Danmark i EU

Et stærkt Danmark i et stærkt Europa

Europas værdier er skabt gennem århundreder med oplysning, folkestyre, kristendom og kultur. Derfor har vi udviklet et værdisæt, der er stærkere end noget andet sted i verden. Det forpligter os i EU til at gå forrest – og til at sætte en global standard.

Venstre ønsker, at Danmark placerer sig så centralt som muligt i europæiske beslutninger, og vi ønsker over tid et fuldt EU-medlemskab. Hele regionen taber, hvis ikke alle lande kommer med i fremtidens udvikling og den grønne omstilling – ligesom vi har brug for et stærkt samarbejde om vores fælles forsvar og sikkerhed. Europas frihed og sikkerhed er altafgørende.

EU skal være konkurrencedygtigt for at sikre vækst og velstand og for at sikre, at Europa har en stemme globalt. Det fælles marked er kernen i EU-samarbejdet, og det skal gøres mere effektivt med mindre og bedre regulering på tværs af EU-landene.

I EU kan vi finde fælles løsninger på de problemer, som Danmark ikke kan løse alene. Blandt andet derfor er Venstre tilhængere af EU. Venstre tror på nærhedsprincippet og har respekt for EU-landenes forskelligheder. Derfor mener Venstre også, at EU skal fokusere på de fælles udfordringer, som vi kan regulere og implementere effektivt – mens samarbejdet altid skal kunne rumme de forskellige lande og befolkningers forskelligheder.

Hvert medlemsland har ansvar for at træffe økonomisk ansvarlige beslutninger, der under støtter vækst, produktivitet, investeringer og sunde offentlige finanser. Fælles gæld bør kun komme på tale på nøje udvalgte, afgrænsede områder, der understøtter politisk prioriterede fælleseuropæiske interesser, som fx europæisk sikkerhed, og hvor fordelene opvejer ulemperne. 

 

Er du enig med os?

Fantastisk!

Vil du tage endnu et skridt mod et mere borgerligt-liberalt Danmark? Der er forskellige måder, du kan støtte Venstres arbejde på.

Bliv medlemStøt

Tak for din tilmelding

Du vil modtage en email med et bekræftelseslink, som du bedes klikke på for at færdiggøre din tilmelding.

FEJL

Der skete en fejl under oprettelsen. Du er velkommen til at skrive til venstre@venstre.dk for at tilmelde dig, eller prøve igen senere.

Vi sætter pris på ærligheden.

Måske vi deler holdning på andre områder?