Kom så, Mette: Med Venstres model kan vi indføre et betinget statsborgerskab

Ingen steder gælder den regel mere end i Danmark. Det danske samfund er i usædvanlig høj grad bygget på tillid. Vi fungerer kun, når vi stoler på hinanden; Stoler på, at vores næste følger reglerne, som vi selv gør. Stoler på, at vores næste bidrager til fællesskabet, som vi selv gør. Stoler på, at vores næste respekterer de grundlæggende værdier, som vores samfund er født ud af.

Vi er et tillidssamfund. Så simpelt kan det siges.

Derfor er det også en enorm tillidserklæring, når vi giver et andet menneske dansk statsborgerskab.

Det er ikke bare et rødbedefarvet pas, man får. Det er tillid, når vi gør nogen til et fuldgyldigt medlem af det danske fællesskab med de rettigheder og den beskyttelse, der følger med.

Den tillid har vi efter min mening været for naive med. For gennem årene har vi også givet dansk statsborgerskab til mennesker, som efterfølgende har vist, at de hverken respekterer Danmark eller det fællesskab, de er blevet inviteret ind i. Mennesker, der begår grov kriminalitet. Mennesker, der modarbejder vores demokratiske værdier. Mennesker, der forsøger at kontrollere piger og kvinder eller ønsker et samfund, hvor religion står over demokrati, ligestilling og den enkeltes frihed.

Mennesker, der ser stort på den tillid, de er blevet givet.

Det er ikke rimeligt. Venstre ønsker derfor et grundlæggende opgør med den måde, vi tildeler dansk statsborgerskab på.

Kom så, Mette

Det danske pas skal være noget, man gør sig fortjent til over en periode. Udgangspunktet er egentlig meget enkelt: Når et folketingsflertal har godkendt én til at opnå dansk indfødsret, skal der de første fem år være en prøveperiode, hvor opnåelse af statsborgerskab er betinget af, at man ikke begår kriminalitet, der udløser en fængselsstraf. Gør man det, får man ikke sit statsborgerskab. Et betinget statsborgerskab, kan du kalde det.

Mette Frederiksen har tidligere sagt, at hun ville indføre et betinget statsborgerskab, hvis hun kunne. Nu har vi gjort lidt af arbejdet for hende, for vi har nu en model. Derfor forventer jeg naturligvis, at regeringen støtter det her forslag.

For statsborgerskabet skal være begyndelsen på et livslangt tillidsbånd. Forestil dig en person, der kommer til Danmark, får ophold, består de nødvendige prøver og til sidst modtager dansk statsborgerskab. To år senere bliver vedkommende dømt for en grov vold mod et andet menneske.

Skal vi virkelig være et samfund, der ikke reagerer på det? Skal vi ikke forbeholde os retten til at genoverveje den tillid, som blev brudt lige så snart, at den blev givet? Selvfølgelig skal vi det.

Hvis Danmark siger ja til at gøre dig til dansk statsborger, er det simpelthen ikke urimeligt at forvente, at du til gengæld kan holde dig fra alvorlig kriminalitet. Det bør faktisk være et absolut minimum.

Og lad mig understrege noget vigtigt: Det her handler ikke om at lukke Danmark. Tværtimod.

Vi vil gøre statsborgerskabet betinget

Jeg mener grundlæggende, at der skal være rimelige muligheder for at komme hertil udefra og blive dansker. Hvis man lærer sproget. Arbejder. Bidrager. Respekterer vores demokrati, værdier og love. Tager del i samfundet og ønsker Danmark som sit nye hjem.

Men netop af respekt for dem, der gør deres ypperste for at værne om tilliden, skal vi også turde sige, at statsborgerskab ikke er for alle.

For når man bliver dansk statsborger, så indgår man automatisk i et fællesskab med nogle grundlæggende spilleregler.

Frihed. Demokrati. Ligestilling. Retten til at tro – og ikke mindst retten til at lade være. Homoseksuelles ret til at leve frit. Kvinders ret til selv at vælge deres liv og deres partner. Og en forståelse af, at dansk lov står over religiøse regler.

Derfor skal vi også være langt bedre til at sikre os, at de mennesker, vi giver statsborgerskab, faktisk bakker op om det samfund, de søger optagelse i.

Venstre ønsker derfor også en bedre screening af personer, der søger dansk statsborgerskab.

Hvis man offentligt slår på tromme for at afskaffe demokratiet og erstatte det med et islamistisk kalifat, bør Folketinget naturligvis vide det, inden vi tildeler vedkommende dansk statsborgerskab.

Hvis man hylder forfølgelse af homoseksuelle eller tvangsægteskaber, er det relevant for os at vide. For det er mildest talt en ret klar indikator for, at man ikke fortjener Danmarks tillid.

Det betyder ikke, at vi skal indføre et holdningspoliti.

I Danmark må man mene noget tåbeligt. Man må være religiøs. Man må kritisere regeringen, Folketinget og hele det danske folk, hvis man har lyst.

Det er netop en del af friheden.

Genoprette tilliden til statsborgerskabet

Men der er forskel på at have ret til en holdning og så at have ret til at få statsborgerskab.

Statsborgerskab er et privilegium, som Folketinget tildeler på vegne af danskerne. I det lys er det ikke urimeligt at undersøge, om den person, vi er på vej til at lukke helt ind i fællesskabet, aktivt ønsker at rive det fundament ned, som fællesskabet hviler på.

Det samme gælder negativ social kontrol.

Vi ved, at der findes piger og kvinder i Danmark, som lever med overvågning, trusler og kontrol fra deres egen familie eller omgangskreds, fordi de ønsker at leve et almindeligt frit dansk liv.

De skal vide, at det danske samfund står på deres side.

Derfor ønsker vi også, at domme for psykisk vold og negativ social kontrol skal fjerne muligheden for at få dansk statsborgerskab.

For vi skal genoprette værdien af det danske statsborgerskab. Og vi skal styrke tilliden bag det.

Det skal ikke være et administrativt helle, man kan komme til efter et efter et bestemt antal år i Danmark.

Det skal være noget, man gør sig fortjent til.

For når vi giver et menneske dansk statsborgerskab, siger vi i virkeligheden: Vi stoler på dig. Du er en af os. Danmark er også dit land.

Det er en stor beslutning.

Derfor må vi også have modet til at sige, at hvis man kort tid efter kvitterer for den tillid med grov kriminalitet, så har man selv brudt den tillid, som statsborgerskabet er et udtryk for.

Og uden tillid, intet statsborgerskab.