Taler

Grundlovsdag 2021 - tale af Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen

Til Grundlovsdag den 5. juni 2021 holdt Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen tale.

5. juni 2021 kl. 07:44

Til Grundlovsdag den 5. juni 2021 holdt Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen tale. Du kan genlæse talen her.

Det talte ord gælder

I dag er det Grundlovsdag.

De lyse nætters tid er over os, og den danske sommer er klar til at omfavne os igen efter et helt års fravær.

I dag er desværre også dagen, hvor vi tager afsked med en sand statsmand, når Poul Schlüter bliver bisat fra Holmens Kirke i København.

Schlüter er et forbillede for det borgerlige Danmark. Også for mig både politisk og menneskeligt. Som barn var han først og fremmest min fars gode kollega.

En hyggelig voksen, der kom i vores hus, og som fiskede sammen med mig ved Marienborg. Men han var også statsministeren, der fik Danmark på ret kurs. Han var et menneske, der aldrig følte sig hævet over andre. Han var generøs overfor dem, som han mødte, med både sin tid, sin viden og sin gode humoristiske sans.

Han gjorde en forskel for Danmark, og satte sine aftryk på vores land. Vi vil ære hans minde, og det er kun passende, at han begraves lige netop i dag på Grundlovsdag.

For det er grundlovsdag, og det er en sand fornøjelse at kunne stå foran jer i dag. Danmark er ved at lægge coronaepidemien bag sig, og vi kan mødes igen.

Hvor træls den end har været, så blev Coronakrisen på mange måder et højdepunkt for vores fællesskab i Danmark.

Vi tog hver især et personligt ansvar for at komme igennem en svær tid. Vi viste hensyn til hinanden, og vi viste omtanke. Det skal vi holde fast i.

Så vi husker hinanden på, at et stærkt fællesskab er summen af vores individuelle handlinger. Vi giver kun fællesskabet liv ved at deltage og ved at bidrage aktivt til det.

Dét bragte os gennem krisen.

Desværre blev coronakrisen også et lavpunkt for vores folkestyre.

Da frygten først fik fat, blev det samarbejdende folkestyre sat på pause, og de principper og værdier, som udspringer af vores grundlov, blev tilsidesat.

Corona-epidemien lærte os, at det utænkelige rent faktisk kan ske, og at vi aldrig kan tage noget for givet.

Den lektie tager jeg med mig, mere end nogen anden.

Som formand for Venstre har corona også gjort det helt tydeligt, at der mere end nogensinde er brug for vores parti.

Der er brug for den borgerlige og liberale stemme i dansk politik. For den sunde fornuft. For partiet, der insisterer på det personlige ansvar. For partiet, som værner om danskernes frihed.

Det parti er og bliver Venstre.

Når corona-epidemien helt har sluppet sit greb om Danmark, så frygter jeg, at vi vil stå med et forandret Danmark. Et Danmark, der er fattigere i mere end én forstand.

Et Danmark som er mindre frit. Som lukker sig overfor omverdenen. Og et Danmark, som har markant dårligere forudsætninger for at investere i fremtiden.

For Danmark bevæger sig på flere områder i en forkert retning, og det er kun blevet forstærket det seneste år.

Vi oplever et politiske skred, der risikerer at sætte sit præg på Danmark i mange år frem, hvis vi lader stå til.

Men det gør Venstre selvfølgelig ikke. Og når jeg derfor ser fremad, er der tre afgørende kampe, som vi må og skal vinde, hvis Danmark fortsat skal være et frit, rigt og trygt land.

Den første er, at vi skal kæmpe for et Danmark, der er åbent for verden.

Succesfulde lande er åbne over for deres omverden. De er nysgerrige, og de inviterer nye ideer, teknologi, talenter og kapital ind. Deres indbyggere omfavner frihandel, og de engagerer sig internationalt for at sætte præg på verden.

Danmark har i årevis nydt godt af en åben og fri verdensøkonomi og en international retsorden. Det har givet os gode vilkår som en lille, åben økonomi med stærke demokratiske værdier.

Vi har også tradition for at engagere os i internationalt samarbejde i EU, NATO og FN. Og vi har flere gange været klar til at gå i krig for det, vi tror på: For fred i frihed. Også for andre end os selv. 

Men noget er blevet anderledes herhjemme.

Vi er gået fra at hylde det nationale og de danske værdier, til at vi nogle gange stiller det op som en modsætning til internationalt udsyn, det åbne sind og internationalt samarbejde.

Den modsætning er bare falsk.

Derfor er den første, vigtige kamp at holde fast i Danmarks åbenhed. Vi skal turde stole på, at vores værdier og vores samfundsmodel kan stå distancen internationalt. For det kan de.

Samtidig skal vi have en helt klar forståelse af, at der skal være styr på indvandringen og integrationen, hvis danskerne skal holde fast i deres åbne sind. Det er forudsætning 

Vi har plads til kulturelle og religiøse forskelle i Danmark – selvfølgelig har vi det. Og det skal vi blive ved med at have. For der er mange måder at være dansk på.

Så længe der bare aldrig er tvivl om, at fundamentet for vores samfund er demokratiske værdier og liberale frihedsrettigheder. Og at de værdier og frihedsrettigheder kommer først, hvis man vil være borger i Danmark. Uden forbehold.

Så selv om det er en polariseret debat, må vi skille tingene ad.

Vi vil have styr på tilstrømningen af asylansøgere, samtidig med at vi åbner vores arbejdsmarked for dygtige talenter fra udlandet, som kan være med til at skabe værdi for Danmark.

De to ting kan vi godt balancere i Venstre, og med det afsæt skal vi fastholde et Danmark, der er åbent for verden omkring os.

Vi skal også kæmpe for et rigt Danmark. Det er den anden afgørende kamp. Ikke fordi velstand er et mål i sig selv, men for de muligheder, der følger med.

Coronakrisen har åbnet statskassen på vid gab. Med statsministerens egne ord, er det blevet gammeldags at bekymre sig om, hvor pengene skal komme fra. Men det er jo også et nemt synspunkt, når regeringen har hævet skatten næsten 40 gange.

Christiansborg befinder sig lige nu i en ansvarsløs tid.

En tid hvor traditionelle borgerlige dyder som økonomisk ansvarlighed og respekten for de borgere, der betaler skat af deres arbejde, er under pres.

Jeg gik ind i politik, fordi jeg syntes, at for mange politikere manglede en helt basal forståelse for, at pengene skal tjenes, før de kan bruges. Her ti år efter, at jeg forlod erhvervslivet for Christiansborg, må jeg konstatere, at udfordringen kun er blevet større. 

Det bekymrer mig virkelig.

Og det burde bekymre os alle sammen dybt. For det betyder, at vi får problemer med at holde fast i kvaliteten af vores velfærdssamfund.

Det risikerer at betyde dårligere uddannelser til vores børn. At vores sundhedsvæsen vil halte efter andre landes. Det betyder færre muligheder for at sikre udvikling i hele vores land.

Og så betyder det, at der ikke bliver råd til at indfri de høje klimaambitioner, som Venstre sammen med Folketinget har været med til at vedtage på vegne af et stort, bredt flertal af danskerne.

Vi kan kun lykkes med alt det, hvis vi løfter væksten i Danmark. Som samfund bliver vi nødt til at have som mål, at Danmark skal være det bedste sted at starte og drive en virksomhed.

Det er ikke af hensyn til erhvervslivet. Det er af hensyn til alle os andre, som er helt afhængige af erhvervslivets succes. For man kan altså ikke diskutere, at det er dér, pengene tjenes.

Hvis ikke Venstre og det borgerlige Danmark står fast her, så skrider grundlaget for vores velstand og succes. Så frygter jeg, at samfundskontrakten rives over. Når færre skal betale for flere.  Og så frygter jeg, at vores børn får færre muligheder i livet, end vi har haft.

Derfor bliver vi nødt til at fortsætte med at reformere og udvikle Danmark, så flere bidrager til vores fællesskab ved at arbejde. Så flere får mulighed for at blive herre i eget liv.

Vi har for mange, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Måske fordi deres kompetencer ikke er fulgt med, eller fordi der ikke er tilstrækkelig fleksibilitet til at folk kan blive ved, selvom de er kommet lidt op i årene og fortsat har lyst og evne til at bidrage.

Vi har for mange unge, der ikke tager en uddannelse - og vi har nogle, der omvendt har svært ved at finde et job, hvor de kan bruge deres uddannelse.

Vi kommer til at mangle dygtige faglærte. Og vi mangler allerede i dag både dansk og international arbejdskraft for at gribe det opsving, som allerede nu tegner sig efter genåbningen af samfundet.

Der er nok at tage fat på. Ikke mindst på uddannelsesområdet.

Alt efter temperament kan man kalde det første eller anden generationsreformer. Men uanset hvilken mærkat, man sætter på det, så er reformernes tid ikke forbi.

Hvis regeringen derfor mener det alvorligt. Hvis de rent faktisk vil hæve ambitionerne og kigge længere frem end næste folketingsvalg. Så er Venstre klar.

Endelig skal vi kæmpe for et friere Danmark. Så det er danskerne, der selv bestemmer over deres egne liv og deres egen hverdag. Så vi alle er mennesker og borgere – ikke cpr-numre og klienter.

Socialdemokratiet er villige til at gå langt med kontrol og styring for at tvinge samfundsudviklingen i deres retning. 

Coronakrisen har forstærket udviklingen, men det handler grundlæggende om en rodfæstet socialdemokratisk opfattelse af, at staten er et værktøj til at fremtvinge et bestemt samfund. Og så må vi danskere ellers bare rette ind.

Centralisering, magtfuldkommenhed og ensretning, har været overskriften i det forgangne år. Eksemplerne taler for sig selv:

Justitsministeren mener, at mere overvågning af borgerne giver mere frihed. Og han foreslår, at almindelige, lovlydige borgere fremover kan få bøder for at være på de steder, hvor andre skaber problemer.

Erhvervsministeren udskammer erhvervsliv, virksomheder og banker. Kalder nye skatter for ”samfundsbidrag”.

Undervisningsministeren kæmper imod de frie skoler. Og Uddannelsesministeren kæmper imod private alternativer til statslige videregående uddannelser for at undgå konkurrence. For tænk nu hvis alternativerne var bedre.

Beskæftigelsesministeren bruger en sundhedskrise til at forskelsbehandle virksomheder.

Socialministeren er i ideologisk kamp mod private, der leverer velfærd.

Statsministeren lukker et helt erhverv på et pressemøde – uden lovhjemmel og uden en klar anbefaling fra myndighederne.

Eksemplerne er mange. Og de er for mange til, at det er tilfældigt.

Det er en værdikamp, som vil forandre og ensrette vores samfund, hvis vi ikke kæmper imod.

Det vil gøre Danmark til et samfund, hvor der pejles efter middelmådigheden og det gennemsnitlige. Hvor friheden begrænses, og hvor borgerne ikke har valg.

I dag er det grundlovsdag.

Før grundloven kunne du kun få indflydelse på dit eget liv, hvis dine forfædre havde haft det før dig. Du blev kun hørt, hvis du var noget værd. Med demokratiet ændrede det sig.

I dag er alle noget værd. Det er ikke længere din baggrund, der skal definere, hvordan du skal leve dit liv.

Det bestemmer du kun selv. Det er dit liv, ikke nogen andres.

Grundlovsdag er en kærkommen lejlighed for vores parti til at hæve blikket over en ofte hektisk hverdag på Christiansborg. Til at forsikre hinanden i, at der fortsat pejles efter tydelige mål, som er funderet i stærke liberale værdier.

Og vores mål - de er klare.

Det gælder et åbent Danmark, et rigt Danmark og et frit Danmark. Det er de tre politiske kampe, som Venstre står overfor efter en voldsom corona-epidemi.

Der er brug for et borgerligt og liberalt alternativ. Så danskerne får et valg, og ikke blot nuancer af rødt.

Danmark skal være mulighedernes land – også for dig.

Det skal være landet, hvor du selv bestemmer din fremtid, og hvor det kun er dine egne evner og ambitioner, der sætter grænser for, hvor langt du kan nå.

Vi skal ikke være et land, hvor der bliver set skævt til en, hvis man stikker ud eller drister sig til at tænke nyt eller have ambitioner.

Tværtimod skal vi hylde dem, der netop har ambitioner. Dem, der insisterer på at gå egne veje og som tager ansvar for deres eget liv. Uanset hvordan, det ser ud.

Med de ord, vil jeg ønske jer alle en rigtig god Grundlovsdag

NYHEDSBREV FRA VENSTRE

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste