Birthe Tindbæk Bredo
Folketingskandidat
Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg ønsker et Danmark, hvor vi ser hele landet — ikke kun de største byer. Bornholm har unikke muligheder og udfordringer, og jeg vil arbejde for, at både vækst, jobskabelse og velfærd når ud til hver eneste del af vores samfund. Jeg går ind i politik for at sikre, at vi har en ansvarlig økonomi, stærke erhvervsvilkår og et Danmark, hvor fællesskab og frihed går hånd i hånd.
Erhvervslivet skal have bedre vilkår. Det skal være lettere at være erhvervsdrivende. Der er alt for meget bureaukrati.
Der er generelt alt for mange love og regler. Det vil jeg gerne arbejde på, at der bliver gjort noget ved.
Jeg er aktiv i Venstre på Bornholm, hvor jeg i dag er kasserer i Kommuneforeningen, kredsbestyrelsen og vælgerforeningerne. Jeg har tidligere stillet op ved folketingsvalg og er et kendt og respekteret ansigt i lokalpolitik, hvilket giver mig både erfaring og forståelse for de krav, der følger med at føre politik tæt på borgerne.
Jeg har mange års erfaring fra ansættelse i den offentlige sektor. Ligesom jeg har mange års erfaring med at bo på en ø langt væk fra de store byer.
Mine mærkesager:
- Et Danmark i udvikling: Stærke muligheder for job, vækst og erhverv uden for de største byer.
- Stærke lokalsamfund: Trygge rammer for familier, seniorer og unge på Bornholm
- Velfærd der virker: Velfærdsydelser tæt på borgerne, uanset hvor man bor.

Pressebillede i høj opløsning:
Hent her