Venstres digitaliseringspolitik

Vi skal gribe de digitale muligheder

Danmark er et digitalt foregangsland, som ligger i top internationalt. Den styrkeposition ønsker Venstre at fastholde og udvikle. Digitalisering har allerede været en enorm gevinst for både borgere, virksomheder og samfund – og potentialet er langt fra udtømt.

Venstre ser digitalisering som en del af løsningen på en lang række af de udfordringer, som Danmark står over for - fra den grønne omstilling til mangel på arbejdskraft i vores velfærdsektor og gode vilkår for erhvervslivet.

Men vi skal ikke blot digitalisere for digitaliseringens skyld. Venstre vil fokusere på de digitale løsninger, der skaber reel værdi for mennesker og samfundet. Derfor vil Venstre forsætte med at investere i digitalisering på tværs af den offentlige og private sektor til gavn for borgere, forbrugere og virksomheder. 

AI skal skabe værdi for både borgere og samfund

Kunstig intelligens er et godt eksempel på ny teknologi, der kan skabe stor værdi, hvis den bruges rigtigt. Kunstig intelligens og AI kan frigøre tid til kerneopgaver, skabe bedre service for borgerne og styrke konkurrenceevnen og produktiviteten i dansk erhvervsliv.

Venstre vil bruge AI til at løse samfundsudfordringer og sikre danskerne bedre løsninger. Det skal ske med høj datasikkerhed og klare etiske rammer, så vi både bevarer tilliden, styrker kvaliteten i velfærden og skaber nye muligheder for det offentlige og erhvervslivet.

Digitalisering må ikke skabe et A- og B-hold

Det er dog vigtigt at have for øje, at ikke alle borgere besidder de samme digitale kompetencer. Mange danskere oplever, at den teknologiske udvikling går for hurtigt, og det kan være svært at følge med. De oplever derfor udfordringer i mødet med det offentlige system.

Venstre ønsker ikke, at nogle borgere udelukkes fra dele af samfundet, når Danmark bliver mere digitalt.

Digitaliseringen skal udvikles med fokus på brugervenlighed, og der skal ydes hjælp og vejledning, så flest muligt får gavn af digitaliseringen. 

Er du enig med os?

Fantastisk!

Vil du tage endnu et skridt mod et mere borgerligt-liberalt Danmark? Der er forskellige måder, du kan støtte Venstres arbejde på.

Tak for din tilmelding

Du vil modtage en email med et bekræftelseslink, som du bedes klikke på for at færdiggøre din tilmelding.

FEJL

Der skete en fejl under oprettelsen. Du er velkommen til at skrive til venstre@venstre.dk for at tilmelde dig, eller prøve igen senere.

Vi sætter pris på ærligheden.

Måske vi deler holdning på andre områder?