Fremtidens velfærdssamfund

Et sikkerhedsnet med valgfrihed

Venstre ønsker et velfærdssamfund og ikke en velfærdsstat. Et velfærdssamfund er baseret på frihed, ansvar og selvbestemmelse. Alle skal have mulighed for at leve et selvstændigt, værdigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Af den grund skal velfærdssamfundet som udgangs- punkt forsøge at understøtte danskerne i at kunne hjælpe sig selv fremfor at gøre dem til passive klienter.

Venstre mener, at velfærdssamfundets vigtigste opgave er at være det sikkerhedsnet, der sikrer, at de, der ikke kan selv, får hjælp til at leve et værdigt liv. For Venstre er det derfor vigtigt, at alle danskere, uanset om de har et fysisk, psykisk eller kognitivt handicap, kan og vil bidrage til vores samfund. De skal derfor betragtes som en ressource for fællesskabet og ikke en byrde for systemstaten. Danskerne skal samtidig være trygge ved, at deres skattebetaling sikrer et samfund med gode velfærdstilbud, uanset om man skal på hospitalet eller i skole. Venstre vil arbejde for et stærkt sundhedsvæsen i hele landet og individuelle patientrettigheder, der sikrer god og effektiv behandling. Ligesom Venstre mener, det er en vigtig del af vores velfærdssamfund, at danskerne efter et langt og aktivt liv kan forvente en ældrepleje med respekt for den enkeltes værdighed og trivsel. 

Mangfoldighed skaber udvikling. Venstre vil derfor værne om det kommunale og regionale selvstyre og retten til lokal handlefrihed. Valgfrihed giver ejerskab over eget liv. Derfor er det essentielt for Venstre, at danskerne frit kan vælge det velfærdstilbud, der passer bedst til dem og deres familie. Venstre ønsker, at private aktører og civilsamfundsorganisationer får bedre muligheder for at levere disse tilbud. Derfor skal der være plads til private forsikringer, og at der inden for de offentlige rammer kan tilkøbes ekstra ydelser.

 

Er du enig med os?

Fantastisk!

Vil du tage endnu et skridt mod et mere borgerligt-liberalt Danmark? Der er forskellige måder, du kan støtte Venstres arbejde på.

Bliv medlemStøt

Tak for din tilmelding

Du vil modtage en email med et bekræftelseslink, som du bedes klikke på for at færdiggøre din tilmelding.

FEJL

Der skete en fejl under oprettelsen. Du er velkommen til at skrive til venstre@venstre.dk for at tilmelde dig, eller prøve igen senere.

Vi sætter pris på ærligheden.

Måske vi deler holdning på andre områder?