
En grøn fremtid
Grøn teknologisk udvikling
Klimakrisen er global og kræver globale svar, ligesom den kræver, at alle lande gør en indsats. Som liberale mener vi, at vores frihed stopper, når vi begrænser andres frihed. Det gælder også ved global opvarmning og forurening. Her begrænser man andres frihed. Særligt den næste generations frihed. Fremtidens samfund skal drives af CO2-neutral energi. Forsyningssikkerhed til både industri og husholdninger er afgørende, og derfor skal vi i Danmark og EU selv kunne producere den grønne energi, vi bruger. Den grønne omstilling handler om at skabe, udvikle og forny den måde, vi lever og producerer på, så samfundet både bliver bæredygtigt og med en højere levestandard. I Venstre mener vi, at økonomisk vækst og grøn omstilling skal gå hånd i hånd. Vi løser ikke problemerne ved at sænke vores levestandard, men ønsker derimod at skabe et bedre samfund. Derfor vil Venstres tilgang til klima, energi og miljø være fokuseret både på det lokale og nationale, ligesom det er vigtigt for os, at Danmark bruger alle muligheder for at påvirke internationalt. Venstre er tilhængere af markedsbaserede løsninger. Staten skal ikke udelukke bestemte grønne teknologier, men sikre, at de lovgivningsmæssige rammer skaber plads til så meget nytænkning og udvikling som muligt. Folkelig opbakning er vigtig for at lykkes med den grønne omstilling. Venstre mener derfor, det er et fælles ansvar at sikre social og regional balance undervejs i omstillingen.
Er du enig med os?
Fantastisk!
Vil du tage endnu et skridt mod et mere borgerligt-liberalt Danmark? Der er forskellige måder, du kan støtte Venstres arbejde på.
Tak for din tilmelding
Du vil modtage en email med et bekræftelseslink, som du bedes klikke på for at færdiggøre din tilmelding.
FEJL
Der skete en fejl under oprettelsen. Du er velkommen til at skrive til venstre@venstre.dk for at tilmelde dig, eller prøve igen senere.
Vi sætter pris på ærligheden.
Måske vi deler holdning på andre områder?