Astrid Søborg
Folketingskandidat
Kommunalbestyrelsesmedlem, Gruppeformand
Jeg stiller op som folketingskandidat, fordi jeg vil være med til at styrke både lokalsamfundet og fællesskabet i hele landet. Politik skal være til at forstå og mærkes i hverdagen – og jeg vil kæmpe for løsninger, der skaber tryghed, vækst og gode rammer for familier og virksomheder i både by og forstad.
Jeg har været aktiv i lokalpolitik i Gladsaxe siden 2017, hvor jeg blev valgt til byrådet. Jeg er i dag gruppeformand for Venstre i Gladsaxe Byråd, 1. viceborgmester og næstformand i både økonomiudvalget og børne- og undervisningsudvalget. Disse poster har givet mig erfaring med at arbejde med budgetter, lokal udvikling, børns trivsel og gode rammer for både skole og dagtilbud.
Jeg er vokset op i Storkøbenhavn og har boet mange steder i hovedstadsområdet. I dag bor jeg med min mand Kåre og vores tre drenge i Bagsværd, hvor vi nyder hverdagen og fællesskabet i lokalsamfundet. Jeg arbejder til daglig som konsulent, og min erfaring fra både offentlig og foreningsverden har lært mig, hvad der virker – og hvad vi kan gøre bedre.
Mine mærkesager
Jeg arbejder for politik, der gør en forskel for borgerne i Københavns Omegn og i resten af Danmark:
- Tryghed og kvalitet i skole og dagtilbud, så børn trives og lærer bedst muligt
- Ansvarlige økonomiske rammer og lokal vækst, så der er ressourcer til det, vi prioriterer
- Bedre trafik og byrum, der fungerer for både cyklister, bilister og fodgængere
- Styrket lokalt og civilt beredskab, hvis større kriser opstår

Pressebillede i høj opløsning:
Hent her