Danmark tager europæisk lederskab: Et stærkt Europa i en verden i forandring

2. juli 2025 kl. 10:47
Danmark har overtaget formandskabet for EU, og Århus danner rammerne for den officielle åbning i morgen. Med europaminister Marie Bjerre i spidsen lægger regeringen op til et ambitiøst og handlekraftigt halvår, hvor vi under overskriften ”Et stærkt Europa i en verden i forandring” vil arbejde for at styrke EU’s forsvar, konkurrenceevne og den grønne omstilling.
Det danske EU-formandskabs opgave er enkel, men uhyre vigtig. Vi skal holde sammen på EU-samarbejdet og sikre et enigt EU, som gennem handlekraft og villighed til at træffe de svære beslutninger kan træde ind i fremtiden og udfylde dets fulde potentiale.
"I en ny geopolitisk situation skal Europa være langt stærkere - både økonomisk, politisk og militært. Det er nu vores opgave at arbejde for, at det kommer til at ske," fastslår europaministeren og understreger, at vi står midt i en usikker verden. Krigen i Ukraine, handelskonflikter og et stigende innovationsgab er centrale udfordringer, EU bliver nødt til at tage hånd om i den kommende tid. Danmark og Venstre står klar til at tage ansvar og vise vejen.
I en ny geopolitisk situation skal Europa være langt stærkere - både økonomisk, politisk og militært. Det er nu vores opgave at arbejde for, at det kommer til at ske.Marie Bjerre, europaminister
Det danske EU-formandskabs opgave er enkel, men uhyre vigtig. Vi skal holde sammen på EU-samarbejdet og sikre et enigt EU, som gennem handlekraft og villighed til at træffe de svære beslutninger kan træde ind i fremtiden og udfylde dets fulde potentiale.
Vi står midt i en usikker verden. Krigen i Ukraine, handelskonflikter og et stigende innovationsgab er centrale udfordringer, EU bliver nødt til at tage hånd om i den kommende tid. Danmark og Venstre står klar til at tage ansvar og vise vejen.
Et sikkert, konkurrencedygtigt og grønt Europa
De to hovedprioriteter under dansk EU-formandskab er:
- Et sikkert Europa - med målet om, at EU skal kunne forsvare sig selv senest i 2030. Danmark vil fremme investeringer i den europæiske forsvarsindustri, styrke samarbejdet med Ukraine og arbejde for fremskridt i EU’s udvidelsesforhandlinger.
- Et konkurrencedygtigt og grønt Europa – med fokus på at reducere bureaukrati, styrke kapitaladgangen for virksomheder, udbygge handelsaftaler og fremme grøn teknologi og energiinfrastruktur.
Konkret kommer vi til at arbejde på at sikre fremskridt og på nogle områder lukke forhandlinger på en lang række områder, herunder:
- Afslutte forhandlinger om Kommissionens første forenklingspakke, og dermed skærer en stor del bureaukrati væk til gavn for europæiske virksomheder
- Arbejde for fremskridt i udvidelsesforhandlinger, særligt med Ukraine
- Afslutte forhandlinger på lægemiddelpakken, så vi sikrer en stærkere konkurrenceevne for vores lægemiddelindustri
- Afslutte forhandlinger på nye genomteknikker, der kan styrke vores fødevarerproduktion og gøre vores afgrøder mere modstandsdygtige over for vind og vejr
- Sikre et ambitiøst 2040-klimamål inkl. et stærkt 2035 delmål
- Starte forhandlingerne om det næste europæiske budget
- Afslutte forhandlinger om styrkelse af den europæiske forsvarsindustri
- Starte forhandlinger om fremtiden for europæisk landbrug
Og meget mere.
Et spændende og vigtigt halvår
Som I kan se, bliver det et både spændende, vigtigt og travlt halvår, vi går imøde.
Heldigvis er både vi, vores kollegaer i regeringen og hele embedsapparatet helt klar og fuldt forberedt. Vi er klar til at sikre et stærkt og leveringsdygtigt formandskab, der gavner både Europa og Danmark.
Formandskabet vil byde på over 200 møder og konferencer i Danmark, herunder topmøder og uformelle ministerrådsmøder i byer som Horsens, Herning, Aarhus, Aalborg og København.
Hold dig opdateret
Husk også, at du kan holde dig orienteret om det danske EU-formandskab på følgende sociale medier:
Nyhedsbrev fra Venstre
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.