Niels Henning Bladt
Folketingskandidat
Kommunalbestyrelsesmedlem
Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg ønsker et Danmark, hvor vi udvikler hele landet – også uden for de største byer. Vi skal sikre gode vilkår for familier, stærke lokale fællesskaber og et erhvervsliv, der kan skabe arbejdspladser og vækst. For mig handler politik om ansvarlig økonomi, gode muligheder for den enkelte og et samfund, hvor vi skaber udvikling til gavn for kommende generationer.
Som kommunalbestyrelsesmedlem i Kolding arbejder jeg hver dag med de beslutninger, der påvirker borgernes hverdag. Her har jeg blandt andet fokus på trivsel for børn og unge, gode rammer for erhvervslivet og udviklingen af vores lokalsamfund. Erfaringen fra kommunalpolitik har givet mig en klar forståelse af, hvor vigtigt det er, at beslutninger på Christiansborg hænger sammen med virkeligheden i kommunerne.
Jeg er født og opvokset på Als og flyttede i 2012 til Kolding, hvor jeg i dag bor sammen med min kone og vores to børn. Jeg er uddannet cand.oecon. og arbejder til daglig i økonomiafdelingen hos CrossBridge Energy i Fredericia. Ved siden af mit arbejde og mit politiske engagement er jeg aktiv i frivilligt arbejde og interesserer mig blandt andet for fitness og ølbrygning.
Mit politiske engagement udspringer af et ønske om at bidrage til udviklingen i vores lokalsamfund og skabe gode rammer for både familier og virksomheder.
Mine mærkesager:
- Trivsel for børn og unge. Alle børn og unge skal have gode muligheder for at trives og udvikle sig. Derfor skal vi styrke skolerne og sikre de rette ressourcer og kompetencer.
- Gode vilkår for erhvervslivet. Virksomheder skaber arbejdspladser og vækst. Vi skal gøre det mere attraktivt at drive virksomhed og reducere unødvendige byrder.
- Udvikling og vækst i vores lokalsamfund. Vi skal investere i infrastruktur, grøn udvikling og levende bymidter, så vores kommuner fortsat er gode steder at bo, arbejde og drive virksomhed.

Pressebillede i høj opløsning:
Hent her