Efter melding fra Venstres formand styrker regeringen nu indsatsen mod problemulve

30. april 2025 kl. 14:20

Danskernes tryghed må og skal komme før ulvens. Det er Venstres klare holdning, at det skal være meget lettere at regulere problemulve i Danmark.

Efter offensive meldinger fra Venstres formand tidligere på måneden har regeringen nu præsenteret en handlingsplan, der skal få ulvene væk fra byerne og sikre en bedre forvaltning af husdyr i risiko for ulveangreb. 

I april 2025 meddelte Venstres formand, at vi i Danmark bør lade os inspirere af Sverige, hvor der allerede i dag er bedre muligheder for at regulere ulve.

Regeringen har nu præsenteret en ny ulvehandlingsplan med en række indsatsområder, som skal få ulvene væk fra byerne og sikre bedre forvaltning af husdyr i risiko for ulveangreb.

Ulvehandlingsplanen indeholder blandt andet indsatser, såsom:

  • Ulve, der fortsætter med at færdes i byområder trods forsøg på bortskræmning, skal identificeres som problemulve og derpå kunne reguleres.
  • Der iværksættes også frivillige tryghedskorps, der kan skræmme ulvene væk fra byer.
  • Det bliver muligt at regulere problemulve, der angriber husdyr bag hegn, allerede når der har været ét angreb på husdyr bag ulvesikret hegn i det pågældende område.
  • Relevante myndigheder, Vildtforvaltningsrådet og relevante husdyrholderorganisationer skal samlet se på, hvordan vi kan sikre bedre beskyttelse af husdyr i ulveområder og bedre forvaltning og kompensation.

Regeringens ulvehandlingsplan er et skridt i den rigtige retning. I Venstre er vi bevidste om, at vi ikke er i mål. Vi skal gøre mere for, at ulvene ikke skaber utryghed i Danmark. Den kamp fortsætter vi med i den kommende tid.

Den samlede ulvehandlingsplan kan læses her.

Nyhedsbrev fra Venstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Tilmeld