Taler

Partisekretær Claus Richters velkomsttale til Venstres Ekstraordinære Landsmøde 2019

Foto: Henrik Bjerregrav

Venstres partisekretær bød velkommen og talte til Venstres Ekstraordinære Landsmøde lørdag den 21. september 2019 i Herning.

Det talte ord gælder.

Godmorgen. Og velkommen tilbage til Herning.  

Tak for sidst - det var dejligt at være i København, da der var EU-landsmøde i marts. Men det er nu også dejligt at være tilbage her i Herning.  

Jeg er rigtigt glad for at se, at så mange har fundet vej hertil. Det er dejligt at se jer! 
Velkommen til de over 850 delegerede og velkommen til ligeså mange gæster fra hele landet. Vi har et rekordstort landsmøde – det største i 10 år.  

Jeg vil også byde velkommen til de mange nye medlemmer, vi har fået i Venstre – sær-ligt de 51 nye, som er mødt op her i dag. 

*** 

Jeg byder også velkommen til: 

- Tidl. formand Uffe Ellemann-Jensen  
- Venstres folketingsmedlemmer og kandidater 
- Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet  
- Medlemmer af Venstres Hovedbestyrelse  
- Venstres borgmestre, regionsformænd og gruppeformænd  
- Medlemmer af Venstres Ungdoms Landsstyrelse  
- Repræsentanter for Liberalt Oplysnings Forbund  
- Tidligere ministre og tidligere medlemmer af Folketinget  
- Samt medarbejdere i Venstre 

Velkommen også til formand Flemming Meyer og landssekretær Martin Lorenzen fra SSW. 

Hjertelig velkommen til alle. 

De rutinerede landsmødegæster bemærkede nok, at vi ikke havde gæster fra Færøerne i år - Sambandspartiet plejer at sende en hilsen, men måske det er os, der skal sende en lykønskning til dem.  
Til formand for Sambandspartiet Bardur S. Nielsen, som i lørdags blev udnævnt som Lagmand på Færøerne efter et flot valg den 31. august. 

Jeg skal hilse jer alle sammen fra Bardur, som glæder sig til at se jer til det ordinære landsmøde i november 

*** 
Kære Venstre, 

Det er godt, at vi er samlet.  

Vi har nemlig rigtig meget at være sammen om i fællesskabet Venstre.  

Vi – os der er til stede her i dag - er samlet, fordi vi har kærlighed til noget, som er større end os selv. Kærligheden til Venstre – kærligheden til Danmarks liberale parti.   

*** 

Indimellem har den store kærlighed været i knibe. Og det har Venstre været siden som-merferien.   

I foråret gik vi til valg på frihed og fællesskab – og her efter sommerferien er det endt med lidt for meget frihed og for lidt fællesskab.  

Jeg ved, der er mange, som i de seneste uger har mistet håbet, modet og troen på, om alle de mange frivillige timer, de har lagt hos Venstre, har være det hele værd. Vi har oplevet skuffelse, vrede og bitterhed.  Foragten har fået overtaget.  

Og til tider har det overordnede formål med vores parti - Venstre – vores liberale prin-cipper og vores politiske ideer været forsvundet, og i stedet er personspørgsmål endt i centrum.  

Jeg ville gerne have været meget af det sagte og skrevne – og ikke mindst årsagerne til det - foruden.  

Sådan har vi det nok alle sammen.  

Vi har selv været ansvarlige for det meste, indenfor egne rækker. Der er ikke andre ste-der at skubbe ansvaret hen.  

Der er sagt og skrevet ord, der måske bare skulle have været tænkt.  

Men alt det, er der ikke noget at gøre ved nu.  

*** 

I Venstre plejer vi ikke at have elefanter gående rundt og fylde i rummet.  

Vi plejer ikke at være bange for at sætte fingeren ned der, hvor det gør ondt. Derfor hel-ler ikke nu.  

Spliden, der endte i den meget tilspidsede situation, er årsagen til, at vi er samlet i dag.  

Aldrig før har vi i vores parti oplevet en formand og en næstformand i et så konfronte-rende og brutalt opgør. Og aldrig før har vi oplevet, at baglandet har reageret så skarpt. 

Ingen – heller ikke danskerne udenfor vores parti – er ladt i tvivl om, at det har været ubarmhjertigt hårdt. Enden på det blev, som bekendt, at både Lars og Kristian har valgt at træde tilbage.  

Der er gået nogle uger, siden det skete. Og heldigvis er der løbet en del vand i både åen og under broen siden da.  

Det har levnet plads til både eftertanke og refleksion hos os alle sammen. Og til, at vi kan koncentrere os om det konstruktive.  

Om det, som vi nu skal have fokus på.  

Nemlig at samle vores parti. 

*** 

I dag er en særlig dag. Vi skal vælge ny formand. Det er også en særlig dag, fordi Ven-stres hidtidige formand Lars Løkke Rasmussen netop i dag kan fejre 25-års jubilæum som medlem af Folketinget.  

Men i dag skal stafetten gives videre til næste generation. Og jeg er sikker på, at Lars gør det i bevidstheden om, at Venstre kommer til at stå stærkere som parti end nogen-sinde før. Og i bevidstheden om, at Venstre fortsat er det bedste parti med den helt rig-tige politik.  

Når vi samles igen til november, skal vi tage afsked med Lars Løkke Rasmussen - for Venstre skylder Lars en usigeligt stor tak. En tak for den indsats, han har lagt for dagen for Venstre gennem 34 år.  

Og derfor synes jeg, at vi her fra Landsmødet skal sende Lars den største tak for hans enorme indsats som både formand – og som Danmarks statsminister i flere omgange.  

**** 

Vi skal også tage afsked med dig, Kristian, og det gør vi også i forbindelse med det or-dinære landsmøde til november.  
Du har været vores næstformand i de seneste 10, år. Du har været gruppeformand, du har været skatteminister, udenrigsminister og finansminister.  

Så, Kristian: Tusind, tusind tak, for din enorme indsats som næstformand i Venstre.  

*** 

Som jeg sagde før, så er det kærligheden til vores parti, der er bevæggrunden for alles meninger.   

Alle har ageret ud fra det, de synes, er bedst for vores parti - Venstre. 

Og præcis som i al anden kærlighed, er der ikke altid enighed. Og det har der jo - mil-dest talt - heller ikke været hos os. 

Men det er evnen til at tilgive, rumme og komme videre - og respekten for den store fællesmængde og den delte kærlighed, der definerer det stærkeste forhold. 

Og i Venstre har vi store hjerter - med megen plads. Også til at forsones. 

Nu skal vi godt videre. Sammen. 

Første skridt på vejen er de valg, som I delegerede lige om lidt skal foretage, så vi kan få en ny formand og en ny næstformand for vores parti.  

Et af valgene bliver et kampvalg.  

Og det er der ikke spor galt med. Tværtimod!  

Kampvalg er godt. Og i øvrigt en gammel tradition i Venstre. At vi har knalddygtige kandidater, der begge både KAN og VIL! 

Så vi byder kampvalget mere end velkomment i vores frie og liberale parti. 

Og uanset, hvem der vælges - så er der kun én vinder - nemlig Venstre! 

Vores partis demokratiske regelsæt bliver brugt præcis, som det er tiltænkt. 

For dagen i dag handler netop om ordentlighed og opbakning til vores nærdemokrati. Om respekt for alle kandidater - uanset hvem, der får hvor mange stemmer. 

Efter i dag er der én vej. Fremad.  

Med plads til - og respekt for - den frihed til forskellighed, som definerer Venstres libe-rale sjæl. 

Efter i dag skal vi vise, at vi vender en svær tid til en styrke. Her og nu.  

Vise, at vi er mere end klar til at samle handsken op – og stå i front for oppositionen i kampen for at vinde magten tilbage til den borgerlige lejr og atter sætte en Venstre-mand for bordenden i Statsministeriet. 

Mens vi har løbet rundt efter vores egen hale, har regeringen haft frit spil. Men DET slut-ter OGSÅ nu, venner. Og personligt glæder jeg mig rigtig meget til, at vi i november skal tale meget, meget mere politik.   

Tale meget mere om, hvad vi VIL.  Og diskutere, hvordan vi skal kæmpe for, at regerin-gen ikke får held til at ødelægge alt det, vi har bygget op med Venstre ved roret siden 2001. 

Så: Vi skal have en anden statsminister i en fart. En statsminister fra Danmarks bedste og mest ansvarlige parti – nemlig vores parti Venstre. 

Og det får vi igen.  

Vi har haft to fantastiske valg i år, og det viser os, at danskerne godt ved, hvem de kan regne med.  

Det begyndte med valget til Europa-Parlamentet. 

Meningsmålingerne var heldigvis helt hen i skoven. For modsat alle spådommene, fik vi et helt formidabelt godt valg.  

Faktisk det bedste resultat i partiets historie.  

Venstres dygtige EU-kandidater endte med at sikre os 23,5 % af stemmerne. Både Mor-ten og Søren fik hver over 200.000 personlige stemmer – og sammen med de andre kandidaters stemmer betød det, at vi fordoblede mandattallet fra 2 til 4.  

Det, synes jeg, fortjener en hånd. 

Et par uger senere gentog vi succesen.  

Venstre fik i alt 826.000 stemmer på landsplan ved Folketingsvalget. Det svarer til 23,4 % af stemmerne. Også her var meningsmålingerne i øvrigt til at grine af - så forkerte var de. 

Vi fik 141.000 stemmer FLERE end i 2015, men færre end i 2011.   

Men ligegyldig i hvilket historisk lys vi ser valget, var det en fremgang på 3,9 pct.-point.  
Den største mandatmæssige fremgang til et siddende regeringsparti i mere end 30 år. 
Vi endte med i alt 44 mandater, hvoraf Edmund Joensen fra Færøerne er det ene.  
Vi fik fremgang i 91 ud af 92 opstillingskredse!  

Vi vandt med andre ord valget, selv om vi tabte magten.  

Og at vi vandt de to vigtige valg i det forgange år, skyldes ikke kun, at vi har den bedste politik og de dygtigste kandidater.  

Det skyldes i høj grad også jer: vores stærke, arbejdsomme og loyale bagland.  
Også dér, er Venstre Danmarks bedste parti.  

Ingen andre partier står så godt sammen, som vi gør.   

Og den kommende formand kan være stolt og taknemlig for at have så engagerede, vedholdende og ansvarlige medlemmer og støtter. 

Uden jer – er formanden og Venstre ingenting.  

Også jer, har jeg mange flere ord til, når vi ses igen til november. Indtil da, må I nøjes med en klapsalve.  

Tusind tak for jeres kæmpe indsats.  

*** 

Om et par timer har vi valgt den formand og den næstformand, der kommer til at sikre et liberalt, borgerligt flertal efter næste valg. Den formand og næstformand, der kom-mer til at stå i spidsen for vores Venstre. 

Det Venstre, som driver vores mål om at skabe et liberalt samfund. Det Venstre, som for-ener alle medlemmer - uagtet om man bor i Lemvig eller Lyngby – eller på Østerbro eller i Østermarie på Bornholm. 

Det Venstre, som giver os passion i livet.  

Det Venstres, som driver os til at gå en ekstra mil.  

Og det er netop vores kærlighed til Venstre, som gør, at vi som parti er succesfuldt, og at vi har været det gennem snart 150 år.  

Vi skal fortsætte med at være det attraktive parti, vi alle har i hjertet – også de næste 150 år. 

Derfor er der tid til igen at sætte Venstre først. Før os selv.  

Og nu skal jeg ikke tage mere af taletiden.  

Vi skal i gang med det, vi er her for.  

Jeg ønsker jer et godt Landsmøde.