Venstre: Amerikansk visit understreger vigtigheden af Rigsfællesskabet

Af Venstres arktisordfører Christoffer Aagaard Melson og udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen
19. maj 2021 kl. 13:38
Den tætte dialog og det tætte samarbejde med verdens eneste supermagt, som er guld værd for et lille land som Danmark, opnår vi primært på grund af særligt Grønlands, men også Færøernes store strategiske betydning.
Og omvendt: Gennem samarbejdet med Danmark opnår Grønland og Færøerne muligheden for at trække på ressourcer og kompetencer, som er svære at opretholde med en lille befolkning.
Blinkens besøg har dog også en alvorlig undertone. Aktiviteten og det geopolitiske spil i Arktisk er intensiveret. Derfor afsatte den tidligere VLAK-regering penge til en arktisk kapacitetspakke, der sætter Kongeriget Danmark i stand til at løfte en større del af vores militære og civile forpligtelse i Arktis. Det er afgørende, at vi er i stand til at håndhæve vores suverænitet i området, hvilket den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken også har bemærket og rost Danmark for.
Besøget understreger, at vi har behov for at modernisere samarbejdet internt i Rigsfællesskabet. Det er vigtigere end nogensinde, at Kongeriget Danmark taler med én samlet stemme i det geopolitiske spil.
I en tid, hvor Grønland og Færøerne har hjemtaget rigtig mange opgaver, kræver det en langt tættere og mere ligeværdig dialog end hidtil - både mellem regeringerne i Rigsfællesskabet og de forskellige parlamenter.
NYHEDSBREV FRA VENSTRE
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.