Torsdag den 26. februar 2026 udskrev statsminister Mette Frederiksen valg til tirsdag den 24. marts 2026. 

Du kan stemme på valgdagen tirsdag den 24. marts 2026, eller du kan brevstemme allerede nu.

Til folketingsvalget kan du enten stemme direkte på et af de partier, der stiller op, du kan stemme personligt på en af kandidaterne i et parti, eller du kan stemme på en løsgænger. Altså en kandidat, der stiller op uden for partierne. 

Se Venstres folketingskandidater.

Du kan stemme til folketingsvalget, hvis du har dansk statsborgerskab, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget.

Det er udelukkende danske statsborgere, som har stemmeret til folketingsvalg.

Dit valgsted fremgår af det valgkort, som du automatisk modtager med posten.

På valgdagen den 24. marts møder du op på dit valgsted. Her skal du fremvise legitimation for at få udleveret en stemmeseddel. Du sætter ét kryds ud for det parti eller den kandidat, du vil stemme på. Herefter afleveres stemmesedlen i stemmeboksen.

Valgstederne har åbent mellem kl. 8 og kl. 20. På visse småøer kan det blive besluttet, at valgstedet først åbner kl. 9.

Er du forhindret i at afgive din stemme på valgdagen, kan du i stedet brevstemme. Det kan du læse mere om lidt længere nede på denne side. 

Til folketingsvalget er du med til at bestemme, hvem der skal repræsentere dig og danskerne i Folketinget – og som skal træffe beslutninger om Danmarks fremtid.

Du modtager et valgkort med posten et par uger før valget. Her står adressen på dit valgsted.

Valgstederne har åbent mellem kl. 08:00 og kl. 20:00 på valgdagen. Der kan være undtagelser på visse småøer, hvor kommunalbestyrelserne kan vælge at valgstederne først åbnes kl. 09:00

Ja, det er muligt ved fremvisning af gyldig legitimation, såsom pas eller kørekort. 

Er du forhindret i at møde op på valgdagen, kan du brevstemme allerede nu. 

Du kan blandt andet brevstemme på borgerservicecentre. Her får du udleveret en stemmeseddel, når du viser legitimation. Du kan ikke brevstemme uden legitimation. Dog behøver du ikke medbringe dit valgkort, da det først bliver udsendt tæt på valgdagen. Du kan brevstemme overalt i Danmark. 

Befinder du dig i udlandet, kan du kontakte en dansk ambassade eller et konsulat for mere information om at afgive din stemme der.

Du kan brevstemme til og med fredag den 20. marts.

Du kan finde lister over folketingskandidater på Indenrigsministeriets hjemmeside, når valget er udskrevet. Partiernes egne hjemmesider og sociale medier giver også indblik i kandidaternes mærkesager.

Se information om Venstres folketingskandidater.

Hvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på til kommunalvalget, kan du med fordel tage en kandidattest. Vi linker løbende til valgtests her i takt med, at de bliver tilgængelige hos de forskellige medier: 

• TV2s kandidattest
• DRs kandidattest
• Altingets kandidattest
• Politikens kandidattest
• Avisen Danmarks kandidattest

Hvis du har valgret, kan du stille op. Du skal opstilles af et parti eller som løsgænger og opfylde krav om blandt andet vælgererklæringer. Læs mere hos Indenrigsministeriet eller kontakt din kommune.

Valgdeltagelsen ved seneste folketingsvalg i 2022 var på 84,16 procent (tal fra Danmarks Statistik).

Valgplakaterne må hænges op lørdag den 28. februar 2026 kl. 12.00. De skal være taget ned seneste otte dage efter valget.

Valgplakater må hænges op på master til vejbelysning, vejtræer, hegn, master til elforsyning samt indretninger fæstnet til jorden, der har til formål at fremvise valgplakater. I midterrabatter på veje med hastighed på maksimalt 60 km/t. kan der derfor opsættes plakater, hvis afstandskriterierne til vejbane kan overholdes.

En spærregrænse handler om, hvor mange stemmer et parti skal have for at komme i Folketinget.

Der findes ikke en formel spærregrænse ved folketingsvalg i Danmark. Men på grund af reglerne for fordeling af tillægsmandater skal et parti i praksis have mindst to procent af stemmerne på landsplan for at blive valgt ind. Det svarer som regel til cirka fire mandater.

Hvis et parti får færre stemmer end det, opnår det ikke repræsentation i Folketinget. De afgivne stemmer indgår derfor ikke i mandatfordelingen. Det kaldes stemmespild.

Folketinget består af 179 medlemmer. To vælges på Færøerne og to i Grønland – de såkaldte nordatlantiske mandater. De øvrige 175 mandater vælges i Danmark.

De 175 danske mandater fordeles efter forholdstalsprincippet, som sikrer, at partierne får mandater i samme forhold som deres stemmetal. Af de 175 mandater er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.

Kredsmandaterne er knyttet til de enkelte storkredse. De fordeles på baggrund af stemmerne i området, og det er kandidatens og partiets resultat i storkredsen, der afgør, hvem der bliver valgt.

Tillægsmandaterne bruges til at sikre, at den samlede fordeling i Folketinget afspejler partiernes stemmetal på landsplan. Hvis en kandidat ikke opnår et kredsmandat, kan vedkommende derfor stadig blive valgt via et tillægsmandat, som fordeles ud fra partiets samlede resultat i hele landet – ikke den enkelte kandidats personlige stemmetal alene.