Troels Lund Poulsens grundlovstale 2026

Kære alle

Jeg har glædet mig til at stå her i dag. For grundlovsdag er i sandhed en dag, vi skal fejre. 

For grundloven er langt mere end det papir, den er skrevet på. 

Desværre oplever jeg, at de fleste efterhånden tager grundloven lidt for givet. 

Det er en skam.

For når vi fejrer grundloven, så fejrer vi os selv, og vi fejrer det demokratiske, danske liv, som grundloven gør muligt.

Glemmer vi at udnytte vores rettigheder, vores muligheder og vores frihed, så risikerer vi, at vores demokrati udvikler sig i den forkerte retning.

Derfor kunne jeg godt tænke mig i dag, at vi kunne dvæle lidt ved, hvordan Grundloven former vores samfund i dag.

Som bekendt er vi i dag samlet for at hylde grundloven.

Alene sætningen »VI ER SAMLET«… Ja, den handler jo om grundloven.

For i Danmark er det Grundloven, der sikrer, at vi må samles.

Uanset om det er for at fejre, at det lokale fodboldhold har vundet en pokal for at demonstrere imod noget - eller som i dag, hvor vi er samlet for at hylde vores grundlov.

Med fordel kunne vi nok blive lidt bedre til at samles.

For vi lever i en verden, hvor stadig mere handler om skærme og likes på de sociale medier.

I dag kan man både være kollega og blive kærester uden nogensinde at mødes i virkeligheden.

Og det er helt fint. Og ja, internet, smartphones og algoritmer er fantastiske værktøjer, der generelt forbedrer vores samfund, men de skaber altså også en distance mellem os.

På internettet er vi hurtige til at fokusere på forskelligheder og uenigheder, og bag tastaturet er det meget lettere at skælde ud, skrive absurde skældsord og true med bål og brand.

Når vi står overfor hinanden – når vi forsamles – bliver forskellene mindre, og vi finder ud af, at vi alle sammen faktisk er ret ens.

Derfor bliver jeg også så glad, når jeg ser ud over alle jer.

For I har valgt fællesskabet til. Møder hinanden med åbent ansigt, åbne arme og glade smil.

Tak for det.

Det er grundloven, der sikrer, at vi har vores ret til at ytre os, som vi lyster.

Og det er grundloven, der slår fast, at vi i Danmark ikke blander os i, hvilken gud folk tror på, så længe din tro ikke går ud over andre.

Din frihed stopper der, hvor din næstes starter.

De rettigheder skal vi værne om. Dem må vi for Guds skyld ikke tage for givet.

For verden over kæmper og dør folk i jagten på at få rettigheder, der bare ligner dem, vi har.

Selv i Europa – i vores egen baghave – kæmper man den kamp.

Som forsvarsminister har jeg på nærmeste hold set, hvordan Ukraine kæmper for sine frihedsrettigheder.

I mere end fire år har ukrainerne set deres kære kæmpe kampen mod Putin, der uden skrupler sender kanonføde mod fronten.

Fra start har Danmark stået last og brast med Ukraine. For Ukraine kæmper ikke kun for sin egen frihed.

Landet kæmper for hele Europas frihed.

Hvis Ukraine falder, vil Putin fortsætte sin færd mod vest.

Derfor må og skal vi stoppe den russiske krigsmaskine.

Samtidig med at vi støtter Ukraine, er vi også i fuld gang med genopbygningen af det danske forsvar.

Vi er i fuld gang med at sikre, at vi kan forsvare os selv.

For vi skal have et stærkt Danmark i et sikkert Europa.

Siden vi fejrede grundloven i 2025, har der været afholdt både nationale, lokale og regionale valg. Dermed har vi udnyttet vores demokratiske rettigheder hele tre gange.

Alle vores valghandlinger – hvad enten det er til folketinget, til kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller skolebestyrelsen – indkapsler endnu en ting ved vores grundlov:

Vores foreningsfrihed.

Engang sagde man, at når to danskere mødtes, så hilste de pænt, og når tre danskere mødtes, så stiftede de en forening.

Vi danskere er utroligt glade for vores foreninger. Og er der ikke en forening, ja så laver vi en.

Det er i foreningerne, at vi lærer at spille håndbold, dyrke gymnastik, spille guitar, eller binde knob og tænde bål.

Og mens vi lærer alt dét, så lærer vi – i samværet med andre mennesker – holdånd, rummelighed og samarbejde.

Uundværlige egenskaber til at gøre os til hele mennesker.

Selv har jeg været medlem af foreningen Venstre, siden jeg var 16 år gammel, så jeg har efterhånden været medlem i en menneskealder.

Men det er jo ikke medlemskabet i sig selv, der har formet mig som politiker.

Det er alle de mennesker, man møder gennem det fællesskab, som foreningen er.

De mennesker, der ofrer tid og flid i det frivillige fællesskab for at skubbe partiet og landet i den rigtige retning.

Så det kan godt være, at det er mit navn, der står på stemmesedlen.

Men når jeg træder ind på Christiansborg, så er det ikke blot mine egne tanker, jeg bærer med mig.

Det er tankerne fra alle de mange mennesker, jeg har mødt i vores partiorganisation og på min vej gennem det danske land.

Derfor skal der lyde en kæmpemæssig tak til alle de frivillige.

Både jer, der lægger timer for at holde vores lokaldemokrati i live, men også jer, der engagerer jer i jeres lokale fodboldklub, i en af folkeoplysningsorganisationerne eller noget helt fjerde.

Selvom det er mere end to måneder, siden vi var til folketingsvalg, så har vi først lige fået en ny regering.

Aldrig før har regeringsforhandlinger taget så lang tid. Det var derfor også på høje tid, at Danmark fik en ny regering.

For politik er ikke noget, vi leger. Det er alvor. Det har stor betydning og konsekvenser for danskerne, for virksomhederne og for vores land.

Selvfølgelig havde jeg hellere set en blå end en rød regering, men på landets vegne er det positivt, at vi nu får en regering, der kan være med til at træffe de nødvendige beslutninger.

Jeg vil gerne gøre det klart: Venstre er selvfølgelig klar til at samarbejde konstruktivt med regeringen på de områder, hvor den vil trække Danmark i den rigtige retning: Oprustning af forsvaret, investering i vores skoler, bedre vilkår for vores virksomheder og beskyttelse af rigsfællesskabet.

Så er der selvfølgelig også områder, hvor den nye røde regering ligger langt fra Venstre. Det er fx meget bekymrende, at regeringspartierne nærmest har glemt udlændingepolitikken.

Og så er der økonomien, som jeg er meget bekymret for.

For når jeg læser regeringsgrundlaget, så kommer jeg til at tænke på turen i et supermarked.

Det er som om, at den nye røde regering har brugt de sidste mange uger på at gå rundt og flå ting ned fra hylderne. Men på et tidspunkt skal man jo også op til kassen - og jo mere der er i vognen, jo større er regningen.

Der er ikke noget galt med fyldte indkøbsvogne. Men problemet er, at den nye røde regering ikke anviser, hvordan regningen skal betales.

Det bekymrer mig.

For ja, der er bestemt en masse gode ting i det grundlag. Blandt andet vil den røde regering gøre en masse ting ’gratis’: Gratis tandlæge, gratis bus og gratis tog.

Men hvordan de røde partier vil finansiere det, står dog desværre hen i det uvisse. Bare husk en ting. De røde partier finder altid pengene et sted: I dine lommer.

Der er også  allerede lagt op til en række skattestigninger for helt almindelige danskere og for boligejere.

Ligesom den nye regering også vil genindføre elafgiften.

Men derudover er de røde partier meget tilbageholdende med at sige, hvordan de vil finansiere de mange ønsker.

Det er uholdbart og var ikke sket med en borgerlig regering.

Derfor bliver det nok ikke sidste gang jeg stiller spørgsmålet; ”Hvor skal pengene komme fra?”

Det er ærgerligt, vi har fået en rød regering - særligt fordi der var et alternativ.

For knap en måned siden fik jeg af Hans Majestæt Kongen til opgave at afsøge muligheden for at danne en regering.

En regering som skulle gøre Danmark rigere som land

Ikke fordi det er et mål i sig selv. Men når vi gør Danmark rigere, får vi bedre muligheder for at investere i velfærd, forsvar, natur, miljø og grøn omstilling.

På mindre end to uger lykkedes det os at samle de blå partier om en politisk ramme, der ville give os alle flere muligheder i hverdagen og mere selvbestemmelse.

Jeg er stolt af, at vi lykkedes med at vise et klart og offensivt blåt og borgerligt alternativ.

Vi var enige om en overordnet ramme, som et flertal i Folketinget ikke burde modsætte sig ud fra det politiske indhold.

Og hvor den røde regering helt har glemt at snakke økonomi og finansiering, så havde vi borgerlige naturligvis en konkret økonomisk plan klar.

Vi havde en politisk ramme, der burde kunne møde opbakning fra Moderaterne på den ene side – og Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti på den anden side.

En borgerlig regering ville have ført en stærk økonomisk politik, sikret langt større frihed for den enkelte dansker, vi ville have gennemført et ambitiøst, offensivt reformprogram, og vi ville have prioriteret vores kernevelfærd, styrket dansk konkurrencekraft og samtidig have ført en stram og konsekvent udlændingepolitik.

Men sådan skulle det ikke være, mente Lars Løkke Rasmussen. Han valgte i stedet at lade Enhedslisten styre det røde skib.

Vi havde altså muligheden for at danne en VLAK-regering, der ville sikre et rigere, grønnere og tryggere Danmark.

En regering, som ville gøre Danmark grønnere, passe på vores drikkevand, dyrevelfærd, natur og klima, så kommende generationer kan vokse i et endnu bedre Danmark.

En regering, som ville gøre Danmark tryggere ved at styrke politi og forsvar, føre en stram udlændingepolitik og slå hårdt ned på de personer, der skaber utryghed.

En regering, der ville gøre det billigere at være dansker, men som samtidig ville prioritere vores velfærd, vores skoler, vores sundhed og vores psykiatri.

En regering, der ville styrke Danmarks konkurrencekraft og give danskerne flere penge mellem hænderne.

Der var et alternativ til den røde regering.  Der var en fælles blå politisk ramme, som et flertal ikke burde have modsat sig.

Nogle har hævdet, at vi ikke gik konstruktivt til forhandlingerne om en ny regering. At vi ikke afsøgte andre muligheder.

Det passer ikke.

Med det rette politiske grundlag kunne vi også se et bredere politisk samarbejde, og vi afsøgte derfor også muligheden for en midterregering, selvom det ikke var oplagt.

Men Socialdemokratiet ville ikke føre en økonomisk politik, der gør Danmark rigere. Og dermed kunne en regering over midten ikke lade sig gøre.

Derfor så jeg kun en mulighed.

En blå mindretalsregering.

Vi skabte et politisk grundlag, der var et udtryk for, at alle partier havde bøjet sig mod hinanden. Bøjet sig mod midten.

Ingen kunne få alt, men alle kunne få meget.

Desværre var Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne – som de eneste – ikke villige til at bøje sig mod andre partier.

Lars Løkke Rasmussen satte personlige ambitioner over politik, og han og Moderaterne er nu med i en ren rød regering.

En ren rød regering, der kan vise sig dyr for Danmark.

Det er en skam, men det er nu engang en del af vores demokrati.

Selvom Venstre nu går i opposition, vil vi fortsat kæmpe for at gøre Danmark endnu bedre.

Vi kommer til at søge samarbejde og indflydelse – ligesom Venstre altid har gjort det.

Det fortjener I. Det fortjener Danmark.

Mange af jer bruger garanteret allerede de rettigheder og friheder, vi skåler for i dag.

I forsamles, I åbner munden, og I stemmer.

Det danske folkestyre er bygget på en stærk folkelig tradition, der stikker dybere end grundlovens paragraffer.

Med det afsæt skal vi sikre et levende demokrati.

Derfor skal min opfordring i dag lyde: Engager dig i dit lokale foreningsliv. Deltag i den politiske debat. Sig din mening.

I en urolig tid, hvor verdens despoter giver sig selv frit spil, er det vores pligt at værne om frihedsrettighederne.

Det levende folkestyre udleves af os alle til hverdag

Det er den største tjeneste, vi kan gøre vores grundlov.

For den skal altså bruges, før den virker.

Glædelig grundlovsdag.