Mette Kristensen

Kommunalbestyrelsesmedlem, Gruppeformand, Spidskandidat kommunalvalget, Kandidat kommunalvalget

Med fire valgperioder bag mig bringer jeg solid politisk erfaring, lokalt kendskab og en tro på, at en ansvarlig økonomisk linje og velfærd hænger uløseligt sammen.

Som liberal tror jeg på frihed og flere valgmuligheder, og at mennesker ikke bare kan presses ned i systemets kasser. Kommunale tilbud skal tilpasses borgernes behov, ikke omvendt. Jeg har et socialt hjerte. Vi skal tage ansvar for dem, der har det svært, og det skal vi gøre med respekt og værdighed.

Jeg står for en økonomisk ansvarlig linje, hvor vi skaber råderum til fremtidens velfærd og målretter fremtidige investeringer den borgernære velfærd og fornuftig udvikling af kommunen.

Vi skal tage den grønne omstilling alvorligt, men vi skal gøre det i samarbejde med borgerne. Både for at skabe løsninger, der virker og for at sikre ejerskab og fælles fremdrift.

Kommunale indkøb bør i højere grad ske lokalt frem for via centrale indkøbsordninger. Således styrker vi både det lokale erhvervsliv, sikrer arbejdspladser og øger skatteindtægterne.

Jeg stiller op for at sikre en kommune i balance med økonomisk ansvarlighed, frihed til forskellighed og et stærkt lokalt fundament til gavn for alle borgere i Svendborg Kommune.

Jeg bor i Gudme med min mand Vagn, og vi har sammen to voksne børn. Jeg driver min egen maritime virksomhed og har mange års erfaring inden for det private erhvervsliv, som jeg har stor gavn af i mit politiske virke.

Telefon:

24420069

Pressebillede i høj opløsning:

Hent her