Sebastian Støckler
Folketingskandidat
Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg vil være med til at forme et Danmark, hvor vi prioriterer forebyggelse frem for behandling, handler ansvarligt i forhold til klima og energi og sikrer, at børn og unge får de bedst mulige rammer for at blive stærke, selvstændige voksne.
Det er vigtigt, at vi investerer i vores fælles fremtid både gennem et sundt sundhedsvæsen, en stærk uddannelsessektor og et forsvar, der kan passe på Danmark. Jeg er frivillig hjemmeværnssoldat og har været det i flere år. Forsvaret har derfor en særlig plads i mit hjerte.
Politik handler for mig om at finde praktiske og bæredygtige løsninger på samfundets udfordringer i fællesskab. Det arbejde begyndte i 2021, da jeg blev valgt ind i Skanderborg Byråd som det yngste byrådsmedlem i kommunen. Her har jeg i flere år arbejdet med fokus på sundhed, ældre, uddannelse og trivsel blandt børn og unge – erfaringer jeg nu tager med mig til Christiansborg. Jeg bor i Hørning med min forlovede og læser en kandidat i erhvervsøkonomi ved Aarhus Universitet, hvilket giver mig både analytisk ballast og lokal forankring i Østjylland.
Mine mærkesager
Storkreds:
Østjylland
Telefon:
27546104
Kreds:
Skanderborg Kredsforening

Pressebillede i høj opløsning:
Hent her