Fødevarer og landbrug

Ingen hunde skal lide for udseendets skyld

Af Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

1. juli 2025 kl. 07:59

Alt for mange hunde kæmper med vejrtrækning, smerter og sygdomme – alene fordi de er avlet til at se "søde" ud. Det er hjerteskærende og helt uacceptabelt.

Derfor tager vi nu et opgør med ekstrem avl. Vi sætter en stopper for, at avl og handel med hunde sker på bekostning af dyrenes velfærd. Det handler om ansvar – og om at beskytte vores bedste venner.

Fra i dag træder der derfor nye regler i kraft, der blandt andet betyder, at visse hunderacer fremover vil skulle gennemgå sundhedsundersøgelser, før de kan indgå i avl. Sådan kan vi undgå genetiske sygdomme og særpræg hos hunde, der giver sundheds- og velfærdsproblemer.

Derudover gør vi det forbudt at parre hunde, der har en relation til hinanden – og så ændrer vi reglerne for, hvornår en tæve tidligst må parres første gang og hvor mange kuld, en tæve må føde i sin levetid.

For i Venstre mener vi, at hundens velfærd altid skal komme før et specifikt udseende.

Nyhedsbrev fra Venstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Tilmeld