Udenrigspolitik

Præsidentvalget i USA åbner muligheder for Danmark

Af Michael Aastrup, Venstres udenrigsordfører

Demokraterne endte med at tage sejren i det vigtigste valg i nyere amerikansk tid. Selvom Joe Biden har vundet, tyder intet dog på, at Donald Trump uden videre vil anerkende valgresultatet

I vanlig stil - tør man næsten sige - spiller Trump ikke efter de gængse regler og vil ikke, som det ellers er traditionen, lykønske Biden med sejren. Samtidig har justitsministeriet i USA under stor kritik sat gang i en undersøgelse af valgresultatet i en række stater. Men trods stridighederne er dog flere ting, der står lysende klart oven på valget: Meningsmålingerne før valget har endnu en gang ramt ved siden af, Trump er fortsat populær blandt mange amerikanere, og det amerikanske præsidentvalg har endnu en gang været ret uforudsigeligt.

Joe Biden ender dog efter alt at dømme med at blive ny amerikansk præsident. Han lykkedes med at få markant flere ud for at stemme, og det gav pote i vigtige svingstater som Pennsylvania, Georgia, Michigan og Wisconsin. Stemmetallene har været de højeste i nyere tid, og mobiliseringen har været særlig stor i de store demokratiske højborge. Men også Donald Trump fik et bedre valg end i 2016. Når millioner af amerikanere stemmer på ham, er det, fordi han har fået gennemført en del politik, som mange bakker op om. Det må vi respektere og anerkende. I sidste ende må vi dog håbe, at det amerikanske præsidentvalg ikke ender som i 2000, hvor valget blev afgjort ved de amerikanske domstole.

USA er fortsat Danmarks tætteste allierede på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene. Danmark har i USA fortsat en troværdig allieret, der dog kræver mere af os end tidligere, så vi kan næppe forvente en ændret amerikansk holdning til Danmarks indsats i NATO eller Arktis. Amerikanerne forventer, at Danmark lever op til vores NATO-forpligtelse og bruger flere penge på forsvar, og der er også en klar forventning om, at vi øger overvågningen af luftrummet og havene i Nordatlanten og Arktis.

Det er samtidig forventningen, at den nye vicepræsident, Kamala Harris, tager på verdensturne og arbejder på at forbedre det amerikanske forhold til de allierede. Så på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske agenda er der ikke meget nyt, ud over at vi med næsten 100 procents sandsynlighed kan forvente en mere åben og diplomatisk amerikansk præsident. Men Joe Biden som ny præsident åbner også nye muligheder for Danmark.

USA er et vigtigt marked for dansk eksport, og 94.000 danske arbejdspladser er ifølge Dansk Industri enten direkte eller indirekte afhængige af eksporten til USA. Så den amerikanske handelspolitik er virkelig vigtig for Danmark. Vi kan håbe, at vi med Joe Biden får en bedre handelspolitik og flere grønne investeringer. Det kan komme danske virksomheder til gode.

Da Venstre var i regering, igangsatte vi et samarbejde med udvalgte lovgivere i Kongressen, og det sætter Danmark i stand til indirekte at påvirke lovgivningen i USA, uanset hvem der måtte ende i Det Hvide Hus. For det er nemlig ikke alene præsidenten, der beslutter og bestemmer. Kongressen har meget stor indflydelse på den lovgivning, som former USA indenrigs- og udenrigspolitisk. Derfor står vi i Danmark godt rustet til et fortsat frugtbart samarbejde med amerikanerne.

Vi ønsker stabilitet i Det Hvide Hus, en forudsigelig udenrigs- og sikkerhedspolitik samt flere grønne investeringer. Samtidig vil Joe Biden fortsætte en kritisk tilgang til det kommunistiske Kina og Rusland. Derfor er valget af Biden efter min mening også det bedste udfald for os i Danmark - og resten af verden.