Søren Steen Andersen
Kommunalbestyrelsesmedlem, Borgmester, Spidskandidat kommunalvalget, Kandidat kommunalvalget
Som borgmester i Assens kæmper jeg for en kommune, hvor vi passer på både mennesker og økonomi. Jeg tror på ansvarlig styring, lokal udvikling og på, at vi skal handle i tide – både når det gælder velfærd, klima og infrastruktur.
Eksempler på konkrete udfordringer er et Lillebælt, der lider. Det knokler vi i øjeblikket på at få rettet op på. Overløb af urenset spildevand skal stoppes. Og togene skal igen være en reel mulighed for dem, der bor og arbejder her ved at styrke de fire stationer i kommunen.
Med fødderne solidt plantet i den fynske muld arbejder jeg for, at Assens Kommune også i fremtiden er et godt sted at leve, arbejde og drive virksomhed.
Jeg er uddannet elektriker og har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 1998 og borgmester siden 2014. Jeg bor i Tommerup på et nedlagt landbrug sammen med min hustru og vores tre store børn. Her nyder jeg det lokale fællesskab og det fynske landskab – og har altid haft hjertet tæt på både hverdagen og udviklingen i vores kommune.
Mine mærkesager
- En sund og stabil økonomi. Vi skal holde skatten i ro, sikre høj service og have penge på kistebunden. Det giver handlefrihed – også i krisetider.
- Grøn handling og stærk infrastruktur. Vi omlægger jord til natur, renser spildevand bedre og styrker togstationerne – fordi miljø og mobilitet ikke klarer sig selv.
- Et trygt liv – fra skole til senior. Vi prioriterer trivslen i skolen, bygger nyt demenscenter og rekrutterer nytænkende i ældreplejen. Tryghed kræver mennesker – ikke systemer.
Telefon:
29379065
Email:
ssand@assens.dk
Pressebillede i høj opløsning:
Hent her