Landbrugsminister: Landbrugets skæbne skal ikke kastes i armene på venstrefløjen

Jeg er ejer af Langholmsgården, der ligger mellem Holbæk og Sorø på Vestsjælland. Her boede min farmor og farfar, da jeg var dreng, og jeg voksede op lige overfor på et lille husmandssted. Jeg er 4. generation på gården. Jeg er således født ind i landbruget, og har erhvervet med i mit blod.

Jeg er gået ind i politik for snart 19 år siden, hvor jeg blev valgt til Folketinget for Venstre for at gøre en positiv forskel, for de ting, som jeg tror på. Og jeg tror på dansk landbrug!

Jeg vil derfor insistere på, at vi i Venstre skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at landbrugets skæbne kastes i hænderne på de yderste venstrefløjspartier, som i deres politiske udspil har forslag om, at lukke store dele af landbrugets produktion. Vi har verdens dygtigske landmænd. Vi producerer i Danmark nogle af verdens bedste fødevarer med stor klimaeffektivitet. Det skal vi udvikle – ikke afvikle - både af hensyn til arbejdspladser og eksport for årligt omkring 200 mia. kr., men også af hensyn til klimaet, der jo ikke kender til landegrænser.

Faktum er, at der i verden i de kommende år bliver stadig flere munde, der skal mættes. Faktum er også, at der er brug for at gøre en kæmpe indsats for at nedbringe udledningen af klimagasser både i Danmark og i resten af verden. Svarene på begge disse markante udfordringer findes i dansk landbrug.

Vi er nogle af de bedste i verden til at frembringe nye teknologier og arbejdsmetoder og til at udvikle produktionsformer, så produktionen bliver stadig mere effektiv og klimavenlig. Noget som resten af verden kigger til Danmark for at tage ved lære af. Den udvikling stopper ikke anno 2023. Derfor arbejder vi politisk på at skabe rammerne for, at der kan leveres på de aftalte klimamål om at nedbringe CO2-udledningen fra landbruget med 55-65 procent i år 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Der er mange virkemidler i redskabskassen. Fx udtagning af lavbundsjorder. Brug af foderiblanding til kvæg. Anvendelses af forbedret staldindretninger og gyllehåndtering. Og en CO2-afgift.          

Sidstnævnte har givet anledning til betydelig diskussion om nødvendigheden og effekten af en sådan. Jeg forstår godt, at når nogen hører ordet ”afgift”, så er første indskydelse, at det er en ekstra betaling, man bliver pålagt. Og det ville det utvivlsomt også være, hvis man spørger venstrefløjen, der jo ved folketingsvalget sidste år opnåede et flertal for at indføre en CO2-afgift på landbruget.  

Så meget desto vigtigere er det, at Venstre gik i regering og i regeringsgrundlaget fik sat rammen for afgiftens udformning. I regeringsgrundlaget fremgår det således at:

• En CO2-afgift må ikke forringe landbrugets konkurrenceevne.
• En CO2-afgift må ikke koste erhvervet arbejdspladser samlet set.
• Provenuet fra en CO2-afgift skal retur til landbruget krone til krone.
• Der skal investeres ekstra i teknologi til landbrugets grønne omstilling med midler fra Grøn Fond

Med andre ord – de penge, som kommer ind ved en afgift, leveres tilbage til erhvervet. Det er en tankegang, som ikke er fjern for landbruget, idet Arla allerede har indført en liggende model for mælkeproducenterne. Det er en model, der giver en højere afregning for mælken til de producenter, som har gjort en ekstra klimaindsats, mens de producenter, der har gjort mindre, får en tilsvarende lavere afregning. Pengene bliver i erhvervet og skaber et incitament til at arbejde for en stadig mere klimavenlig produktion – noget som forbrugerne både i Danmark og på eksportmarkederne i stigende grad også efterspørger.  

Rammen i regeringsgrundlaget er kun kommet i stand, fordi Venstre gik i regering. Når CO2-afgiften skal forhandles politisk, efter at en ekspertgruppe (”Svarer-udvalget”) er kommet med sine faglige anbefalinger, så er Venstre med ved forhandlingsbordet. Det er i modsætning til de andre blå partier, der nok siger, at de vil landbruget det godt, men som i handling ikke tager et medansvar for dansk landbrugs fremtid.  

Vi har for nylig lanceret en ”grøn trepart”, som inddrager landbrugserhvervet til drøftelser sammen med fagbevægelsen, industrien og grønne organisationer. På den måde får vi kvalificeret de faglige anbefalinger og kan sikre mere langsigtede og holdbare løsninger omkring landbruget.    

For hvad er alternativet til, at Venstre er i regering? Ja, det er Alternativet – helt bogstaveligt - der sammen med Enhedslisten, SF og RV vil presse en S-regering til at levere en landbrugspolitik, som landbruget næppe ville overleve.  

Så mens Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti bruger tiden på at lave vrede indlæg i aviserne og opslag på de sociale medier, så bruger Venstre kræfterne i regeringskontorerne på at kæmpe for landbrugets fremtidsmuligheder. Det gælder vedr. en CO2-afgift, men også i forhold til de kommende vandplaner, nedbringelse af bureaukrati og datotyranni, minkerstatninger, bedre muligheder for unge landmænd, og meget mere. Det er nu engang ved forhandlingsbordet, at der kan gøres en forskel. Og med en SVM-flertalsregering har vi en unik mulighed for at skabe stabile og langsigtede rammer for landbrugserhvervet, hvilket i sig selv har en værdi.  

Landbruget er langt bedre end sit rygte. For på trods af massiv negativ medieomtale, så er der en markant stigende søgning blandt unge til landbrugsskolerne i disse år. Samtidig viser målinger, at danskerne, som de er flest, ikke mener at landbruget fylder for meget. Endvidere placerer troværdighedsmålinger landmænd højt på listen over forskellige faggrupper. Som Danmarks landbrugsminister gør det mig stolt og optimistisk. Derfor er det godt, at Venstre er med i regering for at sikre, som der står i regeringsgrundlaget, at landbruget ”skal udvikles – ikke afvikles”.