Økonomi og vækst

Venstre gør en forskel: 99 ud af 100 danskere får en lavere skat med regeringens politik

"Det viser med al tydelighed, at Venstre gør en forskel. Politikken er blevet markant anderledes af, at vi er gået med i regering,« siger Venstres finansordfører, Torsten Schack.

20. juni 2023 kl. 14:20

Spritnye tal fra Skatteministeriet viser, at 99 ud af 100 danskere får en skattelettelse med regeringens politik. Det står i skarp kontrast til tiden under den tidligere regering, hvor alle indkomstgrupper blev fattigere. "Jeg synes det er et håndfast bevis på, at det var en god ide, at Venstre gik med i regering", siger Venstres finansordfører Torsten Schack Pedersen. 

Der er gode nyheder på vej til danskerne. En ny opgørelse fra Skatteministeriet viser nemlig, at 99 ud af 100 indkomstgrupper får lov til at beholde lidt flere af deres egne penge med regeringens skattepolitik. 

Det fremgår således med al tydelighed, at Venstre har haft held med at trække Socialdemokratiet i den rigtige retning, og skabt en markant anderledes skattepolitik, end under den tidligere regering.

"Det viser med al tydelighed, at Venstre gør en forskel. Politikken er blevet markant anderledes af, at vi er gået med i regering,« siger Venstres finansordfører, Torsten Schack Pedersen.

Det viser med al tydelighed, at Venstre gør en forskel. 
Torsten Schack Pedersen, finansordfører

Tallene er gode nyheder til både folk i arbejde, men også for virksomheder og for folk, der skal arve. Alle vil nemlig opleve, at de for fremtiden skal betale væsentligt mindre i skat, end de skulle med den gamle S-regering alene ved roret. 

Og selvom det hele ikke er gennemført endnu, så er der ingen tvivl hos Venstres finansordfører om, at der er tale om et økonomisk paradigmeskifte, som kun er lykkes, fordi Venstre tog ansvar og gik i regering. 

"Der bliver ført en ny politik. Det kan man blandt andet se på finanslovsaftalen, der i øvrigt var den første under Mette Frederiksen med deltagelse af blå partier", sier Torsten og fortsætter: 

Det er ikke fugle på taget – det er noget, vi har aftalt. Nogle af tingene er gennemført, andre skal gennemføres i den kommende tid. Jeg synes, det er et håndfast bevis på, at det var en god idé, at Venstre gik med i regering", afslutter han.

Torsten Schack Pedersen

Finansordfører

Venstre i regering

Venstre gør en forskel

Venstre har i mere end 150 år kæmpet for at gøre en forskel for Danmark, for dig, for din familie, og for virksomhederne. Vi tager ansvaret, også når det er svært og kræver politisk mod.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Venstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste