitik

Grøn omstilling af dansk landbrug

I Danmark producerer vi nogle af verdens bedste fødevarer. Det skaber tusindvis af arbejdspladser rundt omkring i hele landet – især i landdistrikterne – og det skal vi værne om. Samtidig står vi midt i en afgørende grøn omstilling, hvor vi skal sikre mere natur, renere drikkevand og lavere CO₂-udledning.

Venstre ønsker et stærkt dansk landbrug - også i fremtiden. Derfor arbejder vi for at udvikle fødevaresektoren i Danmark – ikke afvikle.

Den danske fødevareproduktion skal være innovativ, bæredygtig og klimavenlig – men også konkurrencedygtig og med til at skabe vækst i hele Danmark.

Historisk politisk aftale om dansk landbrug

I 2021 indgik vi en ambitiøs aftale om den grønne omstilling af dansk landbrug sammen med et bredt flertal i Folketinget.

Regeringen har siden, med Venstre i spidsen, indgået en historisk grøn trepartsaftale, der sætter retningen for fremtidens fødevareproduktion og arealanvendelse i Danmark. 

Trepartsaftalen er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening – og efterfølgende politisk forankret med et bredt politisk flertal i Folketinget. Aftalen viser, at vi sammen kan finde fælles løsninger for både klima, natur og dansk erhvervsliv.

Aftalen indeholder blandt andet:

  • Rejsning af 250.000 hektar ny skov - svarende til et område på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm til sammen.
  • Bedre natur og biodiversitet.
  • Beskyttelse af det danske drikkevand.
  • Mindre udledning af kvælstof.
  • En CO2-afgift på landbruget med bundfradrag og grønne incitamenter.

Vi har vist, at en CO₂-afgift kan skrues sammen, så landbruget belønnes for at tænke grønt – fx gennem gylle til biogas og fodertilsætning.

Danmark går forrest

Danmark går forrest i den grønne omstilling og har vist, at en model for en CO2-afgift på landbruget kan udformes klogt og ansvarligt, så vi både reducerer udledninger og fastholder en stærk fødevaresektor. Derfor arbejder vi for, at vores model for en grøn omstilling af landbruget kan inspirere andre lande, så vi globalt kan nå i mål med den grønne omstilling.  

 

Nyhed

Bred politisk aftale bag den historiske grønne trepartsaftale

Aftalen skal sikre, at vi kommer i mål med vores klimaambitioner, skaber et helt nyt grønt Danmarkskort og langsigtede rammer om et konkurrencedygtigt fødevareerhverv.

Læs mere her


Fiskeri

Fiskeriet har været en del af Danmarks DNA lige siden vores forfædre satte det første garn i vandet. I generationer har det været en del af livet langs vores kyster – det skal det også være i fremtiden.

Men i dag er fiskeriet mange steder presset og står over for en række udfordringer. Vi skal derfor sikre både arbejdspladser og et sundt havmiljø.

Derfor er der indgået en bred politisk aftale, der skal sikre fiskeriet bedre rammer for den grønne omstilling. Aftalen betyder blandt andet, at fiskerne i 2025 bliver kompenseret krone for krone for den tidligere besluttede CO2-afgift. Derefter suspenderes afgiften frem til 2029, hvorefter en gradvis indfasning påbegyndes, med fuld indfasning fra 2030.

Derudover indeholder aftalen vigtige tiltag for havmiljøet – blandt andet indførsel af trawlfri områder i udvalgte havområder, der skal skåne naturen og beskytte fiskebestandene.

For Venstre er det afgørende at sikre den rette balance, så vi fastholder arbejdspladser i fiskerierhvervet og skaber vækst i de kystnære lokalsamfund – samtidig med, at vi sikrer et sundt havmiljø og bæredygtige fiskebestande. 

 

Er du enig med os?

Fantastisk!

Vil du tage endnu et skridt mod et mere borgerligt-liberalt Danmark? Der er forskellige måder, du kan støtte Venstres arbejde på.

Tak for din tilmelding

Du vil modtage en email med et bekræftelseslink, som du bedes klikke på for at færdiggøre din tilmelding.

FEJL

Der skete en fejl under oprettelsen. Du er velkommen til at skrive til venstre@venstre.dk for at tilmelde dig, eller prøve igen senere.

Vi sætter pris på ærligheden.

Måske vi deler holdning på andre områder?