Det giver den enkelte mere frihed og flere muligheder, når man har et arbejde. Derigennem kan man forsørge sig selv og sin familie. Man får mere frihed og flere muligheder for at leve det liv, man ønsker.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Det har Venstre arbejdet for i mange år. Vi har givet målrettede skattelettelser til danskere i arbejde. Det har været nødvendigt og retfærdigt for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde for kassemedarbejderen, for SOSU’en og for alle andre i hårde job.

Vi har også i opposition bl.a. foreslået at øge beskæftigelsesfradraget, så forskellen mellem at være på passiv forsørgelse og at være i arbejde øges. Nu vil vi tage de næste skridt og vil gøre det mere attraktivt at komme i fuldtidsbeskæftigelse

Venstres politik har skabt resultater. Vi er ikke i mål endnu med at få flere folk med i det danske arbejdsfællesskab. Derfor har vi allerede præsenteret en lang række konkrete forslag med bl.a udspillet “Flere indvandrere og flygtninge skal bidrage til fællesskabet”. Dette udspil bygger videre på det og tager de næste skridt for at sikre, at det kan betale sig at arbejde.

Men alligevel er der 225.000 danskere, der fortsat har en lille økonomisk gevinst ved at gå på arbejde i stedet for at modtage offentlige overførsler. Selvom vi er kommet langt, er der derfor stadig potentiale til mere.

Samtidig er mange danske familier presset af stigende forbrugerpriser. Danskerne oplever den største stigning i forbrugerpriserne i knap 40 år. Det er blevet dyrere at være dansker. Det er det pga. prisstigninger på bl.a. energi og fødevarer. Men det er det også, fordi vi har en socialdemokratisk regering, som har hævet skatter og afgifter mere end 40 gange for over 10 mia. kr.

Venstre vil sikre økonomisk tryghed om danskernes økonomi. Vi vil give en skattelettelse til hårdtarbejdende danskere, så de får flere penge mellem hænderne. Og endelig skal vi sikre, at danske virksomheder og den offentlige sektor har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Vi skal have flere på fuldtid, og vi skal sikre, at det i endnu højere grad kan betale sig at arbejde ekstra.

Derfor præsenterer Venstre 11 konkrete forslag, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

For mange danskere er i dag ufrivilligt på deltid. Deres muligheder for at tage et fuldtidsarbejde er begrænsede, selvom de gerne vil.

Har man et fuldtidsjob, giver det mere frihed og flere muligheder for den enkelte og for samfundet. Flere danskere, der kan og vil arbejde fuldtid, skal have gode muligheder for det.

En skattelettelse for fuldtidsbeskæftigelse

Venstre ønsker et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til at bidrage med det, den enkelte kan.

Der skal være gode muligheder for fx at arbejde deltid, hvis det er det, man ønsker.

Men det må omvendt også være sådan, at der er stærke incitamenter til at bidrage med flere timer, hvis man kan og vil. Det er godt for den enkelte. Og det er godt for samfundet.

Et fuldtidsarbejde giver mere luft i privatøkonomien for den enkelte i hverdagen. Og det giver samfundet flere muligheder for at prioritere de ting, vi gerne vil – fx vores fælles velfærd og den grønne omstilling.

I dag er der over ½ mio. personer, der arbejder i deltidsstillinger. Mange danskere går ned i tid i forbindelse med eksempelvis at blive forældre. Men få kommer tilbage på fuldtid. Siden 2008 er der kommet 30.000 flere deltidsansatte.

Vi vil gøre det mere attraktivt for dem, der er i deltidsbeskæftigelse at gå på fuldtid. Hvad end det gælder forældre på deltid, hvor børnene er blevet større, eller de selv er ufrivilligt deltidsbeskæftigede.

Venstre vil sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde fuldtid i Danmark.

Skattelettelsen for fuldtidsbeskæftigelse gives i form af et nyt, målrettet fradrag til personer i fuldtidsbeskæftigelse.

Potentialet for flere fuldtidsbeskæftigede i Danmark er stort. Hvis alle deltidsansatte overgår til fuldtid, vil det svare til 95.800 ekstra beskæftigede målt i fuldtidspersoner. Selv hvis det lykkes at få udnyttet blot 10 pct. af det potentiale, vil det medføre 9.500 ekstra beskæftigede målt i fuldtidspersoner.

Venstre vil afsætte 3 mia. kr. årligt til at indføre et særligt fradrag til fuldtidsbeskæftigede.

Flere på fuldtid i den offentlige sektor

Venstre ønsker, at flere fastansatte i den offentlige sektor ansættes på fuldtid. Det gør vi, fordi det giver den enkelte flere muligheder. Og fordi vi er afhængige af arbejdskraften, hvis vi fortsat skal sikre, at den offentlige sektor leverer service af høj kvalitet.

Venstre mener, at udgangspunktet i den offentlige sektor bør være, at der ansættes til fuldtidsarbejde. Et fuldtidsarbejde giver mere frihed og flere muligheder. I dag arbejder 218.000 ansatte på deltid i den offentlige sektor i gennemsnit 31 timer om ugen.

Omkring halvdelen af de ansatte inden for sygeplejersker- og jordmoderarbejde i den offentlige sektor er deltidsansatte. Det svarer til over 25.000 sygeplejersker og jordmødre i den offentlige sektor, der arbejder på deltid.

Hvis vi kan opfylde noget af det store potentiale i at få flere i den offentlige sektor på fuldtid, vil det hjælpe betydeligt på den store mangel på arbejdskraft, der særligt udfordrer vores sundhedsvæsen.

Venstre vil derfor sikre, at offentligt ansatte får bedre og flere muligheder for at have et fuldtidsarbejde.

I den offentlige sektor er der et stort potentiale for, at flere arbejder på fuldtid. Hvis blot 10 pct. af de nuværende deltidsansatte i den offentlige sektor overgår til fuldtid, vil det medføre 3.700 ekstra offentligt ansatte fuldtidspersoner. Det er medarbejdere, der kan hjælpe med at løfte velfærden.

Deltidsansatte skal have ret til en samtale om at komme på fuldtid

349.000 er ansat på deltid i den private sektor med en gennemsnitlig arbejdstid på 31 timer om ugen. Det vidner om behovet for at skabe flere muligheder og rettigheder til at have en fuldtidsstilling i den private sektor.

Der bør ikke være danskere på arbejdsmarkedet, der er uønsket på deltid. Og det er et politisk ansvar at give dem bedre mulighed for et fuldtidsarbejde.

Venstre ønsker at fremme flere fuldtidsansættelser, fordi det giver flere muligheder for den enkelte til at forme sit eget liv.

Virksomhederne vil også drage nytte af, at de kan få deres eksisterende deltidsansatte medarbejdere til at overgå til fuldtidsbeskæftigelse, så omkostningerne ved fx nyansættelser minimeres.

Potentialet for at bringe flere deltidsansatte i den private sektor i fuldtidsbeskæftigelse er stort. Hvis blot 10 pct. af de nuværende deltidsansatte overgår til fuldtid, vil det medføre 5.800 ekstra privat beskæftigede målt i fuldtidspersoner.

Det skal kunne betale sig at arbejde for alle dem, der står tidligt op om morgenen og passer deres arbejde. De bør have en ekstra gevinst ved at tage ansvar og løse konkrete opgaver - uanset hvad opgaven er. Alt andet er respektløst overfor deres arbejdsindsats.

Det er en tragedie, hver gang en dansker i længere tid havner i arbejdsløshed frem for et arbejde. Når det sker, har vi som velfærdssamfund fejlet. Venstre vil derfor skabe et ydelsessystem, hvor det for flere kan betale sig at arbejde.

Kontanthjælpsloftet skal genindføres

Kontanthjælpsloftet bidrager til, at det kan betale sig at arbejde i Danmark.

Det sikrer, at der er et loft for, hvor meget man kan modtage i samlet offentlig ydelse, når man er i kontanthjælpssystemet.

Den socialdemokratiske regering har valgt at hæve ydelserne til personer i kontanthjælpssystemet, så det bliver mindre attraktivt at arbejde. Og de har valgt at afskaffe kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpen er ikke - og skal ikke blive til - en permanent ydelse. Alligevel er der næsten 7.000 personer, som har været i kontanthjælpssystemet i 10 år i streg. Og der er mere end 2.000 med ikke-vestlig baggrund, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år.

Vi skal sikre et ydelsessystem, der bringer personer i arbejde.

Vi vil genindføre det kontanthjælpsloft, som Venstre stod i spidsen for at indføre, da vi sidst havde regeringsansvaret. Kontanthjælpsloftet skal være med til at sikre, at flere bliver en del af et forpligtende arbejdsfællesskab.

Nej tak til højere offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere

Regeringen valgte - trods løfter om det modsatte - som noget af det første efter dens tiltrædelse at hæve de offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere. Det er den helt forkerte vej at gå.

Konkret har regeringen valgt at give et ekstra skattefrit tilskud til især arbejdsløse indvandrere. Resultatet af regeringens politik er, at især arbejdsløse indvandrere i kontanthjælpssystemet får 2.000 kr. mere skattefrit om måneden.

Det startede som midlertidige ekstra ydelser til især arbejdsløse indvandrere. Det er nu blevet permanent, efter at regeringen har indgået en aftale om højere ydelser til især arbejdsløse indvandrere med de røde partier.

Det er Venstre imod.

For det første gør de højere ydelser det mere attraktivt at være på passiv forsørgelse. For det andet risikerer vi, at de højere ydelser tiltrækker flere asylansøgere til Danmark. En sådan situation vil kun forværre de integrationsudfordringer, vi allerede har.

Vi har allerede lanceret et integrationsudspil, der skal sikre, at flere flygtninge og indvandrere kommer til at bidrage til fællesskabet. Forslagene i det udspil står vi i dag på ryggen af. Det er afgørende, at vi får flere flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet.

Kontanthjælpsmodtagere skal også kunne erklæres jobparate til deltidsjob

Selv 10 timers ugentligt arbejde er værdifuldt for den enkelte i arbejde og deres familier. Det gør en verden til forskel at vokse op med forældre, der tager ansvar og tager et arbejde. At kunne være jobparat til et deltidsarbejde på 10 timer er mere værdifuldt end at være på passiv offentlig forsørgelse med 0 timers arbejde.

Derfor vil Venstre sikre, at udgangspunktet for kontanthjælpsmodtagere er, at de er jobparate, selvom de kun er jobparate til 10 timers arbejde om ugen. Når man er jobparat, skal man stå til rådighed for arbejde og aktivt søge job.

På arbejdsmarkedet er der mange danskere, der ikke har arbejdsevne til 37 timers arbejde om ugen. Og for dem er det helt afgørende for deres liv, at de kan bidrage på arbejdsmarkedet, selvom det ikke er på fuldtid.

For hver times arbejde giver værdi for samfundet og for den enkelte.

Den indretning af arbejdsmarkedet skal vi overføre til ydelsessystemet, så personer, der ikke har en arbejdsevne på 37 timer om ugen stadig, kan komme et skridt tættere på arbejdsmarkedet og ikke risikere at være fanget unødigt længe i systemet.

Kun i de tilfælde, hvor en person helt åbenlyst ikke er klar til en jobrettet indsats som følge af sociale eller helbredsmæssige problemer, kan de visiteres som værende ikke-jobparate.

Det skal kunne betale sig at arbejde for fleksjobbere

Den nye fleksjobordning blev indført for at forbedre mulighederne for personer på kanten af arbejdsmarkedet til at tage del i det arbejdende fællesskab. I et fleksjob kan man arbejde under 10 timer om ugen og så løbende gå op i timer på den arbejdsplads, man er tilknyttet.

Den nye fleksjobordning skal sikre, at danskere, der ellers ville være endt på førtidspension eller langvarig kontanthjælp, kan få en fod ind i arbejdsfællesskabet.

Men den nye fleksjobordning har betydet, at det for mange i dag på ordningen slet ikke kan betale sig at arbejde ekstra timer. For mange fleksjobbere kan det ikke betale sig at arbejde ekstra, sådan som reglerne er i dag.

Det, synes vi, er dybt urimeligt for den enkelte på fleksjob. Det skal kunne betale sig at arbejde.

Det er i samfundets såvel som den enkeltes interesse, at der altid skal være en ekstra tilskyndelse til at arbejde - også for fleksjobbere. Ellers risikerer man at blive parkeret på ordningen og ikke træde ind på arbejdsmarkedet.

For danskere i fleksjob skal det også kunne betale sig at arbejde flere timer. Alt andet er helt urimeligt. Vi vil sørge for, at der kommer en ny model for fleksjobbere, der netop vil sikre, at det altid kan betale sig for dem at arbejde.

Højere dagpengesats skal afskaffes

Regeringen har hævet dagpengesatsen, så det er blevet mindre attraktivt at arbejde. Det er den forkerte vej at gå.

Den højere dagpengesats betyder, at 140.000 danskere vil tjene mindre ved at arbejde, end mange arbejdsløse vil kunne få i offentlig ydelse. Det er dybt urimeligt. Det skal kunne betale sig at arbejde.

Det er godt at have et arbejde. Man løser en konkret og værdsat opgave for andre mennesker. Det er noget ganske særligt at have et arbejde og bidrage til et arbejdsfællesskab, hvor man står til ansvar for andre.

Venstre vil derfor have flere danskere og nytilkomne med i det danske arbejdsfællesskab. Så de kan bidrage til et godt og sundt velfærdssamfund og i højere grad forsørge sig selv og sin familie.

Udvidet isbryderordning for personer langt fra arbejdsmarkedet

I dag eksisterer isbryderordningen målrettet personer med handicap, der er langt væk fra eller på kanten af arbejdsmarkedet. Det bidrager til en nemmere vej ind på arbejdsmarkedet.

Men der findes stadig flere andre end kun personer med handicap, der er på kanten af arbejdsmarkedet. I 2018 var der knap 50.000 unge, der hverken var i gang med eller havde gennemført en uddannelse, eller havde et arbejde. Og hvis ikke-vestlige indvandrere og efterkommere var i beskæftigelse i samme grad som etniske danskere, ville det svare til omkring 70.000 ekstra personer i beskæftigelse.

Vi vil udvide isbryderordningen, så personer, der normalvis ikke kan træde ind på arbejdsmarkedet til en overenskomstbaseret løn, kan få mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet.

Disse personer, der eksempelvis kan have været mange år i kontanthjælpssystemet eller lige være kommet til Danmark som flygtning, mangler muligheden for at træde ind på det danske arbejdsmarked og forløse deres potentiale, som værdiskabende og produktiv arbejdskraft.

I takt med, at arbejdstageren bliver fortrolig med arbejdsopgaverne, lærer at begå sig på en arbejdsplads, måske lærer det danske sprog eller overvinder andre barrierer, så skabes der også mere værdi og derfor udfases løntilskuddet i takt med arbejdstagerens læringskurve.

I den konkrete udformning af den udvidede isbryderordning ønskes der at bygge videre på elementer fra den eksisterende isbryderordning, så vores forslag om en udvidet jobtilskudsordning sker i fuld overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel.

Logikken bag en isbryderordningen, hvor lønnen stiger i takt med, at medarbejderen skaber mere værdi for arbejdsgiveren, kendes fra aflønningen af lærlinge og elever under uddannelse og fra den eksisterende isbryderordning, hvor der gives løntilskud til nyuddannede personer med et handicap.

Arbejdspligt for flygtninge og indvandrere

Vi vil indføre en arbejdspligt. Vi præsenterede dette forslag for første gang med det ambitiøse udspil “Flere indvandrere og flygtninge skal bidrage til fællesskabet”. Den socialdemokratiske regering har stadig ikke indført en arbejdspligt for flygtninge og indvandrere. Det er ikke godt nok.

Kommer man til Danmark, skal man mødes med et klart krav om, at man enten finder sig et ordinært arbejde eller påbegynder en uddannelse.

Lykkes det ikke, skal kommunen forpligtes til at stille et nyttejob til rådighed for de nytilkomne flygtninge. Men det er ikke nok kun at udbrede det til de nytilkomne.

Udgangspunktet for det ydelsessystem, Venstre foreslår, er, at flygtninge og indvandrere i kontanthjælpssystemet ikke skal modtage en offentlig ydelse uden modkrav. Kommer man til Danmark, skal man mødes med et klart krav om, at man enten finder sig et ordinært arbejde eller påbegynder en uddannelse.

Lavere integrationsydelse for forsørgere

Venstre vil øge tilskyndelsen til, at flere flygtninge og indvandrere kommer i arbejde.

Venstre vil reducere integrationsydelsen for forsørgere som aftalt af VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti. Det betyder, at vi vil sænke integrationsydelsen med 2.000 kr. om måneden for enlige forsørgere. Og at vi vil sænke integrationsydelsen for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned – svarende til en reduktion på 2.000 kr. pr. husstand.

Venstre vil med dette udspil sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Vi vil give hårdtarbejdende danskere, der lige nu rammes af høje forbrugerpriser, en skattelettelse. Og vi vil sikre, at danske virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Derfor præsenterer Venstre 11 konkrete forslag.

Forslagene vil være fuldt finansieret i Venstres kommende 2030-plan. Vi vil bl.a. gennemføre en større reform af jobcentrene, som skal frigøre midler. Det har vi fremlagt et konkret udspil for, som giver et provenu på 3 mia. kr. årligt.

Vi vil med dette udspil bl.a. afsætte 3 mia. kr. til et nyt fradrag for fuldtidsbeskæftigede.

Potentialet for at få flere danskere på fuldtid er stort - både for den enkelte dansker og for statskassen. Hvis alle deltidsansatte i morgen overgår til fuldtid, vil det give omkring 96.000 ekstra beskæftigede målt i fuldtidspersoner. Dette vil kunne forbedre de offentlige finanser med over 23 mia. kr.

Selv hvis det lykkes at få udnyttet blot 10 pct. af potentialet, vil det medføre 9.500 ekstra beskæftigede målt i fuldtidspersoner. Af disse er potentialet på 3.700 ekstra offentligt ansatte og 5.800 ekstra privat ansatte. De offentlige finanser vil blive forbedret med 2,3 mia. kr. om året, hvis blot 10 pct. af potentialet for flere i fuldtidsbeskæftigelse opnås.

Der er med andre ord store potentialer i at få flere danskere på fuldtid.

Flere ting i udspillet vil kunne bidrage til finansiering.

Vi ved, at hvis tilknytningen til arbejdsmarkedet for ikke-vestlige indvandrere havde samme niveau som personer af dansk oprindelse ville nettobidraget til de offentlige finanser forbedres med 17 mia. kr. i alt. Den øgede arbejdsmarkedstilknytning for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere svarer til omkring 70.000 flere personer på landsplan.

Og får vi flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde ved at genindføre kontanthjælpsloftet og sænke ydelserne, giver også det en gevinst. For hver gang én kontanthjælpsmodtager får et arbejde sparer vi ca. 262.000 kroner årligt og for hver gang én integrationsydelsesmodtager får et arbejde sparer vi 235.000 kroner årligt. En afskaffelse af de højere offentlige ydelser til især ikke-vestlig indvandrere, som regeringen har givet, vil også give et årligt provenu.

Venstre vil sænke integrationsydelsen med 2.000 kr. om måneden for enlige forsørgere. Og vi vil sænke integrationsydelsen for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned – svarende til en reduktion på 2.000 kr. pr. husstand. Dette vil medføre et provenu på ca. 37 mio. kr. i 2023 og ca. 33 mio. kr. i 2025.

Dertil vil tilbagerulningen af den højere dagpengesats, som regeringen har aftalt at indføre, give et provenu på lige over ½ mia. kr. om året.