Tue Villebro
Folketingskandidat
Kommunalbestyrelsesmedlem
Jeg kæmper for et Danmark i balance, hvor frihed under ansvar går hånd i hånd med tryghed og sammenhængskraft. Som liberal ildsjæl vil jeg give mennesker, familier og virksomheder flere muligheder og mere frihed i hverdagen. Politik skal virke i praksis og ikke kun på papiret. Derfor arbejder jeg for bedre vilkår for virksomheder og selvstændige, mindre bureaukrati og en stærkere forbindelse mellem by og land, så man kan leve et godt liv i hele Danmark.
Natur, miljø, klima og dyrevelfærd står mit hjerte nær. Den grønne omstilling skal bygge på faglighed, ordentlighed og respekt for både mennesker og dyr. Som formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og medlem af lokalbestyrelsen i Naturnationalpark Gribskov arbejder jeg konkret med de balancer hver dag.
I skoler og dagtilbud skal der være frihed til lokale løsninger og fokus på kvalitet og faglighed, så børn, unge og familier får en hverdag, der hænger sammen. Jeg er byrådsmedlem i min anden periode og bestyrelsesmedlem på Gribskov Gymnasium, og erfaringen herfra, sammen med mit virke som selvstændig, tager jeg med ind i mit kandidatur til Folketinget.
Jeg er 52 år og har været praktiserende dyrlæge i 25 år. Som selvstændig driver jeg Gribskov Dyreklinik. Jeg er opvokset på en gård på Østfyn, blev student fra Nyborg Gymnasium og har de seneste 23 år boet i Gribskov, hvor jeg bor med mine tre teenagere og vores to hunde, Luna og Nova.
Mine mærkesager
- Natur, klima, miljø og dyrevelfærd med faglighed og ansvar
- Frihed og kvalitet i skole og velfærd, med plads til lokale løsninger
- Gode vilkår for erhvervsliv og iværksættere, mindre bureaukrati og flere job
- Danmark i balance, stærkere sammenhængskraft mellem by og land
Storkreds:
Nordsjælland
Telefon:
22626623
Kreds:
Hillerød Kredsforening
Email:
tue.villebro@mail.dkWebsite:
https://tuevillebro.venstre.dk/
Pressebillede i høj opløsning:
Hent her