Taler

Grundlovsdag 2021 - tale af Venstres næstformand Stephanie Lose

Stephanie Lose på talerstolen ved Venstres markering af Grundlovsdag 2021.

Af Stephanie Lose, Venstres næstformand

5. juni 2021 kl. 14:46

Til Grundlovsdag den 5. juni 2021 holdt Venstres næstformand Stephanie Lose tale. Du kan genlæse talen her.

Det talte ord gælder

Så blev det grundlovsdag igen. En grundlovsdag, hvor vi igen må forsamles! Og hvor er det dejligt at være her. At ”være forsamlet”. Hvem ville – før marts 2020 – have troet, at vi her i Danmark, på en grundlovsdag i 2021, ville have en helt aktuel grund til at glæde os særligt over, at kunne bruge den ret til at kunne forsamles, som netop grundloven giver os.

Men sådan er det. Det sidste lidt mere end 1 år har været historisk. Ekstraordinært. Ufatteligt. Og de mange restriktioner og begrænsninger, vi har måttet leve med, bør få os alle til at sætte desto større pris på den frihed, vi normalt har, til at leve vores liv, som vi vil.

Jeg har deltaget i min andel af grundlovsmøder efterhånden. Og jeg tror, at både jeg og mange andre helt traditionelt har brugt dagen til at lovprise de frihedsrettigheder, som grundloven giver os.

Det er i grundloven, at retten til at forsamle sig – uanset formål – er slået fast. Det er her, vi har fået retten til at gå i kirke, og det er her vores ejendomsret beskyttes – sådan at staten ikke kan tvinge en borger til at afstå sin ejendom uden erstatning eller forhindre en erhvervsdrivende i at holde åbent.

Men i det forgangne år har vi alle, i grebet på en pandemi, oplevet, hvordan det er, når frihedsrettighederne og ejendomsretten ikke længere bare er noget, vi kan tage for givet.

I det store billede kan vi formentlig alle leve med at lade os begrænse for en stund. For der er rigtig meget, vi vil gøre for fællesskabets skyld. Vi skulle forhindre italienske tilstande og beskytte vores sundhedsvæsen, så vi ville kunne behandle syge medborgere. Vi skulle blive på den grønne kurve, ikke den orange, på Sundhedsministerens graf. Vi skulle beskytte de sårbare, syge og ældre.

Der spirede en helt særlig fællesskabsfølelse frem sidste forår, hvor fællessang hver for sig, hjemmearbejde, virtuelle møder og hjemmeskole, ekstra sprit på hænderne og afstand blev en del af vores dagligdag. 

Hvor take away ikke længere bare var nemt i en travl hverdag eller luksus i en afslappende weekend, men støtte til de hårdt trængte, lokale restauratører. Det nationale sammenhold var stærkt, og mange andre lande i verden ville nok misunde os den sammenhængskraft, der blev så tydelig!

Men da tiden gik. Og katastrofen – heldigvis – udeblev. Da den nye, ekstraordinære hverdag blev en mere træls hverdag med bøvlede hjemmeskolebørn og dødssyge videomøder. Da logikken nogle steder manglede. Som da regeringen insisterede på en regel om 6-dages ophold for turister eller bordbestilling 30 minutter før for at kunne få lov at sætte sig ved et ledigt bord i restauranten – vel og mærke med et gyldigt Corona-pas.

Da Sundhedsstyrelsen optræder i radiospots med myndighedernes anbefalinger for børns legegrupper og udgav retningslinjer for skolebørnenes karamelkast. Da frisører, restauratører og andre erhvervsdrivende for alvor blev klemt og på trods af hjælpepakker så et livsværk smuldre. Ja, så længtes mange af os efter vores frihed.

Nu sætter vi endnu mere pris på de frihedsrettigheder, vi i så mange år har brugt Grundlovsdag på at markere vigtigheden af. Så bliver en dag som i dag ikke bare dag med skåltaler for de rettigheder, vi har – men en dag, der hviler på erkendelsen af, hvad der sker, når vi ikke længere kan tage vores frihedsrettigheder for givet.

Og det understreger for mig at se også, at selv i en – forhåbentlig – nær fremtid, hvor Corona nærmere er blevet en fjern erindring, så må og skal frihedsdagsordenen have en plads. Jeg kan ikke lade være med at tænke på et af versene i Kaalunds ”Jeg elsker den brogede verden”, som lyder:

”Kamp må der til, skal livet gro,
ej kamp blot for dagligt brød,
men kamp for frihed i liv og tro -
thi evig stilstand er død!”

Der er meget lidt godt at sige om Corona-pandemien og dens indflydelse på os det sidste år. Men jeg tror. Jeg håber. At den vil være anledningen til, at en ny og aktuel dagsorden om frihed – en kamp for frihed – vil præge os i de kommende år. For os i Venstre, er ”frihed” en helt fundamental del vores værdisæt. En del af vores DNA.

Vi vil til stadighed kæmpe for frihed til danskerne. Frihed til at leve det liv, man ønsker for sig selv. Frihed til at træffe egne valg. Frihed til at være den, man er. Sammen med dem, man vil.

Formålet med Grundlovens ret til at samles er først og fremmest at beskytte den politiske meningsdannelse. Og lige præcis derfor har demonstrationer heller ikke været omfattet at det vidtrækkende forsamlingsforbud, vi har levet under. 

Men det at samles betyder så uendeligt meget mere. Hvis vi var i tvivl, så har vi i løbet af det sidste år fået bekræftet, hvor sociale væsener, vi som mennesker er.

Hvor meget glæde og energi, vi egentlig samler, når vi er sammen med andre. Uanset om det er på arbejdspladsen, i familien eller blandt venner eller i én af de mange foreninger, vi danskere er verdensmestre i at stifte og være medlemmer af. Og uanset om det er til hverdag eller til fest.

Men også hvor meget trøst, vi finder hos hinanden, når livet er svært – fx til begravelser, og når vi besøger syge pårørende på sygehuset. Alt det har forsamlingsforbuddet på mange måder sat en stopper for.

Og det er formentlig en af grundene til, at vi nu kan se, at nedlukningen også har haft en omfattende effekt på trivsel og sundhed generelt. 

For nogen af os betyder et år måske ikke så meget i det store billede. For andre er det en evighed. Og her tænker jeg især på vores børn og unge. Adskillige undersøgelser viser allerede, at nedlukningen har trukket store veksler på dem.

Det er én af grundene til, at vi i Danske Regioner har fundet det nødvendigt at nedsætte et ekspertpanel, der skal adressere netop konsekvenserne for sundhed og trivsel. Både så vi bliver klogere på konsekvenserne, men også, så vi har mulighed for at handle på dem.

Og alt sammen viser det, at det med retten til at forsamles ikke bare handler om at beskytte den politiske meningsdannelse. At vi kan forsamles, er faktisk helt afgørende for os som mennesker. 

Vores foreninger, vores fællesskaber – er en del af, hvem vi er, og en del af det, der får os til at klare livets bump og til at trives og finde den energi, der er så afgørende både for den enkelte, men også for hele vores samfund. På en Grundlovsdag som i dag, er også dét værd at huske på!

Grundloven er imidlertid også rammen om vores demokrati. Et demokrati, som det danske samfund også har brug for, trives. Og ligesom et fællesskab, så kræver et demokrati løbende pleje og opmærksomhed.

Til efteråret er der valg til kommuner og regioner. Både i kommunerne og regionerne gør vi meget ud af, at opfordre borgerne til at stemme. Hvorfor, spørger I måske? - Er det da ikke op til den enkelte?

Jo, helt bestemt. Men vi er bare nødt til at hjælpe hinanden med at passe på vores demokrati. Jeg vil vove den påstand, at selvom vi rutinemæssigt og gerne holder skåltaler for det lokale demokrati, så er det endnu et eksempel på noget, vi først for alvor vil mærke rækkevidden af og betydningen af, hvis det stækkes.

I regionerne og kommuner forvalter vi en meget stor del af de offentlige budgetter. Og selvom vi træffer vigtige oplysninger om alt fra sygehuse og ambulancer til folkeskoler og vindmølleplaceringer, så er der faktisk færre af danskerne, der stemmer til kommunalvalg og regionsrådsvalg.

Og blandt de helt unge er der lavere valgdeltagelse end blandt resten af befolkningen.

Derfor lavede kommunerne og regionerne sammen en kampagne ved sidste valg - “Tænk dig om før du IKKE stemmer”. Med en henvisning til nogle af de mange opgaver, som vi løser - og som vedrører borgerne. I en skrækindjagende video så man f.eks. en ung, skrækslagen mand ligge klar til at få savet benet af af en stor slagter-lignende mand - hvorefter budskabet var, at man vel skal være meget glad for, at der er nogen, der interesserer sig for lægedækningen.

Det var anledningen til dialog og eftertanke i forhold til, hvad ens stemme i virkeligheden er indflydelse på. Og vores undersøgelser viste, at de små videoer var med til at vække en eftertænksomhed og få flere til at overveje at stemme. Ja faktisk stemte hele 17 procentpoint flere af de 18-årige i 2017, end tilfældet var i 2009, 8 år tidligere. Det synes jeg er dejligt - og på en demokratiets festdag som i dag, er det værd at glæde sig over. Jeg håber meget, at tendensen fortsætter til efteråret.

Nogen vil måske spørge, hvorfor det egentlig er vigtigt, at vores demokrati og folkestyre favner opgaverne i kommunerne og regionerne. 

Sidder vi ikke bare med kedelig drift, som vi kunne overlade til andre, bliver jeg af og til spurgt. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes, at vi som borgere nogle gange sætter for lidt pris på den demokratiske og folkevalgte forankring, som vores lokale demokrati sikrer.

Bare for at tage udgangspunkt i min egen dagligdag - så synes jeg, at en folkevalgt forankring af noget så vigtigt som vores fælles sundhedsvæsen er helt afgørende. Vi bruger mere end 120 mia. om året - og det er et emne der vedrører og optager danskerne: uanset om det er kræft, lægedækning, psykisk sygdom eller noget helt andet.

Og den der opfattelse, som man nogle gange kan få i medierne af, at politikerne træffer tossede beslutninger - men hvis det var de professionelle (i sundhedsvæsenet: lægerne og djøf´erne - eller de to i kombination) så gik det hele meget bedre. Er den opfattelse nu også korrekt?

Jeg anerkender, at der i politik kan ”gå politik i den”. Og selv som politiker kan man blive træt af nogle af de situationer, hvor ”der går politik i den”. Der var en gang en kær gammel ven og politisk kollega, som jævnligt mindede mig om, at vi har de politikere, som vælgerne har givet os. 

Det husker jeg altid i de situationer. Men lad mig vende den om og sige, at i mine 16 år i politik - og mit lange arbejde med sundhedsvæsnet - så kan det altså også være godt, at der går politik i den.

Fx. når lægerne ikke mener, at man behøver operere gamle fru Jensen for en brækket hofte de første 3 døgn - for hun tager jo ikke lægefaglig skade af det - så minder jeg gerne som politiker om, at der altså også er andre tilgange til det. Værdighed og anstændighed fx.

Jeg tror faktisk, det er klogt at have politikere til at tage ansvar - og til at blande sig, og til engang i mellem at lade der “gå politik i den”.

Og ja, vi har de politikere, vælgerne har givet os. Og ja, det er nemt – for ikke at sige nemmest – at brokke sig over de beslutninger, de tager. Men vi har alle et ansvar for, at vores demokrati fungerer. 

Som jeg sagde før: et demokrati kræver også pleje og opmærksom for at trives, og vi har et ansvar for at passe på vores demokrati. 

Som borgere har vi et ansvar for at engagere os. Og hvis alle andre end én selv endnu ikke har forstået, hvad de gode løsninger på et givet problem er – så har man måske ovenikøbet et ansvar for at stille sit eget kandidatur til rådighed. 

Som politikere har vi også et ansvar. Både for at forvalte vores mandat. Men i høj grad også for at invitere borgerne til engagement. Til at inddrage – i disse tider vil nogen måske sige: samskabe. Lytte. Blive klogere. Men også at stå fast, hvis vores fornemmelse siger, at det er det rigtige. Til syvende og sidst indtil vi står overfor vælgerne på valgdagen.

Som Churchill engang sagde, er demokrati den værste styreform, der findes – når man altså ser bort fra alle de andre. På en Grundlovsdag i kølvandet på et år, hvor vi er blevet mindet om værdien af vores frihedsrettigheder, og kan tale mere aktuelt og vedkommende om dem, end i årtier. 

Så håber jeg ikke, at vi nogensinde kommer i en situation, hvor vi på tilsvarende vis står med en brændende platform under det lokale demokrati, når vi skal holde vores grundlovstaler. Jeg håber, vi kan hjælpe hinanden med at tage ansvar for det og passe på det. Og at vi i et år, hvor vi til efteråret skal til valg til kommuner og regioner, vil fejre vores fælles demokrati og bevise værdien af det. 

Danmarks Riges Grundlov – og de rettigheder, den har givet os, og det demokrati den er rammen om - er stadig aktuelle; stadig debat værd; stadig kamp værd. Og det gør vi klogt at huske, og ikke mindst: at hjælpe hinanden med at huske.

GOD GRUNDLOVSDAG

NYHEDSBREV FRA VENSTRE

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste