hvad er EU politik i Venstre?

Et trygt Danmark i et stærkt Europa
Verden er blevet mere usikker. Venstre vil med sin EU-politik sikre, at EU leverer effektive og holdbare løsninger, der skaber værdi for Danmark og Europa. Så vi i fællesskab med de andre lande i Europa kan løse de store grænseoverskridende udfordringer, som ingen kan løse alene.

En bæredygtig fremtid
Klimaet kræver handling. Venstre vil arbejde for et Europa, som går forrest i den grønne omstilling. Så vi med klimavenlige løsninger, ny teknologi og grøn transport sikrer, at Europa bliver CO2-neutralt senest i 2050.

Stop migration og styrk terrorbekæmpelsen
Folkevandringer er blevet hyppigere, og terrortruslen er taget til. Venstre vil forstærke grænsekontrollen i EU og sikre en effektiv hjemsendelse, så ulovlig indvandring bliver stoppet. Og vi vil gennem det stærke europæiske politisamarbejde bekæmpe terror, slå ned på tyvebander og sende kriminelle til afsoning i deres hjemlande. Så vi passer godt på Europa, Danmark - og dig.

Styrket frihandel
Brexit og handelsspændinger mellem Kina, USA og EU har skabt økonomisk uro i hele verden – også i Europa. Venstre vil styrke det internationale samarbejde med flere bæredygtige frihandelsaftaler og et stærkere indre marked. Så vi fortsat skaber fremgang, vækst og nye arbejdspladser.

EU er en sammenslutning af selvstændige europæiske lande, som har besluttet at løse en række grænseoverskridende opgaver i fællesskab. Samtidig er EU et forpligtende samarbejde, der afspejler, at europæerne i fællesskab ønsker at skabe EU’s fremtid med frihed, fred og velstand i Europa.

Der er store fordele ved EU. Helt centralt er muligheden for at kunne vælge at bo, arbejde og rejse overalt i Europa. Desuden sikrer EU-samarbejdet vækst, velstand og beskæftigelse både i Danmark og i Europa. EU-samarbejdet betyder, at danske virksomheder kan handle frit både i EU og med lande i hele verden, som EU har indgået frihandelsaftaler med.

EU-samarbejdet skal være indrettet sådan, at beslutninger bliver truffet så tæt på borgerne som muligt. Nogle opgaver løses bedst ude i kommunerne, regionerne eller nationalt. Men der er også opgaver, som kræver, at flere lande går sammen og finder løsninger. Det er her, EU-samarbejdet giver rigtig god mening for Danmark. EU-samarbejdet sikrer, at vi kan tage fat om de store og grænseoverskridende udfordringer som eksempelvis at bremse illegal migration og flygtningestrømme, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og bremse klimaforandringerne.

Til gengæld skal EU ikke beskæftige sig med de ting, som nationalstaterne bedst selv kan løse. EU skal ikke være en social union, hvor generøse danske velfærdsydelser sendes ud af landet, eller hvor EU træffer beslutninger om, hvordan danske familier skal indrette deres barselsorlov. Desuden skal EU ikke kunne opkræve EU-skat fra borgerne. Den kompetence ligger bedst i de enkelte lande.

Venstre mener desuden, at EU’s landbrugsstøtte skal afvikles balanceret via globale aftaler. Målet er, at landbrugsstøtten skal sløjfes, så landbruget kan klare sig selv.

Danmark er et lille, åbent land, som lever af at eksportere varer til hele verden. Vi er afhængige af EU-samarbejdet, og vi ønsker, at Danmark kan være med og gøre sin indflydelse gældende. Danske interesser varetages bedst så tæt på kernen af EU som muligt, og derfor ønsker vi, at Danmark skal deltage i de dele af samarbejdet, hvor vi i dag står udenfor.

Danmark har fire forbehold, hvoraf de tre har betydning for vores fremtid i EU. Forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at deltage i EU-operationer om demokrati og opbygning i f.eks. Nordafrika. Retsforbeholdet skader vores mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Danmark er allerede med i store dele af euro-samarbejdet, og vores valuta er bundet til euroen. Derfor varetager vi bedst danske interesser ved at deltage fuldt og helt i samarbejdet uden de fire forbehold.

Ingen kan forudse fremtidige udfordringer, og derfor skal vi ikke sætte et fast endemål for EU. Vi skal kunne håndtere de udfordringer, vi møder i fremtiden, og som har grænseoverskridende og international karakter i en foranderlig verden. Hvis det hen ad vejen viser sig, at EU ikke har de nødvendige redskaber til at håndtere disse udfordringer, vil Venstre altid være åben for at diskutere, om der er behov for yderligere værktøjer.

Venstre mener i princippet, at europæiske lande, som ønsker at være med i EU-samarbejdet, kan komme i betragtning til et EU-medlemskab, hvis de opfylder Københavnskriterierne.

Kriterierne er en række politiske, juridiske og økonomiske betingelser, som et land skal opfylde for at komme i betragtning til at blive medlem af EU. Venstre lægger i den forbindelse vægt på, at et ansøgerland dokumenterer, at det har evnen og viljen til at overholde af Københavnskriterierne.

Det betyder, at et land skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstatsforhold, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. Derfor ser Venstre ikke længere Tyrkiet som et troværdigt ansøgerland.

For nuværende ser Venstre i øvrigt ikke noget realistisk scenarie for udvidelse.