Her kan du læse om Venstres skattestop.

Skattestop

Venstres skattestop

Skattestoppet har været en helt central del af Venstres økonomiske politik siden 2001.  

I regeringsgrundlaget for den nuværende SVM-regering fremgår det, at regeringen samlet set vil nedbringe de danske skatter og afgifter. Regeringen vil ikke gøre det dyrere at være dansker eller drive virksomhed.

I regeringsgrundlaget for den nuværende SVM-regering, er det på den baggrund defineret, at den førte politik skal ske med afsæt i et skattestoppet.

Dette skattestop indebærer følgende:

  • I det omfang, regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift.
  • Tobaks- og nikotinafgifter er undtaget fra dette princip, og der gælder desuden en undtagelse for erhvervsbeskatning, såfremt provenuet – som med den kommende CO2e-afgift på landbruget – føres tilbage krone for krone til erhvervene.
  • Allerede aftalte indekseringer af satser og beløbsgrænser, der fastholder de enkelte skatter og afgifters reale økonomiske virkning, er ikke omfattet af skattestoppet.